Sognepræst: Jeg holder mig vist ikke på de 14 ugentlige genstande

Nyvalgt medlem af Det Etiske Råd, sognepræst og kulturjournalist Anders Raahauge, 58, kommer næsten i trance, når han står foran staffeliet og maler

Hvad er det gode liv for dig?

Det er først og fremmest livet sammen med familie og venner i munter udveksling. Her skal man bruge sig selv op, det er meningen med det hele. Ja, og så et liv, hvor man kan yde et stykke arbejde, gerne med mening i.

Hvornår har du det bedst med dig selv?

Når man har børn, er ens tyngdepunkt jo flyttet ud af en selv. Jeg har det bedst, også med mig selv, når de har det godt, trives og er glade Men ellers når man er dejligt udsovet og kan tillade sig nogle fridage oven på gjort gerning.

Hvad gør du for at holde kroppen i gang?

For lidt, er jeg bange for. Jeg dyrker ingen motion, hvor jeg kommer til at svede, og det er vist ellers kravet for tiden. Men jeg gør lidt morgengymnastik og går fem kilometer med hunden hver eftermiddag i pænt tempo. Det glædede mig derfor, da alle aviser her i sommer kunne fortælle, at frisk gang er lige så sundt som at jogge. Og man undgår tilmed de nedslidte knæ, som plager så mange løbere.

Hvad er afslapning for dig?

En god bog i lænestolen er stor afslapningsfryd, men endnu bedre er det at stå med penslerne foran staffeli og lærred. At male hensætter nærmest i trance. Ren mentalhygiejne, alle slagger glider ud og væk. Opmærksomheden er skærpet maksimalt, men det er en koncentration, hvor tankerne på forunderlig vis er koblet fra. Ja, og så er det jo også en herlig afslapning at sidde om et veldækket bord med gode venner.

Hvad er der altid i dit køleskab?

Jeg må bekende, at der altid er mayonnaise. Jeg elsker den elegante smag. Og der er altid lidt lækkert afskåret pålæg og gode oste, så frokosten kan glimte lidt.

Hvad er din største last?

De største kan jeg umuligt nævne, men man kan jo altid hykle med en håndfuld af de små. Jeg er frygtelig distræt, jeg motionerer som sagt ikke nok, og jeg holder mig vist ikke på de 14 ugentlige genstande, eller hvad det efterhånden er nede på for mænd. Jeg glemmer at tælle. Distræt. Har jeg nævnt det?

Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået?

Der er aldrig nogen, der har givet mig nogen, og det er for dårligt, nu jeg tænker over dette - ikke engang mine forældre eller nogen af lægevennerne. De skiller faktisk arbejde og fritid meget nøje og orker ikke høre om mine gebrækkeligheder - endsige da give gode råd. Jo forresten: en af dem sagde, man skulle tage en del D-vitamin dagligt, så det gør jeg. Ikke at jeg kan mærke forskel.