Spindemøl stortrives i år

Hvert år i forsommeren bliver skadedyrseksperter og biologer kimet ned af haveejere, som er bekymrede over træer og buske, der er indhyllet i hvidt spind og ædt op af larver. Det er spindemøl, og i år er de særligt talrige

Det ser drabeligt ud, når spindemøl har afløvet et helt træ, men det bliver grønt igen hen på sommeren.
Det ser drabeligt ud, når spindemøl har afløvet et helt træ, men det bliver grønt igen hen på sommeren. Foto: Michael Stoltze.

Sommerfugle er mange ting, for den store insektorden rummer også mange natsværmere og møl med besynderlige tilpasninger.

Alle sommerfuglelarver kan spinde silketråde, som de bruger til en række forskellige formål. De spinder store skjul for at beskytte sig mod fugle, snyltehvepse og andre fjender, de kan fire sig ned fra træer i en silketråd, og de kan spinde fine kokoner, som de forpupper sig i. Mest berømt er silkesommerfuglen, som spinder en stor, superellipseformet hvid eller gul kokon af en op til én kilometer lang silketråd. Det mærkelige ved silkesommerfuglen er, at den ikke kan flyve og kun kendes som husdyr, men ikke i den vilde natur, hvor der dog forekommer en nærtstående art.

I slutningen af maj og frem mod sankthans ser man tit buske og træer, der er spundet ind i hvid silke. Fænomenet optræder især på tjørn, benved eller hæg, men ses også på andre buske og træer, blandt andet æbletræer. Det er spindemøl, og 2021 er åbenbart et specielt godt år for denne slægt af sortprikkede, snehvide møl, som af ukendte grunde gør sig bemærket med masseforekomster visse år. Insekter lægger som regel hundredvis af æg og har tit korte generationstider, så de kan opformere sig meget hurtigt under gunstige forhold. Til gengæld følger sygdomme og parasitter næsten med usvigelig sikkerhed i kølvandet på masseforekomster, så arterne kan blive fåtallige eller ligefrem sjældne igen, kort tid efter at de har optrådt i myriader.

En voksen spindemøl.
En voksen spindemøl. Foto: Michael Stoltze

Der er mange arter af spindemøl. Fælles for dem er, at de lægger deres æg i små grupper på bark i højsommeren, hvorefter æggene klækker, og de små larver går i dvale lige til næste forår. Når løvspringet kommer, vågner de op til dåd og kaster sig med glubende appetit over de friske, grønne blade, samtidig med at de indhyller træet i hvid silke. Silkespindet holder fugle og visse parasitter væk, så larverne kan æde løs i fred og ro. Det ender ofte med, at hele træet står afpillet tilbage uden et eneste grønt blad og med spind, larver og pupper overalt. Det ser ulækkert ud, og man tror, at træet er dødt.

Men træet kender mosten og er ikke dødt. Engang i juli er angrebet slut, larverne er blevet til pupper, som forvandler sig til de snehvide møl, hvorefter miraklet sker: De afløvede træer sætter nye, lysegrønne skud og ligner løvspring sidst i juli.

Selvom det ser voldsomt ud, gør spindemøllene altså begrænset skade. På æbletræer kan angreb dog nedsætte udbyttet af æbler det år, træet har spindemøl, og året efter, så her er det en god idé at fjerne skud med spind og små larver, så snart man opdager dem.

Naturen er robust og fuld af mærkværdigheder. Spindemøl er en af dem.