Tænder afslører ny kæmpe hav-øgle i Danmark

I kridttiden lurede et hidtil ukendt krybdyr i havet omkring os

De to nye tænder fra havøglen Prognathodon.
De to nye tænder fra havøglen Prognathodon. Foto: Sten Lennart Jakobsen

For nogle år tilbage, blot 66 millioner, svømmede nogle rene monstre rundt i havet på disse kanter, knap så søde som marsvin og andre rovdyr i dansk farvand i dag. I kridttiden herskede dinosaurerne på landjorden, mens mosasaurerne havde magten i vandet. Og de havde også store, drabelige tænder.

Nu har man opdaget en ny slags havøgle med hjælp fra dens tænder, som blev fundet dybt i den danske undergrund tilbage i 2004. Først nu har man fundet ud af, hvem de tilhørte, nemlig en mosasaur. Det oplyser Geomuseum Faxe i en pressemeddelelse.

”Mosasaurfossiler er utroligt sjældne i Danmark sammenlignet med andre steder i verden, hvilket gør dette fund endnu vigtigere. Endelig kan vi med sikkerhed sige, at denne store massive mosasaur nu også fandtes i Danmark i fortiden, og det hjælper os virkelig med at udfylde et hul i vores viden om livet i kridttidens hav,” udtaler professor Anne Schulp fra Utrecht University i Holland.

Fundet har tiltrukket hendes og andre hollandske forskeres opmærksomhed. De har undersøgt tænderne og konkluderer, at der er tale om en ny slags mosasaur med navnet prognathodon, der ikke tidligere er fundet i Danmarks undergrund.

Efter denne opdagelse kender man til fire forskellige slags mosasaurer fra det danske skrivekridt.

Mosasaurene er beslægtede med vore dages slanger og firben og kan nærmest beskrives som gigantiske havvaraner med luffer og finner, lyder det i pressemeddelelsen.

I slutningen af kridttiden var mosasaurerne de herskende rovdyr i havet og spillede en rolle i økosystemet, som vi i dag kender fra spækhuggeren. For tre år siden fandt man rester fra en tredje type mosasaur i Danmark, kaldet carinodens, der var specialiseret i at spise hårde skaldyr med flade, afrundede knusetænder. Den seneste opdagelse afslører, at der var tale om en stor, kraftigt bygget mosasaur med massive kegleformede tænder, der helt sikkert ikke var et behageligt møde for dets byttedyr. Denne type havøgle kunne blive op til 16 meter fra hoved til halespids. De nye danske fund består af tænder fra to mindre havøgler.

De to nye tænder fra havøglen Prognathodon.
De to nye tænder fra havøglen Prognathodon. Foto: Sten Lennart Jakobsen

Men det var alligevel et farligt sted at opholde sig i havet dengang, mener Jesper Milàn, der er museumsinspektør på Geomuseum Faxe, som påpeger det unikke ved dette fund.

”Det er helt fantastisk, at der stadig kan gøres fund af så store dyr fra et fortidigt økosystem. Det understreger bare, hvor vigtige geologiske lokaliteter Møns og Stevns Klinter er, når vi skal rekonstruere Danmarks fortidige økosystemer.”

Silhuetter af størrelsesforholdet mellem de to fund af Prognahodon og en moderne dykker som skala. Grafik Jesper Milàn
Silhuetter af størrelsesforholdet mellem de to fund af Prognahodon og en moderne dykker som skala. Grafik Jesper Milàn Foto: Sten Lennart Jakobsen

Den ene tand blev fundet i 2004 på Møns Klint af en amatørgeolog, men den blev først genkendt som en prognathodon i 2019 af en hollandsk geologistuderende, som sammen med sin vejleder, professor Anne Schulp, kunne fastslå, at der var tale om en prognathodon.

Studiet af tænderne er blevet til i et samarbejde mellem Geomuseum Faxe og de hollandske palæontologer og er netop blevet publiceret i det internationale tidsskrift Bulletin of the Geological Society of Denmark.