Prøv avisen
Interview

Forsker: Sundhed i dag er en uopnåelig tilstand

Antallet af velmenende sundhedsråd er mange, blandt andet motionsløb. Men hvad kræver det egentlig at blive rigtig sund? Måske skal man tage den lidt med ro i stedet, foreslår lektor Lars Thorup Larsen. – Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Begrebet sundhed er så bredt, at det er umuligt at indhegne, men vi bruger det gerne som identitetsmarkør og til at hævde os over for andre, siger forfatter til bog om netop sundhed

Vi skal have seks om dagen, kvitte smøgerne og motionere mindst en halv time hver dag. Men er det nok til at sige, at vi lever et sundt liv? Antallet af velmenende sundhedsråd er så mange, at man kan blive svimmel bare ved tanken om, hvor meget det egentlig kræver at blive rigtig sund, og nogle gange er meldingerne endda modstridende. Så hvorfor ikke tage den lidt med ro i stedet?

Det foreslår Lars Thorup Larsen, lektor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet og forfatter til bogen ”Sundhed”, som er en del af ”Tænkepauser”-serien fra Aarhus Universitetsforlag.

Ifølge ham er sundhed i dag en utopisk tilstand – i hvert fald hvis man skal leve op til det begreb, som er formuleret af FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, og som de allerfleste lande i verden læner sig op ad.

Sundhedsdefinitionen, som blev formuleret i 1948, lyder således: ”Sundhed er en tilstand af fuldstændigt fysisk, mentalt og socialt velbefindende, og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.”

”I den simple forstand er sundhedsbegrebet, som er gennemført af WHO, uopnåeligt. Det siger, at sundhed ikke bare er at være uden sygdom, men er en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbefindende. Det er ikke en definition i en akademisk målestok, hvor definitionen klart adskiller et fænomen fra noget andet. Den kommer ikke med noget bud på, hvad sundhed ikke er. Det er i stedet et utopisk mål, som ingen på Jorden vel for alvor kan leve op til?”, siger Lars Thorup Larsen.

Med sin bog ønsker han blandt andet at gøre lidt op med den opfattelse, som i mange lande bliver brugt som pejlemærke for enhver sundhedspolitisk beslutning. Men begrebet er så bredt og upræcist, at enhver kan lægge sin egen betydning i det. Og det er der også mange, der gør:

”Det påfaldende ved den offentlige debat om livsstil og sundhed er, hvor utrolig stor interesse der er for sundhed blandt lægmænd. Man kan møde almindelige mennesker, der kan citere alle mulige videnskabelige studier. Det er meget påfaldende, for den viden er ikke frembragt for, at du og jeg skal sidde og diskutere, hvordan randomiserede forsøg i New Zealand har vist en effekt af at løbe på forfoden. Men sådan bliver viden om sundhed ofte anvendt.”

”Der er den bedste anbefaling nok trods alt at følge de sundhedsråd, der kommer fra staten, i stedet for selv at plukke viden rundtomkring.”

Der er med andre ord plads til mange forskellige sundhedsopfattelser. Nogle er stadig relativt knyttet til sygdom og sygdomsbehandling og det etablerede sundhedsvæsen, og så er der de positive og meget brede sundhedsbegreber, der er det brede velbefindende og kan være indbegrebet af næsten alt.

”Der er masser af situationer, hvor man ikke kan afgøre, om det for eksempel er entydigt sundt eller usundt at drikke kaffe. Det er ikke et spørgsmål om, at vi en dag kommer præcist frem til det definitive svar. Det er mere et mål for livskvalitet og velbefindende. Det er tydeligt, at mange mennesker har en klar drift efter sundhed, men fra person til person kan det være meget forskelligt, hvad det vil sige at være sund, og hvor meget der skal til,” siger Lars Thorup Larsen.

Som politolog er han også optaget af, hvilken rolle staten og politikerne spiller for vores sundhedsforståelse. Vi befinder os i et land med et kollektivt sundhedsvæsen, og politisk er der nærmest borgfred om den kollektive sygesikring. Det kan fejlagtigt give borgerne den opfattelse, at alle moralske pegefingre på sundhedsområdet kommer fra staten.

”Debatten om, hvornår folk er for usunde eller for frelste, bliver for meget en skyttegravskrig, hvor folk er for hurtige til at sige, at det er staten, der vil bestemme det hele. Mange af de forandringer, vi ser på sundhedsområdet, udfolder sig også andre steder i samfundet.”

I bogen laver han tankeeksperimentet om rygning og den gradvise ”denormalisering” af rygning, som har fundet sted. Altså en proces, hvor danskerne i stigende grad vil betragte rygerne med ringeagt og selv sætte grænser for rygerne i deres omgangskredse.

Til et middagsselskab i 1980’erne ville ingen løfte et øjenbryn over, at nogen røg ved bordet efter middagen. I 1990 ville få måske brokke sig over røgen, mens rygerne ville protestere og sige, at sundhedsapostlene nu var gået for vidt. I 2000 ville værten formentlig bede rygerne gå udenfor – og hvis ikke det var tilfældet, ville rygerne selv spørge om lov, før de røg indenfor. Og i dag er det sikkert slet ikke nødvendigt at sige noget. Rygerne går udenfor helt af sig selv.

”Når folk sanktionerer hinanden og smider rygerne uden for døren i de private hjem, så er det ikke en lov, der siger, at man skal gøre det. Så er det noget, folk gør socialt. Rigtig meget udspiller sig i samfundet socialt set og kan ikke føres tilbage til, at det er sundhedsministeren, der har trukket det ned over hovedet på os.”

Ligesom staten og mange organisationer bruger WHO’s brede sundhedsbegreb ved enhver lejlighed, definerer mange privatpersoner deres identitet og adskiller sig fra andre ved hjælp af sundhed.

”Det er en identitetsmarkør. Sundhed bliver et redskab i de konflikter og forskelle, der er i samfundet i det hele taget. Og det går begge veje. Det kan både være én, der fortsætter med at ryge i protest, og én, der aldrig kunne drømme om at ryge,” siger Lars Thorup Larsen.

Tænkepausen ”Sundhed” udkommer den 4. marts på Aarhus Universitetsforlag. Forfatter er Lars Thorup Larsen, lektor ved institut for statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker særligt i sundhedspolitik samt professioners viden og autoritet.