Prøv avisen

Mija lider af sommerdepression: Jeg får præstationsangst, når solen skinner

”Om foråret kan jeg godt få den følelse, at jeg ikke rigtig magter, at der kommer en sommer,” siger Mija Maria Stahlschmidt. Tegning: Rasmus Juul.

Flere danskere får en såkaldt sommerdepression, når solen begynder at skinne. Men tristhed om sommeren er et tabu, siger Mija Maria Stahlschmidt, der er en af de ramte

Håret bliver lysere, huden bliver brunere, vandet bliver varmere, og livet bliver bedre. Sådan oplever de fleste mennesker sommeren. Især i år har den været fuld af sol og varme, og overalt i landet sidder folk i parker eller på stranden og nyder de høje grader.

Men for nogle mennesker forholder det sig lige omvendt. En af dem er Mija Maria Stahlschmidt, som hvert år i foråret begynder at bekymre sig om den forestående sommer. Hun bliver depressiv og føler en angst over alt for store forventninger.

”Om foråret kan jeg godt få den følelse, at jeg ikke rigtig magter, at der kommer en sommer,” siger Mija Maria Stahlschmidt.

”Ofte kan jeg ikke rigtig komme ud af sengen og har mest lyst til bare at være derhjemme. Man føler sig udenfor og sat af. Ude på den anden side af ens hjem sker alt muligt, men man bare ligger inde og er isoleret.”

Det har i hvert fald varet de seneste fire år, fortæller hun. Det kommer i ”dyk”, typisk først på foråret, når solen begynder at vise sit ansigt.

”Og jeg kan også godt have tendens til at blive en smule deprimeret om vinteren. Men det er bare ikke helt på samme måde. Det er, som om det passer bedre der, og ingen opdager det, for de fleste er lidt deprimerede. Om sommeren er der en forventning om noget andet, og at man skal ud og have noget ud af det gode vejr.”

Mija Maria Stahlschmidt er uddannet psykomotorisk fysioterapeut, hun arbejder på en døgninstitution for unge, og så underviser hun i yoga. Sommertristheden kan også gå ud over arbejdet.

”Jeg har prøvet, hvor jeg måtte stoppe stort set alt. Hvor jeg har været helt nede,” siger hun.

Sommerdepression er ikke en klinisk psykiatrisk diagnose. Den er beslægtet med vinterdepression og er således en underkategori til det, som kaldes seasonal affective disorder (på dansk: sæsonbetinget affektiv lidelse).

Der findes ingen tal på, hvor mange der lider af en sommerdepression. Der findes dog videnskabelige forklaringer på, at humøret påvirkes. Det kan blandt andet komme som en konsekvens af et forstyrret søvnmønster, hvor de mange lyse timer kan bringe psyken i ubalance. Derudover oplever mange sommerdeprimerede et pres over store forventninger til sommeren.

Ifølge psykoterapeut og forfatter Terje Nordberg handler det især om netop forventninger.

”Tanken om at holde ferie er jo forbundet med en masse forventninger og forestillinger, man har bygget op igennem et langt år. Så har det været vinter og mørkt, og man længes efter ferie. Pludselig eksploderer alle behov og forventninger i løbet af meget kort tid. Men et problem, vi mennesker har, er, at den virkelighed, vi gerne vil have, og den virkelighed, der kommer til os, mange gange er vidt forskellig. Og hvis afstanden mellem forventningerne og det, man rent faktisk oplever, bliver for stor, så bliver man skuffet og har svært ved at omstille sig. Og så kan man kalde det en depression, omend det måske ikke er det helt rigtige ord. Det er for mange mere en skuffelse, men jeg har hørt folk sige, at de går fuldstændig i stå,” siger Terje Nordberg

For Mija Maria Stahlschmidt har det været svært at være åben omkring det dårlige humør. For når solen skinner, skal man da være glad.

”Men jeg kan godt møde den der mur, hvor jeg kan mærke, at nu kan jeg ikke overskue mere. Jeg kan ikke følge med i det tempo, der er om foråret og sommeren, når vejret er godt,” siger hun.

Det kan Terje Nordberg nikke genkendende til.

”For man skal ud i haven, man skal gå til koncerter, og man skal opleve ting og sager med børnene. Man skal også lige nå at grave have, man skal rydde op i udhuset. Og så handler det vel om, at man overvurderer sig selv. Jeg tror, at en god idé ville være, at man holder sig for øje, hvad der er vigtigt i ferien. Man kan lave en prioriteringsliste med sig selv og bestemme sig for, hvad det vigtigste er. For man kan ikke nå det hele.”

For Mija Maria Stahlschmidt kan det ende med en ond cirkel, hvor manglende planlægning blot gør sommeren endnu mere uoverskuelig. Derfor har hun i selskab med veninderne i flere år tvunget sig selv til at sætte aktiviteter på programmet, så hun ikke sidder derhjemme

”Jeg prøver at passe meget på. Ikke at bruge min energi op, men dosere den. For jeg ved, at jeg får de der rigtig store dyk på et tidspunkt. Og så bliver jeg meget træt. Men hvis jeg siger det til andre, kan jeg høre, at folk er sådan lidt spørgende: hvad?”.

”Men det sidder lidt i kroppen som en erfaring med, at når solen begynder at skinne, og folk begynder at se glade ud, minder det mig om tristheden. Så kan jeg få præstationsangst over også at skulle være glad og føler mig meget udenfor. På en anden side af, hvor alle andre er.”

Terje Nordberg opfordrer til at forventningsafstemme sommeren med sig selv. Sætte sig mål for, hvad man vil nå, og sige til sig selv, at det er i orden, at man ikke når det hele.

”Ordet ferie kommer af fest, og vi har en forestilling om, at sommerferien skal være en fest. Og bliver det ikke den fest, så kan man blive deprimeret. Evnen til at omstille sig er vigtig, hvis man skal undgå at føle, at det er en skuffelse,” siger han.

”Og hvis man skal komme det til livs, skal man gøre sig lidt umage og sætte ord på sine forventninger.”

Mija Maria Stahlschmidt er uddannet psykomotorisk fysioterapeut, hun arbejder på en døgninstitution for unge, og så underviser hun i yoga.