Vi tilhører alle en generation, og den tid, du er født i, siger en hel del om dig. Om dine værdier, forbrugsvaner, politiske mærkesager og hvordan du opdrager dine børn.
En generation skal i denne kontekst ikke forstås som 30 år, men demografiske grupperinger ud fra fødselsår og -sted og hvornår, man bliver voksen. Generationerne har i deres formative år en række fælles historiske og sociokulturelle referencepunkter, der definerer og adskiller dem fra andre generationer. Markedsførings- og analysebureauer verden over bruger det til at forstå og forudsige forbrugeradfærd.
Inddelingen af generationer er ikke patenteret, og der findes forskellige måder at inddele generationer på. Generationsoverblikket i denne artikel bygger på bredt anerkendte inddelinger, der er brugt i den vestlige verden.
Så hvem er de - og hvem er du? Læs, hvad der kendetegner de store generationer i det 20. og 21. århundrede her.
Mellemkrigsgenerationen (født 1928-1945)
Som navnet antyder, er denne generation født mellem de to verdenskrige og har været for unge til at deltage i 2. verdenskrig selv. Deres opvækst har været præget af både økonomisk depression, høj arbejdsløshed og krig.
De er vokset op med nøjsomhed, sparsommelighed og arbejdsomhed som kerneværdier. Deres opvækst var før det sociale sikkerhedsnet, og de har fra en tidlig alder måtte arbejde. De har altid sparet op, og for langt de fleste har det været et mål at eje sit eget hjem.
På arbejdsmarkedet har mellemkrigsgenerationen i overvejende grad holdt sig til det samme job hele livet uden at stige væsentligt i graderne.
De yngste i generationen kan som voksne have deltaget i 68-oprøret og har blandt andet været med til at kæmpe for seksuel frigørelse og ligestilling. De går op i fællesskabet og mange har (haft) frivilligt arbejde.
Mellemkrigsgenerationen har levet det meste af deres voksne liv i en analog verden, og det er langt fra alle, der kan eller vil benytte sig af de teknologiske muligheder, vi har i dag.
Babyboomer (født 1946-1964)
I årene efter 2. verdenskrig bliver der født rigtig mange børn i den vestlige del af verden, og af samme årsag bliver denne generation kaldt for “babyboomer”. Ifølge Danmarks Statistik bliver den største danske årgang født i 1946, hvor der kommer mere end 96.000 børn til verden.
Babyboomernes opvækst har været præget af knaphed, men de er også den første generation, som har oplevet fremgang i velfærd, vækst og økonomi i hele deres tilværelse. Mange babyboomere har i dag et højt rådighedsbeløb og tilsvarende privatforbrug, og som generation er de ikke særligt optagede af miljø- eller klimaforandringer. Deres værdier står i stærk kontrast til de yngre generationers, og blandt millennials og generation Z bliver ordet “boomer” brugt med negativt fortegn.
Den ældste del af babyboomerne kom på arbejdsmarkedet, da der var mangel på arbejdskraft, og de, der har pensionsopsparinger og investeret i fast ejendom, har også set store værdistigninger gennem årene. Det har været med til at polstre dem godt, og mange kan se frem til en komfortabel alderdom. De har også været en del af 68-generationen, som har været med til at forme de muligheder og velfærd, både de og senere generationer stadig nyder godt af.
Den yngre del af babyboomerne er kommet på arbejdsmarkedet i 1980’erne, der var præget af arbejdsløshed, høj inflation og oliekrise. Jobsikkerhed har været en høj prioritet for babyboomerne, og de er typisk steget i graderne i den samme virksomhed i løbet af deres arbejdsliv.
De yngste af babyboomerne er vokset op med stor seksuel frihed i forhold til tidligere generationer. P-pillen kom på det danske marked i 1966, og i 1973 blev loven om fri abort stemt igennem i Folketinget. Som resultat bliver der født færre børn, og de efterfølgende årgange er markant mindre end de foregående.
Mange babyboomere er i dag enten gået på pension eller på vej ud af arbejdsmarkedet. De bliver betegnet som “travle”, da de har mange interesser, et højt aktivitetsniveau og ofte rejser.
Generation X (født 1965-1980)
Generation X’erne bliver også kaldt for “nå-generationen” og “den tavse generation”, fordi de, i modsætning til deres forældre og bedsteforældre, ikke havde et generationsopgør eller udviste politisk og socialt engagement, der normalt kendetegner en ungdomsgeneration.
De er børn af en forældregeneration, som havde travlt med deres egen selvrealisering og var mindre synlige for deres børn end i tidligere generationer. I 1960’erne sker der to ting, der får indflydelse på generation X’ernes opvækst: Antallet af skilsmisser stiger markant - og kvinder begynder i stigende grad at bryde ud af husmoderrollen og ind på arbejdsmarkedet.
Flere og flere børn kommer derfor hjem til et tomt hus efter skole, og de bliver kendt som “nøglebørn” i folkemunde. Børnene blev overladt til sig selv - også i ferier, da der dengang ikke var de samme pasningstilbud, som vi kender i dag.
Generation X adskiller sig også ved at være orienteret mod individet frem for fællesskabet, meget modsat deres forældres generationer - måske fordi de fra en tidlig alder har taget ansvar for sig selv, mens de voksne havde travlt med deres eget liv. Deres engagement i fællesskabet og i frivillighed er oftest centreret omkring deres børns liv, eksempelvis i skolebestyrelser og fritidsaktiviteter.
For generation X er deres egne børn generelt et vigtigt omdrejningspunkt, og som forældregeneration bliver de også kaldt for “curlingforældre”. De ressourcestærke X’er forkæler deres børn både med opmærksomhed og materielt og går op i work-life balance, der giver dem mulighed for at være til stede i deres børns liv.
I 1963 blev 13-skalaen indført i de danske folke- og gymnasieskoler, og generation X har i deres skoleliv haft den suveræne præstation som ledestjerne for deres arbejdsindsats. På arbejdsmarkedet er generation X’erne resultatorienterede individualister, der ikke bryder sig om detailstyring.
I deres arbejdsliv bliver de i overvejende grad inden for det samme fagområde eller uddannelse - men er ikke på samme måde loyale over for deres arbejdsgivere på samme måde som mellemkrigsgenerationen og babyboomerne.
Generation X er den sidste generation, der kan huske en barndom inden internettets udbredelse, men også den første generation, som i deres barndom eller unge voksenår har haft adgang til computere og spillekonsoller.
De er som voksne erfarne internetbrugere og shopper gerne online. De bliver anset for at være digitale immigranter - i modsætning til generation Y, der anses for at være digitalt indfødte.
Generation Y - også kaldt millennials (født 1981-1996)
Generation Y bliver oftest refereret til som millennials, fordi de havde deres barndom, ungdom eller tidlige voksenår omkring årtusindeskiftet. De er digitalt indfødte og fra en tidlig alder haft computere, mobiltelefoner, tablets og spillekonsoller til deres rådighed. Udviklingen af teknologi er gået stærkt, samtidig med at priserne er gået nedad i deres levetid, hvorfor de fra en tidlig alder har været vant til at skifte produkter ofte.
Internettet blev bredt tilgængeligt for generation Y, hvilket har bragt globaliseringen helt tæt på dem i deres opvækst, og deres udsyn er bredt og deres engelske er godt. Sociale medier har også været definerende for generation Y, og mange startede i en tidlig alder med at have sociale profiler på internettet.
Millennials er kommet til efter den fri abort, og som generation er de i høj grad ønskebørn, der er blevet valgt til af deres forældre. I 1999 dukkede begrebet “curlingbørn” op, særligt med henvisning til den yngste halvdel af generation Y og generation Z. De individorienterede generation X’er har fået skylden for at servicere deres børn og fremelske forkælede generationer.
På arbejdsmarkedet er generation Y kendt for at være veluddannede, men ikke loyale mod en bestemt arbejdsplads. Meget modsat deres forældre og bedsteforældre skifter millennials ofte arbejdsplads, skifter retning i deres arbejdsliv og afviger fra deres uddannelsesbaggrund. Frihed og fleksibilitet er vigtige for generation Y, der gerne vil have mulighed for at tilrettelægge deres arbejde, så det passer med deres fritid og familieliv.
Særligt hos den yngste halvdel af millennials står hjemmearbejde, flextid og remote work - fjernarbejde - højt på ønskelisten hos en arbejdsgiver. Muligheden for hjemmearbejdsdage, lægge nogle timer om aftenen eller passe sine opgaver fra strandkanten i Spanien er netop den frihed og fleksibilitet, den digitalt indfødte generation ønsker sig. Det er vigtigt for dem, at deres arbejdsgiver udviser tillid til, at de aftalte opgaver bliver løst, selvom Y’erne ikke er synlige i det åbne kontorlandskab.
Coronapandemien og dertilhørende nedlukninger har sat fart på ønsket om fleksible rammer i arbejdslivet, hvor mange blev hjemsendt. Her blev arbejdsgiverne nødt til at finde løsninger for effektivt hjemmearbejde, og mange ønsker at fortsætte med ordningen i et eller andet omfang.
I USA er generation Y nu den største nulevende generation og større end babyboomerne, men i Danmark er boomerne stadig den største generation ifølge Danmarks Statistik. Selvom fødselsraterne generelt set har været dalende siden boomergenerationen, ser det ud til, at millennials i gennemsnit får færre børn end tidligere generationer.
Det er ikke kun i Danmark, der bliver født færre børn, men er en tendens, der ses verden over - og det er et aktivt fravalg. Klimaforandringer, inflation, høj studiegæld (særligt i USA), et svært tilgængeligt boligmarked og stigende ulighed er nogle at de årsager, der får flere og flere unge til at fravælge børn.
Generation Y og Z står i stor kontrast til babyboomerne, som de anser for at have været passive ved ikke at reagere på klimaforandringerne i tide - og i stedet efterlade en jorden som et værre sted end de selv modtog, og “ok, boomer” bliver ofte brugt som svar, når babyboomerne tager afstand fra de yngre generationers kritik.
Generation Z (født 1997-2012)
Det kan være svært at se, hvor generation Y stopper og generation Z starter, for de har mange ligheder. En god tommelfingerregel er: Hvis man ikke kan huske terrorangrebet den 11. september 2001, tilhører man generation Z. Generation Y er den sidste til at huske verden før krigen mod terror.
Z’et i generation Z står for zoomer og er et ordspil på boomer, da de nærmest er babyboomernes diametrale modsætninger.
Internettet og sociale medier har spillet en stor rolle for generation Z. De fleste har haft det tilgængeligt fra en meget tidlig alder, og det er blevet mere og mere integreret i samfundet i løbet af deres opvækst. De yngste fra generation Z vil aldrig have ejet en mobiltelefon med knapper - de har fra en tidlig alder lært at bruge de interaktive skærme på smartphones og tablets.
Generation Z er digitalt indfødte, og teknologi er en direkte forlængelse af deres fysiske tilstedeværelse. Deres sociale liv er mindst lige så forankret i det digitale som i det fysiske. Selvom de navigerer ubesværet mellem forskellige teknologiske platforme, tyder internationale ICIL-rapport fra 2018, at generation Z globalt set har en lav teknologiforståelse - altså færdigheder til blandt andet at indsamle og vurdere troværdigheden af informationer online. Danske unge klarer sig bedre end de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med.
Takket være sociale og digitale medier betragter generation Z sig som verdensborgere, hvor internettet ikke har de stramt optrukne landegrænser. Som generation er Z’erne kendt som den mest diverse, rummelige og veluddannede, både når det kommer til etnicitet, kultur, seksualitet og kønsidentiteter. Generation Y og Z er også dem, som i højest grad betragter øget diversitet for at være godt for samfundet.
Klimaforandringer og miljø optager også generation Z og millennials mere end de foregående generationer. De er fra en tidlig alder blevet gjort opmærksomme på smeltende poler, stigende have og menneskeskabte klimaforandringer. De kæmper for at få vendt udviklingen i tide, hvor svenske Gretha Thunberg er en af de meget synlige frontfigurer i generationen.
I takt med at generation Z bliver voksne og kommer på arbejdsmarkedet, stiger deres købekraft. De bliver spået til at have et anderledes forbrugsmønster en tidligere generationer, hvor de vægter oplevelser over ting, og det er også en generation, der spiser mindre kød, drikker mindre alkohol og ryger færre cigaretter.
Generation Alpha (født 2013-2025)
Generation Alpha er den indtil videre yngste nulevende generation, hvor de ældste endnu ikke har nået teenagealderen. Vi ved ikke meget om dem endnu, da de ikke har stemmeret, er på arbejdsmarkedet eller forbruger egne penge - tre indikatorer, som siger meget om kultur, tendenser og værdier.
Noget, vi allerede nu ved om generation Alpha, er, at de aldrig har levet i en verden uden smartphones og sociale medier. Deres forældre tilhører typisk generation Y (millennials), og de er den hidtil mest materielt og teknologisk begavede generation.
Længere levetid er også noget af det, generation Alpha kan forvente, og de fleste kan se frem til at opleve det 22. århundrede. Globalt set står generation Alpha også til at blive den største generation nogensinde bestå af næsten to milliarder mennesker verden over i 2025.
Præcis hvornår generation Alpha slutter og næste generation starter vides endnu ikke med sikkerhed. Flere analysebureauer anslår dog, at generation Alpha varer indtil midten af 2020’erne - altså omkring 2025. Efter generation Alpha kommer generation Beta - begge navngivet efter det græske alfabet. Efter generation Beta kommer generation Gamma i slutningen af 2030’erne - hvis ellers den græske stil fortsætter.