Omkring 1000 studerende på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, bevæger sig lige nu rundt med en smartphone, som de har fået udleveret på studiet. Telefonen, en såkaldt Nexus 4, fik de udleveret ved studiestart i 2013, og de beholder den, indtil den går i stykker - eller de får lyst til for egen regning at købe en ny telefon.
Det er ikke kun for at hjælpe fattige studerende, at DTU har udstyret de unge med en telefon. De har fået den, fordi en gruppe af forskere fra både DTU og Københavns Universitet er interesseret i at få adgang til en lang række data om blandt andet de studerendes personlighed, som telefonerne gemmer på. Projektet hedder SensibleDTU og fortsætter så at sige, til alle telefoner er døde.
Kort fortalt er der i telefonerne nogle apps, som måler, hvad de studerende foretager sig. De registrerer, når de er på Facebook, ringer og sender sms'er, men også når de for eksempel cykler fra et sted til et andet eller på anden vis bevæger sig rundt. Ydermere holder telefonen øje med, om de studerende er alene, eller om de er sammen med andre fra studiet. Har den studerende for eksempel i mere end tre minutter været sammen med en medstuderende, kan det være et mål for, at man haft en form for samvær med et andet menneske. Og det er meget aktuelt, når man skal fastlægge de studerendes personlighed.
Det fortæller Jesper Dammeyer, der er lektor i psykologi på Københavns Universitet og en af de forskere, der analyserer på data fra projektet. Han kan blandt andet bruge informationerne til at finde ud af, om de studerende er introverte eller ekstroverte.
”Om man er udadvendt eller indadvendt har betydning for, hvor meget man for eksempel ringer til andre. Jo flere sms'er du sender, og jo mere du ringer, desto mere udadvendt er du typisk også. Det kan også være, at udadvendte bevæger sig mere og anderledes rundt fysisk end indadvendte, så hvordan du agerer på din telefon kan afspejle, hvilke personligstræk du har. Perspektiverne kunne være, at man i stedet for at bruge en test blot kan bruge data fra personens smartphone, hvis man for eksempel skal udvælge den rette kandidat til et job,” siger han.
Studiet med de studerende på DTU er såkaldt big data - en stor datamængde, hvor man ikke kan genkende den enkelte person, men hver deltager har adgang til sine egne tal og kan se, hvor mange sms'er han eller hun har sendt, og et kort viser den enkeltes bevægelsesmønster.
Til at begynde med er formålet med psykologidelen simpelthen at kortlægge sammenhængen mellem adfærd på mobiltelefonen og personligheden. Men i princippet og i fremtiden vil man ud fra folks måde at bruge telefoner på også kunne sige noget om deres risiko for at blive ramt af for eksempel depression, fortæller Jesper Dammeyer.
”Der er en tendens til, at de, der scorer højt på ekstroversion, er mere lykkelige, mindre stressede og har lavere risiko for at få en række angstlidelser samt depression,” siger han.
Når det er sagt, så er det kun få personer, der ligger i yderkanterne af personlighedsspektret og dermed er meget introverte eller ekstroverte.
”De fleste befinder sig i midten, og det kan være en fordel, for så er man måske mere fleksibel i sociale sammenhænge,” siger han.
Det er Dammeyers vurdering, at mange folk i dag er meget interesseret i at finde ud af, om de er introverte eller ekstroverte. Det er populært at måle og veje sin personlighed i den udstrækning, man har mulighed for det.
”For 100 år siden var man født ind i relativt fastlagte strukturer, mens man i dag er mere fri til at vælge karriere, partner, og hvor man vil bo. Det giver et behov for at skabe sig selv og sin egen identitet. Der giver en interesse for at kigge på, om man er udadvendt eller indadvendt. Jeg tror godt, at nogle indadvendte kan blive ramt af, at samfundet har en tendens til at dyrke det udadvendte. Samfundet er til X Factor, og det er ikke smart at være meget indadvendt,” mener han.
Anna Skyggebjerg er magister i litteraturhistorie og forfatter til bogen ”Introvert - stå ved dig selv”. Hun er selv introvert og mener, det er meningsfuldt at reflektere over, hvordan man er personlighedsmæssigt. Og for hende personligt har det været en meget vigtig erkendelse, at hun er introvert.
”Om du er introvert eller ekstrovert er naturligvis ikke det eneste, der betinger din personlighed. Hvor du befinder dig i introvert-ekstrovert-spektret er blot et af flere prismer, der kan kaste lys over din personlighed og gøre dig klogere på dig selv. I mit personlige liv er det dog et meget væsentligt prisme. Da jeg så mig selv gennem det og fik øje på, at jeg er introvert - endda temmelig introvert - faldt mange ting på plads. Jeg forstod mig selv. Og da jeg også forstod, at min introversion er en styrke, ikke en særhed, gav det øget selvrespekt, øget selvværd - og lad mig bare være stor på den: indre fred”.
Indtil hun blev klar over, at hun tilhørte den mere indadvendte del af befolkningen, følte hun, at det var forkert, når hun blev udmattet af at være til fest eller være sammen med andre mennesker.
”Jeg holdt op med at føle mig forkert og med at slå knuder på mig selv for at leve op til et ekstrovert ideal. Og først da - da jeg stod ved mig selv - kunne jeg begynde virkelig at udnytte nogle af de styrker, som kommer med min introversion. Det var en stor fordel for mig. Men sagen er jo, at det er en fordel for os alle sammen, at vi alle udnytter vore potentialer bedst muligt. Så vi kan supplere og berige hinanden med vores forskelligheder. Vi taber alle, når en stor gruppes talenter og præferencer ikke bliver anerkendt efter fortjeneste. Eller omvendt formuleret: Vi vinder alle ved ligestilling,” siger Anna Skyggebjerg.