På gårsdagens tur i havkajak fangede min pagaj pludselig et gigantisk bundt brunlige havgrøntsager.
Jeg stoppede roningen og lå skvulpende og funderede over, hvorfor jeg ikke er kommet i gang med at anvende alger, eller det mere dagligdagsord tang, som ofte anprises for sit sundhedspotentiale.
Jeg har bagt småkager med granuleret sukkertang og foccaciabrød med blæretang i dejen, drysset tanggranulat på salaten og prøvet med islandsk tang, søl, i suppen.
På en cykeltur på Samsø fik jeg tangis, tangchips og tangsalat og blev momentant så forført, at jeg købte mange dyre gram med hjem, som til familiens fortrydelse kom i lidt af hvert.
Systematisk tangbruger eller entusiast er jeg imidlertid ikke blevet, selvom jeg dagligt bogstavelig talt vader i tang, får det mellem tæerne, når jeg bader og formentlig ror i adskillige spiselige tangskove.
De mindste alger er bittesmå som bakterier, mens den største brunalge kan blive 60 meter lang.
Havalgerne indeholder 80-90 procent vand, og i tørstoffet er der næsten ingen kalorier, men til gengæld mange mineraler som jod, brom, aluminium, arsen, mangan, kobber, molybdæn, zink med flere.
Havets grøntsager, som havalgerne undertiden ligeledes kaldes, har også et godt indhold af vitaminer og proteiner. Ligesom mange landgrøntsager har algerne et højt indhold af kostfibre, ufordøjelige cellevægge, som den menneskelige tarm ikke kan optage.
Mens tang i mange overskrifter får ernæringsmæssige lovord med på vejen, kan man andre steder læse, at tang ikke har nogen særlig ernæringsmæssig værdi bortset fra som fibre.
Nogle anpriser tang som detox-mad, der renser kroppen for tungmetaller, mens andre vurderer, at tang optager tungmetaller fra havet, som sendes videre rundt i fødekæden.
Fødevarestyrelsen anbefaler et ret lille indtag om dagen, fordi nogle arter af tang kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, herunder et højt indhold af jod, uorganisk arsen og naturlige giftstoffer som kainsyre. Jod er vigtigt for vores krop i de rette mængder, men et længerevarende højt indtag af jod er skadeligt.
Nori-tang, som normalt anvendes til sushi, har et lavt indhold af jod. Tang kan være et godt alternativ til salt, fordi det tilfører salt smag uden at presse blodtrykket.
Da butiksprisen er pæn, kan man med fordel selv sanke eller bruge det som et smagfuldt umamikrydderi.
Vil du sanke tang, opdaterer Fødevarestyrelsen jævnligt sin side om tang som fødevare, og her kan du læse om de tangarter, du efter deres vurdering skal undgå. Vil du tørre din sankede tang i ovnen til at gemme, så gør det ved højst 100-150 grader, så den sunde omega-3-fedtsyre ikke kommer til at smage harsk.
Før du vrænger på næsen, så vid, at tang som madvare intet har med ildelugtende opskyl på stranden at gøre, lige så lidt som sprøde, søde, nyhøstede æbler har med fordærvede, rådne nedfalds- æbler at gøre.
Spiselig tang skal være nyhøstet i et område med rent hav eller for eksempel købes tørret og bruges som drys eller opblødes. Formentlig indtager du allerede jævnligt tang uden at vide det, både når du drikker øl eller kakaomælk, spiser industrielt fremstillede dressinger eller desserter, nyder marmelademadder eller børster tænder med tandpasta.
Tang har nemlig gode egenskaber, når konsistensen i alskens spiselige produkter skal justeres.
På vej hjem i kajakken tygger jeg på tang, bogstavelig talt og oppe i hovedet.
Sidst jeg roede, blæste det voldsomt op. I dag er det blikstille vand og masser af overskud til at tygge på tang.