Prøv avisen

Syv generationer og deres kendetegn

Generationsbegrebet gør det nemmere at forstå andre aldersgrupper ud fra nogle overordnede stereotyper. Læs om dem her. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Hvad er forskellen på generation X, Y og Z. Og hvad kendertegner de såkaldte ”millennials”. Bliv klogere på generationerne her

Generation Mellemkrig Født 1919-1939

Født før velfærdsstaten, folkepensionen og penicillinen og kaldes også krisegenerationen, fordi de er vokset op mellem de to verdenskrige med økonomisk, social og sundhedsmæssig utryghed.

Sparsommelige, arbejdsomme, tilbageholdende og ydmyge. Ansås allerede efter konfirmationen som voksne, der skulle tjene penge til familien. Har en lav uddannelsesgrad.

Gør, som der bliver sagt. Smider ikke ting ud, så længe de virker. Tager intet for givet, fordi de har oplevet et samfund uden sundhedsvæsenet. Ser positiv udvikling som et gode, ikke en selvfølge.

Ser familien som det allervigtigste – ikke blot børn og børnebørn, men også søskende, fætre og kusiner.

68-generationen Født 1940-1954

Del af den store under- og efterkrigsgeneration, som også kaldes baby boomers. Kom til verden

i en periode med mangel, men endte i et overflodssamfund med medvind på motorvejen.

Selvbevidste, livsglade og krævende. Vægter værdier som åbenhed, frihed og solidaritet højt.

Er en ”brug det hele”-generation, hvor der ikke må smides noget ud.

Som unge ønskede de reformer og ændringer

på uddannelsesområdet og et opgør med det stive samfund. Er mønsterbrydere.

I familielivet søger de mod fællesskabet og er kreative i deres bo- og familieformer. Mange fik flere kuld børn, men lod sig ikke begrænse af dem.

Generation Jensen Født 1955-1966

En overset generation, der kaldes Jensen (eller ”Jones” på engelsk), fordi de er så almindelige. Præget af en ”nok ses, men ikke høres”-opvækst, hvor de ikke blev spurgt.

Konkurrenceprægede og vil have det samme som naboen. Voksede op, mens det gik rigtig godt, men kom i udfordringer på arbejdsmarkedet i en tid med massearbejdsløshed i 1980’erne. Blev derfor mere bevidste og kyniske forbrugere.

Hvis ikke de kan få god offentlig service, køber de sig til den. Har gode stillinger i det offentlige.

Vil ikke skilles og har perfektion som mål. Iscenesætter sig selv gennem familien. Købte parcelhuse. Længes efter det simple liv, før teknologiseringens indtog.

Generation X Født 1967-1979

Kaldes også nå-generationen, fordi de ikke har noget at kæmpe for eller tro på. Har måttet blive tidligt voksne, fordi forældrene teede sig.

P-pillen og den fri abort medførte færre nyfødte. De er vokset op med 13-skalaen og arbejder hårdt. Kan lide luksus. Ser individet frem for kollektivet. Har en personlig tilgang til at opnå resultater. Vælger sikre karrierevalg. Elsker konkurrencer, hvor der er en vinder og taber. Vil have indflydelse på, hvem netop de er.

I familien tror de på ægteskabet og kernefamilien og kan bruge timer på at kravle rundt med deres børn på gulvet. Er blevet forældre sent og kaldes ”curlingforældre”, fordi de plejer deres børn med passion og giver dem snørklede, unikke navne.

Generation Y Født 1980-1989

Den generation, hvor fødselstallet kom i bund. Kaldes Y efter det engelske ord why (hvorfor), fordi de stopper op og spørger, hvorfor vi gør, som vi gør. Vil sætte deres eget præg på verden. Blev født i en tid med afsavn, men så gik det rigtig godt. Pludselig kunne de gå på vandet og blev lidt sløve af det. Efter finanskrisen er det dog dem – de ny- og veluddannede – der er blevet hårdest ramt.

Elsker drama og selviscenesættelse og tager billeder af deres liv, som de uden bekymringer deler med alle andre. Er åbne, omstillingsparate og ikke bange for det digitale.

Lytter meget til deres venner, som ofte betyder mere for dem end deres familie.

Generation Z Født 1990-2001

Generationen efter Murens fald kaldes Z efter udtrykket ”at zappe”, fordi de zapper gennem livet, som man gør med tv-kanaler. Skifter job utallige gange i ­livet. Tænker globalt og tilpasser sig hurtigt nye omgivelser. Er vant til at dele, hvad de laver lige nu, med hele verden. Er vokset op med reality-tv og vil gerne være kendte.

Højtuddannede, selvsikre, oplyste, kritiske og tør blande sig i debatterne. Følger kun de talspersoner, som de gider lytte til.

Vokser op i familiedemokratiets årti, hvor deres stemme bliver hørt blandt de voksne. Hader at vente. I familien er de projekt- og curlingbørn med store familieværdier.

Generation Nyt Årtusind Født 2002-

De såkaldte ”millennials” er født efter terror­angrebet den 11. september 2001. De er de første verdensborgere og udvikler sig til en hårdtarbejdende generation, der er optagede af at performe godt i sociale fællesskaber, i skolen, i familien og med deres ud­seende.

Er kulturelt homogene.

Lægger ikke hvad som helst til offentligt skue, men er anderledes bevidste om, hvem de deler hvad med – både på grund af deres digitale opdragelse og ­deres eget selvbillede.

Selvom de benytter digitale muligheder mere end nogensinde, tillægger de det fysiske rum en betydning. Fordi de ­opholder sig så meget i det digitale univers, forventer de, at man lægger det fra sig, når man er ude blandt andre mennesker.

Kilder til generationsbeskrivelser: Marianne Levinsen, forskningschef i Center for Fremtidsforskning, og Soulaima Gourani, forfatter og virksomhedsrådgiver.