Stemmen er menneskehedens største og mindste instrument – og så sladrer den om, hvem vi er

Vores stemme afslører vores sindsstemning og vores sundhedstilstand og kan også bruges som magtinstrument, fremgår det af ny Tænkepause

Winston Churchill er en af dem, der blev hørt og genkendt – blandt andet på grund af hans snobbede læspen.
Winston Churchill er en af dem, der blev hørt og genkendt – blandt andet på grund af hans snobbede læspen. Foto: Eddie Worth.

Hitlers stemme var en barbarisk blød baryton, Churchills en snobbet læspen, og Thomas Windings en jazzet tenorsaxofon. Som alle andres stemmer startede deres som en simpel indånding i mellemgulvet og blev på vej gennem hals, svælg og mund til et unikt udtryk. De tre herrer blev hørt og genkendt – blandt andet på grund af deres stemmer. Stemmen fortæller nemlig, hvem vi er.

Sådan skriver Peter Musaeus om sin ”Tænkepause” ”Stemmen”, som netop er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

Han er psykolog og lektor i læring ved center for sunhedsvidenskabelige uddannelser på Aarhus Universitet – og altså meget optaget af stemmen. Han siger:

”Stemmen fascinerer mig, fordi den går på tværs af alle skel – kunstneriske, professionelle, personlige, og fra psykologi og retorik til medicin og fysik. Samtidig er den vores personlige signatur, som vi genkender hinanden på i lige så høj grad som vores udseende.”

I løbet af bogens 60 sider kommer forfatteren med masser af eksempler på stemmens psykologiske effekt.

For alt efter om man hvisker, synger, råber eller hyler, ”kan stemmen kan føre os gennem hele følelsesregistret, fra kærlighed til rædsel”.

Apropos hyl, så kan mænd og kvinder råbe omtrent lige højt målt i decibel. Et råb kræver mere luft end en hvisken, og et råb på omkring 80 decibel giver en høj lydbølge, mens en hvisken giver en lav. Rekorden for verdens højeste råb har siden 1994 tilhørt en irsk skolelærerinde, som kunne konkurrere med lyden af et jetfly: 121 decibel.

Stemmen afslører også vores sindsstemning og humør. Vi hæver stemmen, når vi er glade, og sænker den, når vi er kede af det.

En dirrende stemme viser, at vi dirrer af vrede, en rystende stemme, at vi ryster af nervøsitet. Og så kan stemmen også sladre om det liv, vi har levet. Om vi er sundhedsfanatikere, rygere eller rødvinsdrankere sætter det spor på stemmen, påpeger Peter Musaeus.

”Stemmen er menneskehedens største og mindste instrument. Dens organer fylder sammenpakket mindre end en fløjte, men stemmen kan i styrke udkonkurrere ethvert instrument i en koncertsal.”

Og lidt som med et instrument, kan man også vælge, hvilke strenge man vil spille på med sin stemme. Faktisk kan vi lyde, som vi vil, hvis det kan give os en fordel – for eksempel på arbejdspladsen eller i forbindelse med kurmageri. Mænd kan gøre stemmen dybere for at imponere. Stemmeleje og dominans hænger nemlig sammen, fremgår det af bogen:

Mænd med en lav tonehøjde har større fysisk og social dominans. Mænd, der gerne vil dominere, sænker ofte stemmen. Og kvinder kan bevidst gøre stemmen mere luftig og hviskende eller luftig i retning af Marilyn Monroes. Den finder mange heteroseksuelle mænd tiltrækkende, forlyder det.

Stemmen gør det dog ikke alene. I hvert fald hvis man skal læne sig op ad de gamle grækeres opfattelse. En stor stemme var nemlig ikke noget værd, hvis ejeren ikke også opfordrede til dydige handlinger.

Så hvad stemmen formidler, er lige så vigtigt som, hvordan den lyder.