Svend Brinkmann besluttede at give Gud en chance: Jeg var troende uden at vide det

Professor Svend Brinkmann giver teologiske kritikere ret og bekender sig til en undernaturlig tro. Men det har ikke fjernet hans angst for døden

”Sidst, jeg tænkte på døden, var i morges, da jeg sad i bilen på vej til lufthavnen. Jeg tænkte, at det her kunne være sidste gang, jeg tog hjemmefra. Jeg bilder mig ind, at det betyder, at jeg er mere omhyggelig med at kysse min kone farvel. Jeg er bange for døden. Jeg tror, livet slutter med døden, men det er ikke noget, jeg ved, og jeg ved heller ikke, om jeg vil vide det,” siger Svend Brinkmann. – Foto: Julie Meldgaard Kristensen.
”Sidst, jeg tænkte på døden, var i morges, da jeg sad i bilen på vej til lufthavnen. Jeg tænkte, at det her kunne være sidste gang, jeg tog hjemmefra. Jeg bilder mig ind, at det betyder, at jeg er mere omhyggelig med at kysse min kone farvel. Jeg er bange for døden. Jeg tror, livet slutter med døden, men det er ikke noget, jeg ved, og jeg ved heller ikke, om jeg vil vide det,” siger Svend Brinkmann. – Foto: Julie Meldgaard Kristensen.

I flere år bad Svend Brinkmann aftenbøn. Når han lå i sin seng, formulerede han en bøn til Gud. Han husker ikke, hvordan ordene faldt, men han sluttede med et amen. Bønnen i sengen var ikke noget, han talte med andre om. Ja; faktisk er det først nu, en solfyldt forårsdag på besøg i København, at han fortæller om det. Det, han husker bedst, er frygten, da han vist nok som niårig besluttede, at han ikke ville bede mere.

Artiklen fortsætter under annoncen