Prøv avisen
Spørg om livet

Theo mistede sin hustru efter 50 års ægteskab: Sorgen og kærligheden vandrer sammen

Sorgen præger mit sind og min krop, men jeg oplever ikke, at jeg er gledet over i en egentlig depressiv tilstand, skriver Theo, der for fire år siden blev alene. Foto: Ritzau Scanpix/Iris/modelfoto

Theo mistede for fire år siden sin hustru gennem mere end 50 år. Parret var barnløst, og venner og familie er efterhånden døde. Sorg og savn glider over i hinanden

Kære brevkasse

Jeres svar i sidste uge har jeg læst med største interesse, da jeg finder, I med stor indsigt redegør for, hvad der sker, når man mister sin ægtefælle. Det skete for mig for over fire år siden, hvor min ægtefælle gennem mere end 50 år døde af en demenssygdom. Vi havde ingen børn, og vores livsvidner – venner og familie – er efterhånden døde nu, hvor jeg er midt i 80’erne.

Jeg brugte en spritpen til at markere det, som jeg fandt genkendeligt. I skrev, at ”mange jo ikke bare mister en ægtefælle, men ens allerbedste ven, der kendte ens tanker, inden man har udtalt dem”.

Venner sagde, at vi var blevet ét, en symbiose. Derved ”udfordres livslysten betydeligt. Man har ikke bare mistet sin ægtefælle, men en vigtig del af en selv”. ”Jeg kan ikke finde det hos mig selv, som hun repræsenterede”.

Hun er i mig hele tiden. Hun er jo en del af min historie, hvorfor jeg ikke kan definere mig selv uden ved hende. Stilheden efter årtiers tæt fællesskab er ”larmende”. Jeg lever i slipstrømmen af hende. Sorg og savn glider for mig over i hinanden. Jeg styrer det ikke. Det giver “træthed, manglende energi”, men ikke hukommelsesproblemer!

Jeg synes ikke, at tilstanden ændrer sig. Sorgen præger mit sind og min krop, men jeg oplever ikke, at jeg er gledet over i en egentlig depressiv tilstand.

Det er bare svært at leve videre uden hende, og det synes jeg, at I indsigtsfuldt redegjorde for i sidste uge. Sådan er det. Det var blot det, jeg ville sige.

Venlig hilsen

Theo

Kære Theo

Stor tak for din respons. Vi er ydmyge over for dine ord og glæder os over, at du har kunnet spejle dig i en del af vores beskrivelse af at miste efter et langt liv sammen med sin ægtefælle. Sorgen er prisen for at elske meget, og når hverdagskærligheden har været der i mange år, er det dybt forståeligt, at man ikke bare kommer over det. Der findes nogle kræfter i vores kultur, som gerne vil presse os til at komme videre og være glade og selvhjulpne hurtigst muligt. At bære langvarig sorg eller være træt og udfordret af livet kan meget vel blive sygeliggjort.

Du skriver, at du mærker sorgen i sind og krop, men at du ikke oplever at være gledet over i en depressiv tilstand. Det er godt at høre. Måske skulle vi nævne nogle forhold omkring sorg og depression, for det kan nogle gange være svært at skelne, især i den første tid, hvor sorgen kan lamme og fylde både psykisk og fysisk. Sorgen kan ligesom depression medføre store søvnproblemer, manglende appetit, træthed og tårer og en stor fortvivlelse, så i en rum tid kan det være svært at kende forskel på stor sorg og depression, hvis man kun forholder sig til ydre symptomer.

Imidlertid er der ofte nogle væsentlige forskelle. Sorgens tankeindhold er meget mere optaget af den person, man har mistet. Man er optaget af minder og er uendeligt ked af, at man ikke skal være sammen med den elskede mere. Sorgen forholder sig ofte til et før og et efter tabet og lindres og trøstes måske af samvær med nogen, der kendte og kan snakke om den elskede.

I depressionen bliver tankefokus ofte vendt mere indad med selvkritik og selvbebrejdelse. Den rammer selvfølelsen og kernen af det indre. Man får ofte tanker om at være forkert, en klods om benet på andre, ikke til at holde ud, og i nogle tilfælde kan sådanne tanker blive forvrængede og overdrevne, så de mister virkelighedskarakter. Selvmordstanker og tilskyndelser til at gøre livet forbi kan nogle gange være en overhængende fare, og er der sådanne impulser, er det vigtigt hurtigst muligt at søge hjælp.

For den sørgende kan der også være tanker om, at man måske godt kunne dø nu, når den elskede ikke er der længere. Men den sørgende viger oftest tilbage for at omsætte det til handling, for det hænger ligesom ikke sammen med kærligheden og det liv, som man har haft sammen måske gennem mange år.

Det siger sig selv, at i dette landskab er der mange forhold at tage højde for og være opmærksom på. En stor og langvarig sorg kan glide over i en depressiv tilstand, ligesom et deprimeret menneske også kan blive udsat for en stor sorg, som komplicerer den depressive sygdom. Er man i tvivl om, hvor man selv befinder sig, er det en god idé at snakke med sin læge.

Du skriver også, at for dig er det, som om sorg og savn glider over i hinanden. Og selvom der er gået over fire år, siden din elskede døde, så vil mange kunne genkende din oplevelse af, at sorgen kan blive ved, når I har været sammen og er vokset sammen gennem mere end 50 år.

Vi har lyst til at dele et digt med dig og vores læsere, som har fulgt os gennem mange år. Det siger ikke noget om sorgen, men om at elske. Men fordi man aldrig kan forstå sorgen uden kærligheden, synes vi, det giver mening i denne sammenhæng. Digtet har vi oversat fra norsk, og det hedder ”Lærdom” og er skrevet af Alf Sæter (født i 1935).

Brevkassen