Kære Brevkasse
Jeg er en fyr på 24, og jeg dater en kvinde, som jeg rigtig godt kan lide, men der er et problem. Hun er lige så gammel som mig, men har to børn på otte og to år med hver sin far, hvilket jeg ikke er helt glad for.
Problemet ligger i, at jeg aldrig rigtig i mit liv har fået opfyldt nogen af mine drømme. Jeg ville bare så gerne prøve at få en af dem opfyldt, som er det at dele oplevelsen med en anden over at blive forældre sammen for første gang. Jeg føler lidt, at hvis det ender med, at vi får børn sammen, så er jeg den eneste, som har det øjeblik, og for hende vil det bare være nummer tre. På den måde vil jeg føle, at man på en måde altid vil være opdelt.
Jeg er heller ikke vild med at skulle blive papfar, så jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal droppe forholdet og følge min drøm eller opgive den sidste drøm, jeg har tilbage. Jeg har lagt mærke til, at der er mange kvinder, der får børn tidligt, så jeg ved ikke, om jeg bare skal acceptere, at den drøm bliver lidt svær at få opfyldt.
Venlig hilsen
Kasper
Kære Kasper
Tak for dit brev. Når vi læser det, tænker vi, at det rummer flere vigtige temaer ud over det med længslen efter at opleve at skabe en familie med en, som er i samme situation som dig. Vi lægger mærke til, at du skriver, at du ikke rigtigt har oplevet at få opfyldt nogen drømme i dit liv, og at den drøm om at stifte familie sammen med en, som ikke har børn fra før, er den sidste drøm, du kan få opfyldt.
Du skriver ikke om dit liv i øvrigt, men vi tænker, at det må rumme en del smerte, siden du skriver det, du gør. Ingen, heller ikke når man er 24 år, har fået opfyldt alle sine drømme, men det at skrive, at man ikke har fået opfyldt nogen, virker mismodigt og trist og kalder på eftertanke.
Måske skulle du, inden du forpligter dig, bruge din energi på at arbejde alvorligt med dine tabte drømme og dine manglende forventninger til, at flere drømme kan gå i opfyldelse videre frem i dit liv. Det virker, som om du næsten ikke tror på, at der er mere at længes efter i dette liv. På en måde skriver du som en mand, der har en meget høj alder, og som må affinde sig med, at sådan blev livet nu engang. Men vi læser, at du blot er 24, og når man er det, er der som regel masser af liv foran en. Man kan drømme om kammeratfællesskaber, uddannelse, arbejde, rejser eller andre oplevelser: Man kan drømme om at blive dygtiggjort og opleve glæden derved, eller man kan drømme om, hvad man gerne vil bruge sit liv til, så det kan blive til glæde for en selv og for andre. Og man kan drømme om kæreste, familie og børn, naturligvis. Det, at du ikke tror, at der er flere drømme, der kan opfyldes, må handle om vigtige ting i dit liv. Og vi vil håbe for dig, at du kan få hjælp til at arbejde med de vigtige tematikker. Det vil være godt for dig selv, men det vil også være vigtigt, når du skal indgå i en parrelation, eller hvis du får børn på et senere tidspunkt. For da vil dine indre tanker dukke op i mange forskellige sammenhænge, og dine følelser og dit livssyn vil blive udfordret gentagne gange, og de vil præge dit samvær med de nærmeste relationer.
Hvis du i så ung en alder, som du er i nu, skal påtage dig ansvaret som bonus- eller papfar for to børn på to og otte år og dermed højst sandsynligt også skal forholde dig til et samarbejde med børnenes biologiske fædre, samtidig med at du bærer rundt på vanskelige ting i forhold til det at opleve, at få ting i livet til at lykkes, så er vi alvorligt bange for, at du kommer på et alt for stort overarbejde.
Vi kan også læse, at din motivation for at blive papfar ikke er stor. Det er vigtigt for børn, som skal indgå i nye familier, at de voksne tager det ansvar og den forpligtelse på sig, som det er, at delebørn – som det kaldes – kan få et godt og værdigt liv. Det kræver modenhed og parathed til opgaven at guide små mennesker videre i livet, uanset om det er ens egne biologiske børn eller nogle, der kommer med ind i den nye familie. Det har sådanne små mennesker brug for. Børn vælger ikke selv deres liv og deres familiekonstellationer. Og det vil være vigtigt for disse to, at de ikke blot er tålt, og at ”drømmebarnet” først kommer, når du selv får dit biologiske barn. Børn er afhængige af at blive holdt af og integreret af de voksne, som de er sammen med i det daglige.
Det lyder næsten også, som om du tænker, at du er ”overladt” til at finde en mor med børn, hvis du overhovedet skal have en familie. Det er muligt, at du har mødt nogle kvinder, som har fået børn tidligt i deres liv, og måske er der også en overrepræsentation af yngre kvinder, der er blevet alene med små børn, på diverse datingsider. Men når det er sagt, så er realiteten, at gennemsnitsalderen for kvinder, der får deres første barn, er knap 30 år i Danmark. Mænds gennemsnitsalder er endda højere, hvad det angår. Så i det perspektiv har du megen tid til hjælp.
Vi har ikke et færdigt svar til dig på dit spørgsmål. Det kender vi dig alt for lidt til, og i øvrigt er det kun dig selv, der kan tage de store beslutninger. Men hvis vi skal give dig et godt råd, så vil vi foreslå, at du slår ganske meget koldt vand i blodet og bruger god tid til at arbejde med dine egne livstemaer i de kommende år.
Hvis du både skal klare arbejde eller uddannelse, blive kæreste og have ansvar for to børn lige nu og måske også tænke på at få et tredje barn inden for få år, vil det blive svært at give plads til den modning og gode udvikling, som du har til gode og fortjener. Vi kan også tænke, at den kvinde, som du dater, måske også har en del personlige ting i rygsækken, som trænger til at blive bearbejdet.
Vi kunne også ønske for dig, at du fik et lidt andet syn på fremtiden. Du er en ung mand, hvor utrolig mange, også gode ting, kan ske i de næste 10 år. Så vi håber, at du kan få hjælp til at få ro i dit sind, således at livsudvikling og modning kan få den tid, den skal have, og at du ikke stresser med at stifte familie.
Vi ved ikke, om du har en klog og god kammerat eller noget familie, som du har tillid til. For vi tænker, at du måske også havde brug for at drøfte de mange tanker, der fylder i dit sind, med en i hverdagen. Også om de udfordringer, som du beskriver i dette brev. Måske vil det kræve lidt mod, men det kan være godt at få reaktioner og spørgsmål fra en, som ikke selv er ramt af forelskelsesfølelser og længsler på samme måde som dig.
Vi tænker også, at du kunne have glæde af en vis og klog terapeut, som kan hjælpe dig videre og åbne et større perspektiv på dit liv og samtidig give plads til at se på de bristede drømme, som du har med fra din fortid. Nogle gange skal der kigges bagud og ryddes lidt op i livsbagagen, før man kan skue fremad med et nyt og mere åbent og håbefuldt blik.
Mange hilsener