Lektor: Tidens etiske dilemmaer står i kø

Hverdagen er præget af små etiske dilemmaer for Christian Gamborg, der er lektor i naturressourceetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd

50-årige Christian Gamborg købte for nylig en benzinbil, selvom det havde været bedre for miljøet med en el- eller hybridbil. – Foto: Københavns Universitet.
50-årige Christian Gamborg købte for nylig en benzinbil, selvom det havde været bedre for miljøet med en el- eller hybridbil. – Foto: Københavns Universitet.

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Jeg skulle for nylig udskifte min bil, og det satte gang i et dilemma. Skulle min familie overhovedet have en ny bil? Hvilken type skulle det være? El-, hybrid- eller benzinbil? Der var meget tvivl om, i hvilken grad forskellige teknologier kunne opfylde vores behov. Valget faldt dog på en benzinbil, da den passer bedst til vores behov, og den kører heldigvis langt på literen. Men det er jo et reelt dilemma, hvis man gerne vil gøre noget for klimaet. Jeg cykler hver dag på arbejde, så i hverdagen fylder bilen ikke meget. Men i de sammenhænge, hvor den skal bruges, skal bilen kunne køre lange strækninger uden problemer. Og i det tilfælde rækker teknologien ikke endnu. Jeg håber på, at det næste gang bliver en hybrid- eller elbil.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Jeg har ikke været ude for så store udfordringer som at donere en nyre eller slukke for en respirator. Jeg møder langsomt og drypvist små etiske udfordringer. For eksempel på cykelstierne, hvor mange tager meget plads og er mindre tolerante over for andre. Det kan godt lede til, at man selv følger det dårlige eksempel og ikke overholder vigepligten eller generelt undlader at tage hensyn til dem, der reelt har brug for det, ikke mindst børn og ældre. Det kan blive en glidebane at følge den impuls, hvor normerne og kulturen skrider på andre områder.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Dilemmaerne står næsten i kø, og mange er forbundet. Det er svært at komme uden om klima, biologi, natur og fødevarer. Vi ved, hvad vi burde gøre, men gør det ikke. Vi lever ikke kun af naturen, men også med den. Dilemmaet ligger i, at der ikke sker noget. Vi må tænke over, hvad det er, der motiverer os til at handle. Er det pligt, idéen om lykke eller drømmen om en bedre verden? Samtidig er vi hver især kun mennesker, og hvad nytter det så, at den enkelte gør noget? Der er også en række valg, som handler om at gå ned i levestandard, hvor man må forholde sig til, hvad man er villig til at ofre. Det er nogle komplekse valg, som vi skal træffe, da det, der er godt for klimaet, ikke nødvendigvis er godt for eksempelvis dyrevelfærden.

Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?

Både ja og nej. Vi har blandt andet Det Etiske Råd, hvor der netop er fokus på den slags debatter, og etik får langt større opmærksomhed, end det gjorde tidligere. Der har været en knopskydning af felter, som man er begyndt at forholde sig til fra et etisk perspektiv. Men der er stadig et stykke arbejde at gøre i forhold til at tale mere om etik. Særligt i forhold til flere områder, hvor det bør blive en integreret del af at tage en beslutning. Det skal udfoldes, hvilke valg der er i felter, hvor man normalt ikke afklarer de etiske overvejelser. Det er dog velkomment med den stigende bevågenhed på etik.

Hvilke etiske principper tilstræber du selv at handle efter?

Jeg har ikke fast sæt principper, men er overvejende præget af en mere pragmatisk tilgang til etikken. Jeg forsøger at tænke konsekvenserne ved mine handlinger igennem og tager hensyn, hvor jeg kan. Jeg prøver at gøre den ekstra indsats, hvor jeg kan. I et hverdagsperspektiv kan det være alt fra det bilkøb og til, om jeg får taget en pose med, når jeg skal købe ind. Det kan dog ikke altid lade sig gøre at tage det ekstra etiske hensyn, og der kan de etiske tømmermænd ramme en. Det er svært at tænke alt igennem og gennemskue konsekvenserne.