De var krogede og knudrede, de store, gamle træer. Livstræerne. Døde grene hang og strittede lidt formålsløst ud fra træerne. Der var store huller i stammerne forneden, og barken var skrællet af mange steder. Mindre børn kunne kravle ind i hulrummene. Det var en anden slags hule end dem, der er fabrikeret til en legeplads i byerne. Men ikke mindre spændende at udforske.
Bedsteforældre har mange vigtige opgaver i forhold til børnebørnene, når vi selv skal sige det. En af dem er at tage sig tid til at tage børnebørnene med i skoven, lade dem rende rundt og sparke i løvet, som har været særlig smukt dette efterår. Lade dem klatre i gamle træer, som heldigvis mange steder får lov at blive liggende i skovbunden med henblik på at sikre biodiversiteten så godt som muligt. Lade dem balancere på træerne og falde og slå sig. Det er den eneste måde, hvorpå de lærer deres egne grænser at kende.
For os var det en ny opdagelse at se det fine, lille skilt med indskriften ”Livstræ” på to gamle træer på vores rute. Træerne var halvdøde eller halvlevende, som man nu ser på det. De var skæve og knudrede, fyldt med mosser og svampe og smådyr. Hjemme igen måtte vi naturligvis prøve at få mere at vide og fik stillet nysgerrigheden på Naturstyrelsens hjemmeside.
Projekt Livstræ begyndte sidste år, og målet er, at der udpeges fem Livstræer pr. hektar i statens skove over en periode på 50 år. Alt i alt kan vi ende med at få op imod cirka 400.000 Livstræer. Det kan blive en spændende ny form for skovtur, fordi alle kan være med til at udpege Livstræer ved at sende et billede af deres favorittræ ind til Naturstyrelsen. På hjemmesiden får man besked om, hvilke træer der kan udpeges. Træer med store brækkede grene, tydelige huller og hulheder, træer med svampe, laver og mosser. Gamle egetræer og andre gamle løvtræer er særligt velegnede.
”Et gammelt egetræ kan huse op til 1000 forskellige slags levende organismer, svampe, mosser, larver, dyr,” fortæller projektleder Mogens Krog fra Naturstyrelsen. Det lyder næsten ubegribeligt og sætter fantasien i gang.
”Det er en anden måde at gå i skoven på, når man skal ud at lede efter bestemte træer,” siger Mogens Krog med rette.
Næste gang vi skal i skoven med børnebørnene, skal vi i hvert fald have installeret Naturstyrelsens app, så vi er klar til at tage et billede og give de nødvendige oplysninger om placeringen af det træ, der måske kan blive godkendt som et nyt Livstræ. Inden for det seneste års tid er der udpeget cirka 5000 Livstræer. Men der må være mange flere derude. Vi må ud at lede efter dem.
Der er så mange ting, bedsteforældre kan bidrage med. Små ting, hverdagsagtige ting, men også nyttige og nødvendige ting at vide. For nogle år siden afslørede et par halvstore børnebørn, at de var temmelig retningsforvirrede. Vi stod ude på landet ved en mark og talte om solens placering, og hvorfor kornet groede bedre i den ene ende af marken end den anden. Helt banalt måtte vi holde en lille forelæsning om, at når klokken er 12 middag, står solen i stik syd, og her er nord og næsten ingen sol på marken, øst og vest med solen op og ned. Disse dejlige børn har, siden de var små, sat sig i en flyver med mor og far og taget til feriesteder rundt i Europa og USA, og de har fået mange dejlige oplevelser. Ja, men hvor mon Vesterhavet fører hen, derude i horisonten?
Et af mine mest benyttede arvestykker er min fars gamle, godt slidte topografiske atlas over Danmark. Hver gang vi taler om danske byer, steder, fjorde og øer, bliver det taget ud af reolen. I begyndelsen hed det: ”Det kan man slå op på nettet.” Ja, men hvad med overblikket? Et godt atlas over Danmark og verden bør høre til i ethvert ordentligt hjem. Mon ikke vi er nået til punkt, hvor mange begynder at stoppe op og tænke mere på klimabelastningerne og miljøet og på de dejlige oplevelser, vores eget land og nabolande har at byde på? Sådan hører jeg snakken blandt de unge forældre, jeg kender.
Samtidig viste Danmark sig fra sin smukkeste side i den forgangne sommer hvor Thy, Vadehavet, Bornholm og andre skønne steder kan udkonkurrere det meste. Det burde være en selvfølge, at du skal kende dit eget land og dit eget lands natur og bevoksning, før du lærer andre lande at kende. Jagten på mit eget Livstræ er et rigtig godt sted at tage fat.