Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?
Umiddelbart vil jeg sige, at det er i forhold til mit job. Det hænder i mit arbejde som afdelingsleder og studienævnsformand, at jeg støder jeg ind i dilemmaer, som er i en etisk gråzone. Hvor jeg må forsøge at praktisere, hvad man kan kalde en etisk dømmekraft. Den er tæt knyttet til praksis og formes over tid. Hvis vi for eksempel som lærerkollegium har drøftelser, hvor der er mange forskellige holdninger, og vi alligevel skal forsøge at komme frem til en nogenlunde fælles retning, hvordan balancerer vi så de forskellige hensyn? Hvordan lytter man samtidig til de måske helt berettigede overvejelser, som den enkelte kollega kan have, respekterer personen og samtidig holder fast i de fælles, overordnede mål?
Det bliver jo til et etisk dilemma. I hensynet til medarbejderen er der meget etik i det. Det handler om indlevelse, respekt og anerkendelse. Omvendt er der også en etisk forpligtelse i forhold til den fælles kurs, for det er jo rammen om mange personers arbejdsplads. I de situationer kommer også en slags uvished, som indebærer et etisk ansvar for at træffe den rette afgørelse.
Hvad er det største etiske dilemma, du selv har mødt?
Jeg oplever et konstant stort etisk dilemma mellem på den ene side at varetage de opgaver, som er en del af mit arbejde, og som jeg dybest set også oplever som et kald, og på den anden side bevidstheden om, at der på en række andre områder er nogle helt konkrete behov hos mange mennesker, jeg gerne vil hjælpe. Både her i Danmark og længere væk, som jeg ikke hjælper med at løse. Jeg har meget stor lyst til at engagere mig mere i frivilligt, diakonalt arbejde, inden for eksempelvis Kirkens Korshær eller Blå Kors, tage del i en varmestue eller hjælpe til på et værested. Men det er simpelthen næsten umuligt for mig at nå. Jeg synes nogle gange, det bliver glemt, at vores arbejde grundlæggende er en etisk forpligtelse. Og netop derfor bliver det et etisk dilemma. Ud fra en luthersk teologi varetager vi vores arbejde for næstens skyld. Det sker ud fra et kristent syn, fordi vi er kaldet til det af Gud. Så tænker jeg på teologen Dietrich Bonhoeffer, der talte om, at vi som kristne tjener Gud inden for forskellige mandater: arbejdet, ægteskabet, øvrigheden og kirken. Den balance er et konstant etisk dilemma.
Hvad er tidens største etiske dilemma?
Flygtninge- og migrationsspørgsmålet. Vi har lige fået tal på, at flygtningestrømmene falder, men det handler om tilstrømningen til Europa. I 2015 var det enormt højt, men er faldet lige siden. I år er det igen faldet betragteligt. Men antallet af flygtninge er jo stadig meget højt, de bliver bare opbevaret i kæmpestore flygtningelejre uden for Europa. Vi har fortsat et stort antal mennesker på flugt i verden på grund af forhold, som vi har et medansvar for. Derfor har vi også en forpligtelse til at hjælpe med at løse disse problemer.
Mange af flygtningene har et ønske om at vende tilbage til de lande, de kom fra, men har vanskeligt ved det. Det gælder for eksempel mange flygtninge fra Syrien. Der er et stort dilemma her: på den ene side at hjælpe de mennesker, og på den anden side et legitimt ønske om at værne om vores eget land og kultur. Det er jo etisk set også helt legitimt. Vores statsminister nævnte i sin grundlovstale, at der er en omlægning af hele asylpolitikken på vej med etablering af nye modtagelseslejre uden for EU. Det er muligt, at det kan være en vej frem. Men det afgørende er, hvilke vilkår menneskerne har i de her lejre. Det er ikke etisk forsvarligt at etablere kæmpe lejre, hvis de lever under kummerlige vilkår. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Så må vi gøre en større indsats for at hæve sikkerheden og levevilkårene i de lejre – og arbejde aktivt på at hjælpe dem hjem igen.
Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?
Jeg synes faktisk, at etik fylder meget. Det er ikke nødvendigvis noget, der altid bliver italesat som etiske debatter. Men der er jo mange etiske diskussioner, lige fra omskæring af drenge til integrationsdebatter om burkaforbud og til de store spørgsmål om klima, flygtninge og fordeling af globale ressourcer. Mange diskussioner i medierne udspringer af etiske grundsyn og etiske grundholdninger.
Det, man godt kunne savne, handler om den etiske praksis. Vi har brug for ikke kun at debattere, hvad der er det rette at gøre, men faktisk også handle på det. Her kunne vi godt bruge flere inspirerende beretninger om folk, der rent faktisk handler på deres etiske grundsyn. Folk, der aktivt går ind og lægger deres liv om eller måske starter græsrodsorganisationer, som har et konkret sigte i forhold til de her store spørgsmål.