Dette forår bliver dørklokkerne i de danske hjem for andet år i træk mere tavse end sædvanligt. Årstiden er ellers højtid for indsamlinger til velgørende formål, hvor tusindvis af frivillige plejer at bevæge sig fra dørtrin til dørtrin udstyret med raslebøsser og informationspjecer. I år har risikoen for coronasmitte endnu engang forhindret dette for mange af organisationerne. Men indsamles skal der alligevel. Og derfor må hjælpeorganisationerne tænke kreativt, som man blandt andet har gjort hos Folkekirkens Nødhjælp, hvor den årlige Sogneindsamling finder sted denne uge.
Organisationen har gjort det muligt for privatpersoner at oprette deres egne digitale indsamlinger, og det har mere end 1000 indsamlere allerede benyttet sig af. Ægteparret Marie og Morten Krogsgaard Holmriis er blandt dem, der har skiftet den sædvanlige indsamlingsrute ud med et digitalt initiativ. De brygger nu på en støttesang til fordel for sogneindsamlingen, som de til slut vil filme og dele med alle, der har doneret. Det fortæller 34-årige Morten Krogsgaard Holmriis, der er sognepræst i Astrup og Rostrup kirker nær Arden i det sydlige Himmerland.
”Det var jo lige med at finde på noget, der kunne formidle et budskab og samtidig få folk til at trække på smilebåndet, så de ikke bare scroller forbi på computeren,” siger han.
Trods de mange kreative initiativer forventer Folkekirkens Nødhjælp langtfra, at den digitale indsamlingsform kan indbringe det samme beløb, som Sogneindsamlingerne har gjort før coronakrisen. Og Folkekirkens Nødhjælp er ikke den eneste velgørende organisation, der mærker de økonomiske konsekvenser af krisen. Det samme gælder for gadeavisen Hus Forbi. Her er salget af de hjemløses avis faldet med 40 procent det seneste år, fortæller formanden Simon Nielsen.
”En del af det skyldes naturligvis, at både folk og sælgere er mindre ude på gaderne i denne tid. Men jeg hører fra mange sælgere derude, at folk i langt højere grad end før går forbi dem,” siger Simon Nielsen.
Set i nationalt perspektiv har det seneste år på mange måder været et forstørrelsesglas på en generel tendens til at stå sig selv nærmest, når krisen presser sig på. Det er kommet til udtryk i form af lukkede grænser, kamp om vacciner, respiratorer og sengekapacitet, ligesom den danske regering har valgt at skære på ulandsbistanden til verdens fattigste i 2021. Spørgsmålet er, om denne mig-selv-først mentalitet også har vundet indpas blandt borgerne?
Spørger man Thomas P. Boje, der forsker i velgørenhed som professor i sociologi på Roskilde Universitet, er svaret nej. Og det til trods for, at også han har bidt mærke i de faldende donationer til mange af de formelle hjælpeorganisationer.
”Jeg tror, at den enkelte borger er langt mere solidarisk og viser langt mere samfundssind, end hvad tilfældet er for politikerne. Paratheden til at hjælpe er uden tvivl vokset. Vi har blot set en tendens til, at den er blevet mere nær det seneste år. Mange har taget skeen i egen hånd, og vi har blandt andet set mange, der på eget initiativ har taget kontakt til syge, svage, ensomme og udsatte i lokalområdet. Noget af den økonomiske hjælp, man måske under normale omstændigheder ville give til en organisation, har folk i stedet valgt at bruge på at hjælpe inden for eget netværk.”
Heller ikke Sally Khallash, der forsker i adfærdsøkonomi og har stiftet konsulentfirmaet Behavioural Strategy, mener, at den nationale egoisme er smittet af på den enkeltes medmenneskelighed i denne tid.
”De billeder, vi har set af folk, der hamstrer toiletpapir og gær i supermarkeder, fortalte jo en god historie om mennesket som egoistisk og egennyttemaksimerende. Men billedet af den brede befolkning i en krisetid er altså meget langt fra det. Vi har endnu ikke klare resultater fra Danmark, men i USA er antallet af donorer til velgørende formål steget med hele 13 procent på bare et år,” siger hun.
Dette understøttes da også af resultatet af en ngo-undersøgelse foretaget af analyseorganistionen YouGov sidste sommer. Undersøgelsen viste, at tilbøjeligheden til at bidrage til velgørenhedskasserne ikke var blevet mindre på grund af coronakrisen. Tværtimod. Kun fire procent af danskerne forventede at give mindre støtte til velgørende formål i 2020 end tidligere, mens syv procent forventede at støtte mere.
Og det er da heller ikke alle nødhjælpsorganisationer, der har lidt under manglende donationer det seneste år. Blandt andet har de hos Unicef Danmark oplevet, at støtten er forblevet stabil.
”Det, vi kan se, er, at danskerne under covid-19 ikke bare viser samfundssind, men også globalt samfundssind. I en tid, hvor tingene er rigtig svære for mange mennesker her i landet, er der utroligt mange, der har overskud og hjerte til at hjælpe,” siger organisationens generalsekretær Karen Hækkerup.
Men hvordan kan det så være, at nogle organisationer såsom Folkekirkens Nødhjælp og Hus Forbi alligevel mærker krisen kradse? Ifølge Sally Khallash afhænger det i høj grad af, hvilken strategi organisationerne formår at lægge for de digitale indsamlinger.
”Folk vil gerne have, at det er nemt at donere, og der er derudover en klar tendens til, at folk helst vil donere til et formål, der ligger dem nært. De vil altså vide helt specifikt, hvad deres penge går til,” siger hun.
Selvom nødhjælpsorganisationer formår at gøre det attraktivt at donere digitalt, er der dog stadig en klar udfordring ved, at indsamlingerne ikke længere foregår på dørtrinene hjemme hos folk. Det opdagede blandt andre Marie og Morten Krogsgaard Holmriis, da de fandt på initiativet til ”Verdens (forhåbentligt) længste støttesang”.
”Det er jo ikke kun pengene, der flytter noget. Det gør kendskabet og formålet bag indsamlingerne i høj grad også. Og det budskab kan være sværere at bringe ud derhjemme ved skærmen, end når man har en samtale med folk ansigt til ansigt.”