Supermarked i lade hjælper udsatte borgere

Brødrene Kristian og Thomas Ringgaard Møller fik sidste år smag for at skralde madvarer. I dag har de aftaler med flere supermarkeder om at aftage overskudsmad og finder stor glæde ved at hjælpe andre

Kristian Ringgaard Møller ved, hvordan det føles at være afhænnig af andres hjælp. Derfor sætter han en ære i at give kunderne en god oplevelse og følelsen af at være velkommen.
Kristian Ringgaard Møller ved, hvordan det føles at være afhænnig af andres hjælp. Derfor sætter han en ære i at give kunderne en god oplevelse og følelsen af at være velkommen. . Foto: Palle Skov/Scanpix.

Regnen hagler ned på gårdspladsen, hvor bilerne holder parkeret tæt mellem vandpytterne. Inde i det store værksted er der kaffe på kanden og æblekage med knas i bradepanderne. Et stuebord er sat op midt mellem svensknøgler, skruetvinger, sadler – og plastickasser med broccoli, kartofler, hotdogbrød, pærer og løg.

Madvarerne har Kristian Ringgaard Møller og hans kone, Edith Maria Aaberg, afhentet fra lokale supermarkeder, der har sagt ja til at donere deres overskudsmad. Krydderboller, salatblandinger og kernerugbrød, der ellers ville blive vraget på grund af en dato på et klistermærke og møde deres endeligt på bunden af en mørk container, får nu levetiden forlænget til glæde for udsatte mennesker.

I det improviserede supermarked i laden i Vojens i Sønderjylland åbnes dørene nemlig flere gange om ugen, så økonomisk trængte kan fylde to bæreposer med madvarer for bare 50 kroner.

Poul Erik Gehrcke Sommer kommer på besøg i supermarkedet minimum en gang om ugen.

”Det her er det bedste tiltag, jeg har set længe,” siger han bestemt og forklarer, at pengene er små, fordi han længe har været ledig.

LÆS OGSÅ: Nutidig Robin Hood skralder i ny dokumentar

”Pengene slår bare bedre til på den her måde. Og så kan jeg godt lide tanken om at reducere madspild. Jeg kender mange, der smider mad ud, bare fordi det har passeret sidste salgsdato. Jeg synes, det er hul i hovedet. 20 procent af alle fødevarer i verden bliver kasseret uden grund. Samtidig er der mangel på mad. Det er jo helt forkert,” siger han og fortæller, at der i dag er boller, brød, frugt, pålæg og røget makrel i poserne, som han kan tage med herfra, så snart han er færdig med kaffen og en sludder med de andre kunder.

Bagest i værkstedet står et stativ fyldt med ris i forskellig emballage. ”Kun til kreativt brug” står der på et skilt. Edith Maria Aaberg fortæller, at risene er blevet trukket tilbage fra supermarkedet, fordi de har stået på et lager, hvor der er fundet skadedyr. Så må de ikke spises. Men de behøver heller ikke at blive smidt ud, er holdningen.

For her i de udsattes supermarked gør man alt, hvad man kan for, at give varerne så langt og godt et liv som muligt. Holdbarhedsdatoer bliver forlænget ved at fryse egnede varer ned, en af de frivillige laver marmelade af overskydende frugt eller tager dem med til de uledsagede flygtningebørn, som hun arbejder med. Og det er da også sidstnævnte, der pludselig får en god idé, da hun ser de tilbagekaldte poser med ris.

”De ville da være geniale til sådan nogle rispuder, som man kan sidde og nulre mellem fingrene. Dem kunne børnene have stor gavn af,” siger hun og lyser helt op ved tanken.

Mens de handlende kigger på dagens varer, er Kristian Ringgaard Møller selv i gang med at hjælpe en kvinde i kørestol ud af en bil. Hun er en af butikkens faste kunder. På grund af en knæskade kan hun ikke selv komme til og fra butikken, og derfor tilbød han at hente hende. For hvad skulle hun ellers gøre, som han siger.

Historien om, hvorfor Kristian Ringgaard Møller brænder for at hjælpe økonomisk trængte medmennesker, begyndte for syv år siden, hvor han forsøgte at mægle i en slåskamp mellem to yngre mænd. Desværre endte han selv som offer, da den ene sparkede ham så hårdt i hovedet, at han i dag kun kan arbejde ganske få timer om ugen på grund af migræneanfald og søvnbesvær. Nu har han fået tilkendt invalidepension. Men ikke uden kamp.

”Det tog fem år, før kommunen anerkendte, at jeg var berettiget til invalidepension. Jeg har mærket på min egen krop, hvor tungt systemet er. Mange mennesker sidder fast i det i årevis. For mit eget vedkommende klarede jeg mig kun igennem med hjælp fra venner og bekendte. Jeg ved, hvad det vil sige at være nede og skrabe bunden, og derfor vil jeg gerne hjælpe andre, som kommer i klemme,” forklarer Kristian Ringgaard Møller, der blandt venner og kunder går under navnet Senior Smølf.

Han fik idéen til at åbne butik i værkstedet, efter at en ven sidste år overtalte ham til at prøve at skralde. Sammen med lillebroderen Thomas Ringgaard Møller – også kaldet Junior Smølf – bevæbnede han sig med lygter og bæreposer og drog af sted for at se, hvilke skatte supermarkedernes containere mon indeholdt. De blev overraskede.

”Du kan finde alt i de containere. Alt! Engang fandt vi 40 kilo kød inde i Vojens, og en anden gang lå der 300 liter yoghurt. Det er helt vildt, hvad der bliver smidt ud.”

Kristian Ringgaard Møller fortæller, at han blev advaret om, at man godt kunne blive afhængig af at skralde. Og det blev han.

”Efter bare en måned havde vi fire fyldte frysere, og det gav os mulighed for at dele ud til andre.”

Mange smed en håndfuld mønter som tak, når de hentede overskudsvarer i Ringgaardbrødrenes frysere. Det resulterede i, at de blev meldt til Skat. Samtidig kom Fødevarestyrelsen på besøg for at se, hvad der foregik på ejendommen i Vojens.

”De gav os en stor, glad smiley og en masse tips til, hvordan vi bedst kunne opbevare maden,” smiler han og fortæller, at det siden er blevet til endnu en glad smiley.

Allerede et par måneder efter at brødrene første gang dykkede ned i en container, besluttede de sig for at gøre hjælpen mere organiseret. De tog kontakt til supermarkeder i nærheden for at høre om mulighederne for en mere fast ordning.

I dag har seks supermarkeder sagt ja til at donere overskudsmad, og der arbejdes på at få flere med.

For at imødegå problemerne omkring økonomi stiftede de i februar ”Foreningen Ringgaard hjælper dig”. Foreningens formål er at støtte dens medlemmer samt at reducere madspild. Man skal være medlem for at få lov at handle i butikken. Det koster 200 kroner om året og kan afdrages, næsten som man lyster. Pengene går dels til faste omkostninger som el og diesel, dels til en hjælpende økonomisk håndsrækning, hvis nogen af de 85 medlemmer har et særligt behov.

”Vi ved for eksempel, at der er en familie, der skal holde konfirmation næste år. Det er dyrt, og derfor vil vi gerne hjælpe med køb af kjole, tilskud til mad, eller hvad der nu er behov for. Så længe vi bare kan få en kvittering,” smiler Kristian Ringgaard Møller.

”Den største glæde i livet er glæden ved at hjælpe andre,” siger Poul Erik Gehrcke Sommer.

”Ja. Det er faktisk en god måde at sige det på. Det er sådan, det er,” nikker Kristian Ringgaard Møller.

Der er ingen regler for, hvem der kan melde sig ind i ”Foreningen Ringgaard hjælper dig.”

”Det er for alle, der ikke har så meget. Det kan være ganske almindelige familier, der har fået det svært, fordi manden er blevet syg. Men det kan også være familien, der ikke har været på ferie i 10 år, som vi giver en mulighed for at spare op ved at tilbyde billige fødevarer. Men først og fremmest henvender vi os til kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og SU-modtagere,” siger Kristian Ringgaard Møller.

Han påpeger, at det ikke er uden problemer at henvende sig til den særlige kundegruppe, som han gør. For nogle kunder kræver det overvindelse at handle her.

”Jeg ved, at mange følger os på Facebook nogle måneder, inden de tør vove sig herud. Hvis man aldrig har bedt om hjælp i sit liv og har været vant til at klare sig selv, kan det være meget grænseoverskridende at tage imod denne form for hjælp.”

Men der kan være mange andre forhindringer. For lidt siden var her en kvinde, der led så meget af social angst, at han ligefrem kunne mærke, hvor meget hun rystede.

”Det har krævet enorme ressourcer for hende at overvinde denne angst. Alligevel møder hun op, og så prøver vi selvfølgelig at hjælpe hende så godt, vi kan, ved stille og roligt at lukke døren ind til det lille lokale dér, så hun kan handle i fred,” siger han og peger mod baglokalet, hvor remoulade, nudler og saftevand kæmper om hyldepladsen.

Der er ingen tvivl om, at ægteparret gør deres bedste for, at folk skal føle sig godt tilpas i butikken. Der bliver hele tiden udvekslet spøgefuldheder, almindeligheder og kram. Og det sociale aspekt betyder lige så meget, som at der er gode, billige madvarer på hylderne, fortæller Kristian Ringgaard Møller, der har slået sig ned ved bordet sammen med nogle af de handlende.

”Man skal føle sig velkommen. Derfor er der altid kaffe og kage og tid til at snakke. Så har man også mulighed for at lære nogle nye mennesker at kende. Mange bliver da også gerne hængende en times tid,” siger han.

Og så er der dem, der synes, at det hverken er svært eller grænseoverskridende, men bare dejligt og fornuftigt.

”Jeg synes ikke, det er flovt at komme her. Jeg synes, det er mere flovt bare at smide god mad ud, fordi det har passeret sidste salgsdato. Og så er her altid hyggeligt,” fastslår Poul Erik Gehrcke Sommer.

Butikken, der sælger mad, hvor salgsdatoen er overskredet, holder åbent flere gange om ugen. Alle er velkomne som kunder, men blandt brugerne er der mange, der er økonomisk trængt.
Butikken, der sælger mad, hvor salgsdatoen er overskredet, holder åbent flere gange om ugen. Alle er velkomne som kunder, men blandt brugerne er der mange, der er økonomisk trængt. Foto: Palle Peter Skov