Det er sådan en, de fleste har et had-kærlighedsforhold til. Det kan være træls at stå og lave den, men samtidig vil man gerne have, at den er så tilpas sund og lækker, at man gider sætte tænderne i den til spisetid. Vi taler selvfølgelig om madpakken. Elsket og udskældt på en og samme tid af mange. Og lige nu højaktuel, fordi landets børn atter er tilbage på skolebænken, og mange voksne tillige tilbage på arbejdspladsen, hvilket kræver sin energi.
Katrine Klinken, der er ernæringsekspert, kok, kogebogsforfatter og står bag specialbutikken Honning, er helt med på, at madpakken er et tilbagevendende tema på denne tid af året, og at det efter en lang pause kan være svært at komme i gang med at skulle præstere på den front igen.
Hendes første råd lyder derfor, at man skal være lidt pragmatisk og lade være at gøre den til en større udfordring, end den er.
”Vi har talt om madpakker i mange år, og måske er vi i virkeligheden kommet dertil, hvor vi skal erkende, at der er begrænsninger for, hvor megen tid og opmærksomhed den skal have. Selvfølgelig skal den ikke være dødssyg og usund, men det handler i min optik til syvende og sidst mere om, hvad man spiser på et helt døgn eller gennem en hel uge, end det handler om, hvad man alene får i madpakken. Sørger man for god og spændende aftensmad, skal man ikke være så bange for rugbrødsmadderne i madpakken – de kan også noget,” siger hun.
Når det er sagt, så ved Katrine Klinken godt, at er madkassens indhold for gråt og slattent, så er den stadig fuld, når børnene kommer hjem fra skole, og man selv er måske blevet fristet til en gang takeaway på kontoret i stedet for at sætte tænderne i den hjemmesmurte.
”Noget, jeg synes fungerer godt, er at lave et lille skema for ugens madpakker, så kan man lettere sørge for, at den bliver lidt varieret. Det kan være, at der er en eller to dage med rugbrødsmadder, en dag med en hjemmelavet sandwich og en dag med en salat. Selv bruger jeg også meget at tænke madpakken med ind, når jeg laver aftensmad. Kog et par ekstra kartofler og lav en ekstra frikadelle, når du alligevel er i gang, så har du lækker pålæg til rugbrødet næste dag,” siger hun.
Det er forskelligt, hvor omfangsrig en madpakke skal være. For børn og voksne, der er afsted mange timer hver dag, er et måltid i madpakken sjældent nok. Der er dog nogle, særligt voksne, der foretrækker kun at spise en gang i løbet af arbejdsdagen, men til gengæld spiser et stort måltid.
”Det vigtigste er, at man har tilstrækkeligt mad med til, at man ikke går sukkerkold i løbet af dagen. Jeg er ikke sukkerforskrækket, og der kan i min optik sagtens være en brikjuice, en yoghurt eller lignende til midt på eftermiddagen, hvor man måske begynder at være lidt træt. Ellers er det fint med snacks som nødder og tørret frugt, som man kan have i nogle små bokse og spise lidt af, når man trænger til lidt i løbet af dagen,” siger Katrine Klinken.
Hun pointerer, at man også forholdsvis simpelt kan peppe for eksempel rugbrødsmadder op ved at putte lidt krydderurter, syltede agurker eller fermenterede grøntsager ovenpå frikadellen eller ostemaden. Selv kan hun godt lide at spise forholdsvist enkelt til frokost, og når man ikke længere har hjemmeboende børn, er det ingen sag, mener hun.
”For mig er det vigtigere, at mit hovedmåltid, som er aftensmaden, er varieret. Her kan man især, når der ikke længere er børn at tage hensyn til, kræse om for eksempel at lave flere små retter og på den måde få et spændende måltid. Og så vil jeg igen sige, at rugbrødsmadden i min optik er blevet lidt for udskældt. Med et lækkert brød kan en klapsammenmad være ganske udmærket,” siger hun.
Også i forhold til mindre skolebørn er klapsammenmadder ofte en god løsning. De fedter ikke og er nemme at snuppe med ud i en fart, når klokken ringer til frikvarter. Ved siden af kan man putte gnavegrønt og nu, hvor frugtsæsonen er over os, tillige blommer, æbler og andet godt fra haven, som også er lette at have med i hånden.
Men hvad så, når børnene begynder at plage om at få søde sager som mælkesnitter og små kager med i skole, fordi de har set sidekammeraten have det med? Her skal man ikke være så bange for at være tydelig i forhold til sine egne personlige præferencer, mener Katrine Klinken.
”Her må man som voksen tage ansvar og fortælle sit barn, at det synes man ikke er godt at putte i madpakken. Det skal man selvfølgelig gøre, så barnet ikke går og taler ned til klassekammeraten. I stedet kan man foreslå sit eget barn, at man sammen laver nogle sundere snacks, som kan bruges til mellemmåltid. Det kan være havregrynskugler, myslibarer eller frugtpålæg. Og så kan man da også en gang imellem godt få en rugbrød med honning med – det ser jeg ingen problemer i,” siger hun.
Når børnene bliver lidt ældre, kan modstanden mod madpakken vokse, og det er ikke sikkert, de lader sig spise af med rugbrødsmadder længere. Måske vil de i stedet fristes af en tur til bageren. Her – og gerne allerede på et tidligere tidspunkt – er det en god idé at få dem involveret i at lave deres egne madpakker.
”Hvis børnene synes, madpakken er uinteressant, eller de begynder at bede om penge til at købe mad i stedet, er det på tide at få dem inddraget, så de selv kan være med til at gøre den interessant. Det kan være, at de selv kan bruge en lørdag formiddag på at bage for eksempel pizza-snegle til nedfrysning, så det også er nemt i hverdagen,” siger Katrine Klinken.