Et lille hjælpeprogram til mobiltelefonen kan kurere din tandlæge- og flyskræk. Et andet kan hjælpe dig af med rygetrangen eller andre dårlige vaner. Og et tredje tilbyder dig anonyme samtaler med en trænet lytter.
Markedet for mobilterapi er i eksplosiv vækst og giver mulighed for, at terapeuten altid er med i lommen, hvis man pludselig bliver grebet af angst i køen i Netto eller på jobbet. Og der er ikke kun tale om hjælp til selvhjælp. På psykiatriske behandlingssteder rundtom i landet er man også begyndt at tage apps til sig i behandlingen af angst, depression og selvmordstanker som et supplement til samtaleterapien.
Lige nu er forskere fra Aarhus Universitetshospital ved at afprøve, om selvmordstruede kan drage fordel af en særlig terapi-app.
”Indtil videre ser det ud til, at nogle patienter er rigtig glade for muligheden. Appen giver nogle konkrete hjælpemetoder, der kan støtte dem, når de har det skidt, og der ikke er en terapeut ved siden af dem,” fortæller ledende psykolog Christian Møller Pedersen fra afdeling for depression og angst, der står i spidsen for forskningsprojektet.
Appen giver blandt andet patienterne mulighed for at registrere, hvordan de har det, så de kan reagere, når de får det dårligere. Den indeholder nogle konkrete redskaber som for eksempel en mindfulness-øvelse, der kan bruges til selvterapi.
Og så rummer den en sikkerhedsplan for, hvad patienten skal gøre, hvis vedkommende får selvmordstanker, og et ”håbskrin” med billeder, tekst og film af nære pårørende, som skal minde patienten om grunde til at leve.
”Det giver utrolig god mening, fordi vi i forvejen bruger apps til en masse forskellige ting og altid har mobilen ved hånden. På den måde er vores terapimarked nødt til at følge med vores livsstil. Mange behandlere hjælper allerede deres patienter med at finde apps om motion, kost og søvn. Udfordringen lige nu er, at vi ikke ved med sikkerhed, hvor meget apps hjælper. Det er vi derfor nødt til at prøve af,” fortæller han.
Testen af terapi-appen til selvmordstruede løber frem til sommeren 2016. Og Christian Møller Pedersen vurderer generelt, at apps bidrager til en mere effektiv og langtidsholdbar behandling.
”Behandling handler typisk om at lære redskaber til at håndtere den psykiske sygdom med. En app kan hjælpe til at holde fast i nogle af de redskaber og gode vaner, der bliver opbygget i behandlingsforløbet. Og bruger man de metoder hyppigere, fordi de altid er ved hånden, tror jeg, det kan effektivisere behandlingen,” siger han.
I august 2012 lancerede politikerne en national handleplan for at fremme udbredelsen af telemedicinske løsninger - også inden for psykiatrien, idet flere undersøgelser viste, at internetbaseret terapi havde en positiv effekt på angst og depression.
En af dem, der er optaget af dette felt - både som forsker og behandler - er Sidse Arnfred, der er klinisk forskningslektor ved Københavns Universitets institut for klinisk medicin.
Hun ser klare fordele ved, at de øvelser, man tidligere udførte med sin terapeut og nedfældede på papir, nu bliver registreret på mobiltelefonen. Samtidig giver apps mulighed for hyppigere at registrere, hvordan patienten har det, hvilket kan bruges i forbindelse med udredninger og justering af medicin. Men hun og Christian Møller Pedersen er enige om, at mobilterapi ikke kan stå alene.
”Menneskelig kontakt reparerer psykiske problemer. Det kan man ikke komme uden om. Det har meget stor betydning at blive set og hørt af et andet menneske, og man bygger en tillid op, som også skaber tillid til behandlingen,” siger Sidse Arnfred.
Hvis man forvilder sig ud på det brogede app-marked uden en behandler, afviser de to forskere dog, at man risikerer at tage direkte skade. Risikoen er snarere, at man vælger en app, der ikke virker.
”Hvis man tror, man lider af panikangst og bruger en app mod det, men i virkeligheden har en stofskiftelidelse, der giver pludselig hjertebanken, vil appen jo ikke virke på en. Derfor er det smart at blive undersøgt af en læge først. Det samme gælder, når folk læser selvhjælpsbøger, hvis de vælger den forkerte,” siger hun.
Det store udbud af mobilterapi giver nye muligheder, men rejser desuden en stribe etiske dilemmaer, påpeger ph.d. og professor Thomas Ploug fra Det Etiske Råd.
For brugen af mobilterapi følger det massive fokus, der generelt er på sundhed i det 21. århundrede, som på den ene side øger vores muligheder for at forebygge og helbrede, men på den anden side også kan sygeliggøre folk, mener han.
”Hvis vi med mobiltelefonen pludselig måler nogle variationer i vores helbred, kan det føre til frygt og overfølsomhed over for symptomer. Og det kan gøre, at man påfører sig selv en lang række sanktioner, der måske er helt unødvendige. Det kan desuden være svært at håndtere beskeden om, at man har en alvorlig psykisk lidelse, hvis man ikke har en behandler at tale med. Derfor mener jeg, at diagnosticering og behandling bør ske samme sted. Men uanset hvad, tror jeg, det her er noget, vi vil se meget mere af,” siger han.