Prøv avisen

Terror er et angreb på tilliden til næsten

Tegning: Morten Voigt.

Det åbne samfund er under forandring på grund af terror. Navnlig unge muslimske mænd vil opleve øget mistro, men den generelle tillid i Danmark er intakt, og den skal vi blive ved med at holde fast i, siger biskop. Læs eller genlæs artiklen fra 2015 i anledning af attentatet i Manchester

Den 28. august 2014 kom Københavns Politi i højeste alarmberedskab, efter at en kvindelig passager i et S-tog fandt ”en cirka 30-årig, mellemøstligt udseende mand med sort hår, fuldskæg og briller” mistænkelig. Det viste sig at være falsk alarm. I virkeligheden var det bare den 21-årige dansk-tyrker Alisiv Ceran, som med sin printer under armen var på vej til eksamen på universitetet.

Umiddelbart efter den voldsomme episode forsøgte Alisiv Ceran at virke afslappet og grine ad episoden og sagde, ”at der måske er nogen, der synes, jeg ligner Osama bin Laden, selvom jeg ikke har så meget skæg”, men sandheden var, at han var dybt rystet og følte sig krænket. Han tog kontakt til advokaten Erbil Kaya, som nu arbejder på at få tilkendt sin klient en erstatning - en såkaldt tortgodtgørelse - på 75.000 kroner. I dag er det også advokaten, der udtaler sig på Alisiv Cerans vegne.

”Jeg tror, at det, Alisiv oplevede i sommer, kan vise sig at være toppen af isbjerget. Jeg tror desværre, at vi kan komme til at opleve mere 'os og dem' og en større mistænkeliggørelse af muslimer også i det danske samfund. Terror-en i Paris vil risikere at sætte skub i det, hvis vi ikke værner om hinanden på tværs af vores forskelligheder,” siger forsvarsadvokaten med henvisning til massakren på detParis-baserede satiremedie Charlie Hebdo tidligere på ugen.

Et højt tillidsniveau er et adelsmærke for Danmark. Flere kilder, Kristeligt Dagblad har talt med, mener, at danskerne fortsat stoler på hinanden trods terrortrusler og skærpede sikkerhedsforanstaltninger mange steder. Samtidig frygter de ligesom Erbil Kaya, at terrorangreb som det i Paris kan medføre en øget dæmonisering og mistænkeliggørelse af muslimer.

Filosof Anders Fogh Jensen er enig i, at terrorhandlingen kan have indflydelse på, hvor hurtigt vi bliver mistænksomme over for andre mennesker.

”Det tager længere tid at opbygge tillid end mistillid. Når et terrorangreb rammer, er det lidt som at stikke armen igennem et edderkoppespind. Man ødelægger noget, som nogen har brugt lang tid på at bygge op. En konsekvens af det kan være, at vi pludselig opfatter vores næste som værende farlig. Lidt som under en sygdomsepidemi, hvor vi pludselig tror, at enhver er smittet. Og det er det tragiske og største tab ved sådanne handlinger, at vi mister tilliden til hinanden,” siger han.

En naturlig konsekvens efter et terroranslag vil være, at statsledere højner sikkerheden og intensiverer kampen mod terror. Men øget sikkerhed giver ikke nødvendigvis øget tryghed for borgerne, mener Anders Fogh Jensen. Han boede selv i Paris i 1995. På det tidspunkt var byen plaget af en række bomber, der naturligvis skabte frygt i befolkningen. For at højne sikkerheden begyndte kommunen at lukke alle skraldespande, så der ikke længere kunne placeres bomber i dem.

”Det havde den effekt på mig, at jeg blev mindet om terroren, hver eneste gang jeg så en skraldespand. Og jeg begyndte at lave kalkuler på, hvor sandsynligt det var, at jeg ville blive ramt af et terrorangreb i metroen. Når man opgraderer i sikkerhedens navn, kan det også let betyde, at man bekræfter frygten. Man kan blive så bange for terror, at det ødelægger livet.”

Også Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, mener, at vores tillid til andre mennesker bliver sat under pres, når vi oplever et terrorangreb som det i Paris.

”Tillid er noget ganske grundlæggende for vores måde at møde andre mennesker på. Det er, som Løgstrup siger, en suveræn livsytring. Vi tror grundlæggende, at andre vil os det godt. Det er vores grundindstilling. Der kan man sige, at en terrorhandling og det angreb som i Frankrig også er et angreb på den helt grundlæggende tillid.”

Hun mener derfor, at vi som mennesker må insistere på at holde fast i den tillid, der kendetegner os, selvom det måske kan føles svært.

”Vi kommer meget nemt til, når vi går ud ad døren, at kigge os lidt over skulderen. Vi bliver lettere mistroiske over for hinanden. Der vil min opfordring være, at vi skal blive ved med at holde fast i tilliden. For hvis vi ikke gør det, hvis vi lader mistillid og frygt råde, så giver vi terroristerne alt for meget magt,” siger Tine Lindhardt.

Generelt er vi i Danmark dog ikke meget bange for terrorangreb. Det viser en tryghedsundersøgelse fra 2011, som forskningschef Anders Hede fra TrygFonden var med til at lave. Han forventer derfor heller ikke, at vi nu bliver ramt af terrorparanoia som følge af angrebet i Paris.

”Hvad angår den overordnede terrortrussel, er danskerne utrygge på et forholdsvis lavt niveau. Siden 11. september er der sket en ret betydelig tilvænning til, at der jævnligt i Danmark har været forsøg på terror, men at det danske beredskab heldigvis har virket. Vi har tillid til Pet, så derfor er vores utryghed i forhold til terror forholdsvis lav, selvom vi er opmærksomme på, at det kan forekomme. Ofte stiger utrygheden kortvarigt efter et terrorangreb, men når der ikke sker noget et stykke tid, så slapper vi af igen. Selvom Paris har meget at gøre med Danmark, skal der ske meget værre ting, før sikkerheden i Danmark bliver strammet markant,” mener Anders Hede.”

Han er enig i, at de, der kommer til at lide mest under terrorangrebet i Paris, vil være folk med et specielt mellemøstligt udseende som den unge mand i S-toget, Alisiv Ceran.

”Det er helt klart en omkostning, og det samme scenarie kan udspille sig igen. Det er de hurtige og ukontrollerede følelser, der er i spil, så hvis man går rundt og ligner Osama bin Laden, så hidkalder man sig ubehagelig opmærksomhed. Men jeg tror, det er noget, vi med tiden lærer at slappe mere af over for. De moderne samfund er, når det kommer til stykket, ret robuste.”

Også Christian Bjørnskov, professor ved institut for økonomi på Aarhus Universitet og forsker i social tillid, påpeger, at vi i Danmark og resten af Skandinavien har et højt tillidsniveau, som man ikke sådan rokker ved. Men faktisk gjorde det samme sig gældende for indbyggerne i New York og London efter terrorangrebene i henholdsvis 2001 og 2005.

”Forskning viser, at der ikke skete noget mærkbart med befolkningernes tillid til hinanden i hverken New York eller London efter terroren. Faktisk medfører sådanne angreb ofte, at folk rykker tættere på hinanden, som vi så det under Anden Verdenskrig herhjemme.”

Men, siger Bjørnskov, selvom befolkningen som helhed står sammen, kan tilliden til bestemte grupper falde.

”Faren er, at vi får mistillid til helt bestemte grupper så som stærkt troende muslimer. Jeg mener dog, at vi i Danmark er gode til at se forskel på grønthandleren på hjørnet og på en fundamentalist.”

I løbet af de seneste 15 år er sikkerheden i Danmark blevet skærpet på en række områder. Efter angrebet i USA den 11. september 2001 blev sikkerheden øget i alle lufthavne. I 2003 blev der på Christiansborg indført sikkerhedstjek af alle gæster, efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev overfaldet af aktivister med rød maling.

I forlængelse af Muhammed-tegningerne i 2005 og senere en række trusler og flere forsøg på terroranslag har Jyllands-Posten i Viby og JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København måttet barrikadere sig bag en lang række sikkerhedstiltag. Og efter Anders Bering Breiviks massakre i Norge i 2011 blev der som en konsekvens opsat sikkerhedspiller foran Christiansborg i København.

Umiddelbart efter terroren på Charlie Hebdo i Paris har den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udtalt, at hun har ”stor tillid til, at de danske myndigheder og dansk politi yder den sikkerhed, som vi har behov for”, men at ”vi skal vurdere, om der er behov for yderligere tiltag i Danmark”.

Professor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen, der har skrevet bogen ”Tillid”, mener ikke, at terrorangrebet i Frankrig behøver at komme til at præge tilliden i det danske samfund.

”Det betyder meget for tilliden i et samfund, om de angreb, der sker, sker inden for et lands grænser. Der har før været terror rundt om i verden, uden at det har påvirket Danmark. Så længe der ikke er sket noget terrorangreb i Danmark, har vi tillid til, at staten har styr på det. I bund og grund er vi mennesker statistikere. Vi går rundt og tæller i dagligdagen og vurderer, hvor stor risikoen er for, at noget vil gå galt, og så tilpasser vi vores adfærd efter det. I Frankrig, hvor det nu er gået galt nogle gange, vil det nok betyde, at befolkningen begynder at ændre adfærd og blive mere forsigtig,” vurderer Gert Tinggaard Svendsen.

Og det betyder ifølge professoren, at terroristerne fra Charlie Hebdo-attentatet på flere planer har ramt plet med deres angreb.

”Formålet for en terrorist er netop at svække tilliden til statsmagten og vise, at statsmagten ikke har styr på det. Det sætter staten under pres og viser, at den ikke magter opgaven. Det svækker også tilliden til mennesket i almindelighed og kan mindske sammenhængskraften i det civile samfund. Man bliver mere forsigtig over for andre mennesker, når sådan noget sker,” siger han.

Alisiv Ceran, der i sommer blev mistænkt for at være terrorist, venter på at få afgjort sin erstatningssag. Psykisk har sagen berørt ham meget, fortæller hans advokat Erbil Kaya.

”Vi har ikke fortilfælde for det, han har været ude for med evakuering af borgere og kæmpe opbud af betjente i skudsikre veste. Han er kun 21 år, er velintegreret og læser på universitetet, så det har været en stor belastning for ham i den grad at være under mistanke for at være terrorist.”

Selvom han endnu er meget påvirket af de beskyldninger, der blev rettet mod ham, har han ikke ladet det gå ud over samfundet, fortæller hans advokaten.

”Alisiv tager det ikke personligt, og han ved godt, at det ikke var møntet på ham som person.”