Ny vandrerute kombinerer fysisk bevægelse og Kierkegaards tænkning

Jakob Aagaard Mortensen vil give eftertanken ben at gå på med en ny vandresti bygget op omkring en række citater af Søren Kierkegaard og spørgsmål til at fremme eftertanken. Ruten følger nogle af de stier, den berømte filosof selv gik på under et sommerophold i Gilleleje i Nordsjælland

”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den,” skrev Søren Kierkegaard.
”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den,” skrev Søren Kierkegaard.

Umiddelbart ser det ikke ud af meget. En træstolpe med et skilt på Stejlepladsen i Gilleje Havn. ”Kierkegaard by Nature” står der på det kongeblå skilt, hvor tænkeren er gengivet med høj hat og sammenfoldet paraply under armen. Men skiltet er indgangen til en ny vandretur, hvor man kan tage livtag med eksistentielle refleksioner.

Jakob Aagaard Mortensen tager sin smartphone op af lommen. Han arbejder med ledelsesudvikling og har de sidste år arbejdet på at udvikle en vandrerute, hvor man kan kombinere glæden ved at gå med at blive mentalt udfordret af Søren Kierkegaards tænkning.

Foto: Leif Tuxen

Han åbner den app, som man må købe, hvis man vil tage livtag med de eksistentielle refleksioner, som er bygget ind i 12 poster fordelt på den 12 kilometer lange rute. Jakob Aagaard Mortensen trykker på den første post på telefonen. En dyb og behagelig stemme, som i øvrigt tilhører musikeren Michael Falch, læser:

”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”

Ordene er fra et brev, som Søren Kierkegaard skrev i 1847 til svigerinden Henriette, som var sengeliggende. Programmet på mobiltelefonen giver ikke historien om Henriette, men kommer med tre refleksionsspørgsmål, som man kan grunde over frem til næste post, cirka en kilometer fra Stejlepladsen.

På stien ved Gilbjerghoved, et par kilometer fra Gilleleje, er der rejst en mindesten for Søren Kierkegaard. I sommeren 1835 kom han til Gilleleje og Gilbjerghoved var et af hans foretrukne mål på sine spadsereture. Søndag indvier Jakob Aagaard Mortensen ruten ”Kiekegaard by Nature”, hvor man blandt andet kommer forbi mindestenen.
På stien ved Gilbjerghoved, et par kilometer fra Gilleleje, er der rejst en mindesten for Søren Kierkegaard. I sommeren 1835 kom han til Gilleleje og Gilbjerghoved var et af hans foretrukne mål på sine spadsereture. Søndag indvier Jakob Aagaard Mortensen ruten ”Kiekegaard by Nature”, hvor man blandt andet kommer forbi mindestenen. Foto: Leif Tuxen

Jakob Aagaard Mortensen er 48 år og har specialiseret sig i at arbejde med lederudvikling gennem vandring.

Han er oprindeligt uddannet hos politiet, hvor han arbejdede i syv år, inden han kom til at beskæftige sig med hr og ledelse og tog en masteruddannelse i business coaching, hvor han blandt andet lærte om den filosofiske samtale. Den slags samtale har det godt, når man går skulder ved skulder. Han viser vej mod Søstræde med blomstrende kvædebuske og bindingsværksidyl, og han forklarer, hvordan rummet for samtale opleves friere, når man går ved siden af hinanden.

”Du kan sammenligne det med de samtaler, som kan opstå i en bil, hvor du heller ikke har øjenkontakt. Mange af os er blufærdige, ikke mindst når det gælder eksistentielle værdisamtaler.”

Der var tre spørgsmål ved post nummer et på Stejlepladsen. Et af dem lød:

”Har du et minde om en særlig gåtur, og hvilken indflydelse har den haft på dig?”.

Jakob Aagaard Mortensen går på en smal sti på vej mod en nyudsprungen bøgeskov og besvarer spørgsmålet. Han fortæller, hvordan en fem dage lang vandring førte ham ind i en eksistentiel krise, som kom til at sætte en ny retning for hans liv.

Han var vendt tilbage til Danmark med sin kone og deres tre børn efter at have været udstationeret for Ikea i Australien. Opholdet blev ikke det eventyr, de havde håbet. Familien skulle have været tre år i Australien, men de kom hjem efter halvandet år uden at have en bolig, og et af børnene var kritisk sygt. Da familien atter havde fået opbygget en base i Danmark, pakkede Jakob Aagaard Mortensen et par vandrestøvler og tog til Grækenland. Han gik i sporene på Aristoteles på Lesbos på en tur ledet af filosoffen Kim Gørtz.

”Den tur slog benene væk under mig. På min tur blev jeg konfronteret med de valg, jeg havde taget gennem livet, og jeg kunne se, i hvor høj grad valgene havde handlet om, hvad der var væsentligt for mig, men ikke hvad der var væsentligt for min familie.”

”Overført til Kierkegaard, så havde jeg i for lang tid levet som æstetikeren, altså som en person, der vælger ud fra lyst og muligheder modsat etikeren, som har en bevidsthed om at tage ansvar for egne valg, både moralsk og etisk, og forpligter sig til sig selv og sine relationer”

Han mindes, hvordan han hjemvendt fra Grækenland brugte en måned på at sørge over de erkendelser, han var kommet til på turen. Som en konsekvens sagde han sit job op og besluttede, at han ville arbejde med lederudvikling gennem vandring. Det har han gjort siden. Han har nu gået med omkring 800 ledere. Typisk har de været af sted i fem dage, og sidst var det i Portugal, og senere i denne måned er det i Sydkorea. Erfaringerne fra arbejdet med lederne har han brugt i udviklingen af den nye vandretur i Nordsjælland.

”Når du kombinerer fysisk bevægelse med en samtale om eksistentielle begreber, sætter det tanker i gang om, hvad der er væsentligt.”

Når han er af sted med en gruppe i fem dage, fortæller mange deltagere, at de har ste turist og tilbragte otte uger i fiskerlejet. Den 17. juni 1835 indlogerede han sig på Gilleleje Kro. Kroen brændte i 1960. Der, hvor kroens have lå, finder man i dag Kulturhavn Gilleleje.

I sine dagbøger skriver Kierkegaard om sit behov for daglige spadsereture. I Gilleleje var hans foretrukne mål Gilbjerg Hoved, hvor der nu er rejst en mindesten for Søren Kierkegaard. Man kommer til stenen, lige efter at man har været forbi post nummer otte.

Fra post nummer otte bliver man sendt op ad bakken mod Gilbjerg Hoved med blandt andet dette spørgsmål:

”Hvad vil det sige, at noget føles større end én selv, og man hengiver sig til det?”.

Jakob Aagaard Mortensen tænker på spørgsmålet, mens stien bliver stejl. Han peger ud over Øresund, hvis bølger nærmest er azurblå, neden for klinten.

”Det større møder jeg i naturen. Du genbesøger en ydmyghed, når du står et sted som her, eller når du går forbi et træ, som har stået der i århundreder. Som ung teenager havde jeg en periode, hvor jeg talte med Gud, og mit arbejde med Kierkegaard har fået mig til igen at forholde mig til tro og eksistens med en ny intensitet.”

Vil man gå hele ruten, skal man afsætte mellem tre og fem timer. De sidste uger har Jakob Aagaard Mortensen testet turen med repræsentanter for Dansk Vandrelaug, ledere og gymnasieelever. På søndag, som også markerer 206-årsdagen for Søren Kierkegaards fødsel, vil Jakob Aagaard Mortensen indvie ruten ved at sende mellem 200 og 300 personer ud på stierne, hvor de skal følge de kongeblå skilte og gå sig til undren.