Usikkerheden har været der længe. Ja, faktisk gennem flere år har jeg ikke brudt mig om at køre bil, når det var mørkt. Når det samtidig er vådt og snasket, og der er en masse reflekser, har det været en belastning. For det meste har min mand kørt bilen om aftenen her i vintertiden. Men som så mange andre par laver vi aftaler, før vi går ud til en middag hos gode venner eller andet, hvor der blive budt på et glas vin. Det giver ro at vide, at der er en ædru chauffør bag rattet.
Med den fugtige og regnfulde vinter, vi hidtil har haft, har der været rig lejlighed til at afprøve kørefærdighederne. Selvom vi så ofte, det lader sig gøre, tager det offentlige, så kan det være surt at skulle med bus og tog og bruge flere timer undervejs, især når man skal hjem ud på aftenen. Vi tager bilen.
Men for mit vedkommende er det helt slut med at køre bil, når det er mørkt. Definitivt. Kørekortet er sat på deltidspension efter en slem tur i december i buldermørke, let regn med masser af reflekser på motorvejen. Det var en strækning med udfletninger og delinger, og flere gange forsvandt de store rød-hvide skilte, som deler udfletningerne, for mit blik, jeg kørte forkert og listede langsomt ind i rabatten for at sunde mig. Utryg og nervøs. Bagefter med et løfte sagt højt til mine nærmeste, som gad høre på det. Det er slut med at køre i mørke.
Reglerne for, hvornår man skal stoppe med at køre bil, blev ændret i 2017. De regelmæssige lægecheck fra 70 år blev afskaffet, og i stedet er det op til den enkelte og til familien og eventuelt den praktiserende læge at beslutte, hvornår tiden er kommet.
Det var en af Ældre Sagens store sejre, som gav individuel frihed ud fra et ganske rigtigt argument om, at vi alle er forskellige, når det handler om motorisk og intellektuel kapacitet, og at vi ældes vidt forskelligt. Derfor kan de af os, der ikke har en diagnose af en eller anden art, i dag gå op på Borgerservice i kommunen og med et knips og en mindre betaling få kørekortet fornyet de næste 15 år. Mit eget gælder til 2032, til den tid vil jeg være 89 år. Det nærliggende spørgsmål er selvfølgelig, hvordan det så er gået siden 2017.
Pernille Ehlers er chefkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, og hun siger, at det endnu er lidt for tidligt at sige noget om ulykkestallet siden da. Den eneste mulighed for at aflæse en eventuelt effekt vil være på ulykkesstatistikken. Men gennemgående kører de ældre trafikanter fornuftigt og tænker sig om. Til gengæld kommer de alvorligere til skade ved ulykker, ganske enkelt fordi gamle kroppe er skrøbeligere end en ung krop.
På en stor køreskole i mit lokalområde kommer der kun cirka tre til fire gamle billister årligt af egen drift og beder om at få kontrolleret deres køreegenskaber hos en kørelærer. De er et særsyn, siger indehaveren af Juuls Køreskole i Roskilde, Teresa Hansen. Nogle kommer, fordi de skal. For eksempel en ældre mand i begyndelsen af 80’erne, der har fået en betinget frakendelse af kørekortet. Han skal bestå en teoriprøve inden for et halvt år.
”I det mellemliggende halve år må han køre, men han er dement og vil aldrig kunne bestå teoriprøven,” lyder det fra køreskolen.
Et eksempel på, at det er vanskeligt at lave et 100 procent fintmasket system, som kan spotte alle dem, som burde tage bussen i stedet.
Nogle vil hævde, at kørekortet er en del af ens selvværd, ens selvstændighed og frihed. Andre fortæller, at de har svært ved at tale med deres gamle forældre om, at nu bør de holde op med at køre bil. Eller bedsteforældrene får ikke længere lov til at køre med børnebørnene. En meget direkte besked at få, synes jeg.
For nogle er det der med kørekortet åbenbart et følsomt emne. Også i denne sammenhæng bruger jeg selv en af mine faste gammelkone-leveregler:
”Fokuser på det, du kan, og det, du er god til, og ikke på alt det, der var engang.”
Det giver god energi og livsmod og er helt i tråd med en anden fin leveregel, der stammer fra Ole Lund Kirkegaards herlige bog ”Gummi-Tarzan”. ”Der er altid noget, man er god til, det er bare om at finde ud af, hvad det er.”