Topledere vil lære om ordentlighed

En præst og en advokat har talt med danske topledere om værdier og dyder. I samtaler med ledere fandt de en optagethed af ydmyghed som dyd

Pia Søltoft mener, at der i de senere år har været lidt fokus på at definere, hvad et ordentligt menneske er. Illustration: Morten Voigt
Pia Søltoft mener, at der i de senere år har været lidt fokus på at definere, hvad et ordentligt menneske er. Illustration: Morten Voigt.

Sognepræst og forfatter Pia Søltoft rækker et blåt bogmærke frem. I en gylden ramme på det står de syv laster, som nogle vil forbinde med teologen og tænkeren Thomas Aquinas: ”Hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab.”

På bogmærket står der også syv dyder: ”Ydmyghed, generøsitet, mådehold, retfærdighed, taknemmelighed, barmhjertighed og mod.”

Pia Søltoft har formuleret dem med Søren Kierkegaard og Aristoteles i ryggen. De syv laster og dyder er omdrejningspunktet for samtalen og står centralt i Pia Søltofts nye bog ”Kunsten at blive et ordentligt menneske. Dyder og laster i liv og ledelse”. Det er en håndbog i ordentlighed skrevet til ledere og udgivet på Akademisk Forlag. Bogen er blevet til i et samarbejde med den norske advokat Tormod Tingstad, som de sidste otte år har arbejdet i Danmark, hvor han blandt andet var partner hos Kammeradvokaten. I dag er han tilbage i Norge, hvor han er partner i et advokatfirma i Oslo, og han er ikke med til interviewet.

Pia Søltoft er sognepræst ved Christians og Esajas kirker i København og har tidligere været lektor i etik og religionsfilosofi ved Københavns Universitet og leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. I dag kombinerer hun præstelivet med vejledningssamtaler, foredrag og workshops om lederskab ud fra en kierkegaardsk vinkel, og sådan mødte hun bogens medforfatter. De to deler en optagethed af etik og blev enige om, at de ville skrive en bog om ordentlighed.

Forfatterparret tog kontakt til en række ledere og spurgte, om de ville mødes til en samtale om værdier. Og sådan gik det til, at den norske advokat og den danske præst førte samtaler med blandt andre Marianne Benzon Nielsen, der er direktør i Børnecancerfonden, Michael Løve, der er direktør i Netto, Mads Nipper, som er administrerende direktør og koncernchef i Ørsted, og Søren Skou, som er CEO i A.P. Møller – Mærsk A/S. Ni samtaler af to timers varighed blev det til med tre kvinder og seks mænd.

”Det blev meget hurtigt tydeligt, hvordan ledernes personlige værdier også var de værdier, som havde gennemslagskraft i deres organisation. De værdier, lederne levede, og som havde formet dem som mennesker, prægede kulturen i organisationen.”

Ordentlighed efterspørges

Samtalerne med lederne viste, at de efterspurgte input til ledelse med en filosofisk og historisk forankring i stedet for snuptagsløsninger fra ledelsesguruer. Inden advokaten og præsten mødte op, havde lederen fået tilsendt Pia Søltofts bog ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard”. Stort set alle havde i øvrigt læst bogen i forvejen. I to timer blev der talt om livsveje og værdier.

Karakter dannes langsomt, og det kræver en aktiv indsats.

Pia Søltoft

Præst og forfatter

”Alle var enige om, at ordentlighed spiller en stor rolle, men det var sværere at sætte ord på, hvad ordentlighed så er.”

Ifølge bogens forfattere er fokus på ordentlighed afgørende i en tid, hvor løsningen på etiske problemer er blevet at udstikke nye love og regler, hvad enten det drejer sig om hvidvaskskandaler i banker eller seksuel chikane på arbejdspladser. Pia Søltoft siger:

”Vi lever i en tid, hvor lovlydigheden er kommet til at fylde rigtig meget, og naturligvis skal man overholde loven, men det er et for snævert syn på etik.”

Lovlydigheden har ifølge de to forfattere sat sig i vores syn på etik, hvor etik bliver set på som et sæt regler og love, der kan lægges ned over livet – for at presse det ind i en bedre form. Etik opfattes kort sagt som en slags eksotisk standard, der kan og skal kalde det enkelte menneske eller den enkelte organisation til orden.

Bogens omdrejningspunkt er de syv dyder, som sammen sigter mod ordentlighed som en overordnet kerneværdi.

”Ingen fødes som et ordentligt menneske, men et af de vigtigste kendetegn ved os mennesker er, at vi kan udvikle vores karakter.”

I bogen beskriver de det således:

”Vi er ikke dydige eller ordentlige mennesker af natur, ligesom det heller ikke står i modsætning til vores natur. Vi skal med andre ord ikke kæmpe imod en genstridig natur for at blive ordentlige mennesker. Det er af lyst, vi udvikler vores natur, når vi opelsker naturligt givne evner. Denne forædling kræver øvelse, vejledning, viljestyrke og livserfaring. Lykkes forædlingen, bliver det at handle som et ordentligt menneske din anden natur i den betydning, at det bliver en naturlig del af din væremåde.”

Pia Søltoft mener, at der i en årrække har været fokus på at være et overordentligt og ekstraordinært menneske, mens man ikke har brugt megen tid på at udtrykke, hvad det vil sige at være et ordentligt menneske.

”Karakter dannes langsomt, og det kræver en aktiv indsats. Når man danner sin karakter, bliver man et ordentligt menneske. Det kræver tid og erfaring og derfor en vis alder. Når det gælder om at blive et ordentligt menneske, har ældre mennesker umiddelbart en fordel frem for yngre.”

Ydmyghed er en dyd

En dyd er hverken intuition eller mavefornemmelse, men levede værdier, understreger Pia Søltoft. Og flere af lederne bragte dyderne ind i samtalen.

Søren Skou fra A.P. Møller – Mærsk A/S fortalte, at ydmyghed er en af fem kerneværdier i Mærsk – her udtrykt med det engelske ord ”humbleness”. Jais Valeur, som er CEO i Danish Crown, beskrev, hvordan man som ledelse i en virksomhed ejet af landmændene må være ydmyg over for ejerne.

Men hvordan lever man ydmyghed? Pia Søltoft understreger, at man ikke bliver ydmyg af at vide noget om ydmyghed, og siger:

”Vi bliver heller ikke ydmyge af at gøre ydmyghed til en værdi i vores liv. Vi bliver ydmyge, når vi dag efter dag forsøger at lade os lede af ydmygheden som dyd, altså gør ydmygheden til et handlingsmønster.”

Når det gælder om at gøre dyderne til handlingsmønster, er historiefortælling afgørende. I samtalerne med lederne gives der eksempler på, hvordan de bruger tid på at give værdier gennemslagskraft i organisationen gennem historiefortælling på en række niveauer.

”Og i et bredere perspektiv er det, hvad vi i århundreder har brugt eventyrene til, og for eksempel også hvad der er på spil i Anders Matthesens ’Ternet Ninja 2’, hvor vi fortælles historien om ordentlighed på en måde, så vi kan efterligne de dyder, vi ser og hører om i vores liv.”

Hvordan finder man balancen mellem ydmyghed og behovet for at være på og brænde igennem, som det hedder på nudansk? Kalder sociale mediers gennemslagskraft ikke på en selvpromovering, som lander i hovmod, som siden Thomas Aquinas har været regnet for en last? Pia Søltoft medgiver, at mange umærkeligt har gjort en last til en dyd eller noget efterstræbelsesværdigt i jagten på likes, og hun efterlyser en bevidsthed om sammenhængen mellem dyd og last.

”Det er aldrig etisk i orden at handle hovmodigt eller misundeligt, selv om det umiddelbart har gode konsekvenser. Rent instinktivt har mange en fornemmelse af, hvad der er forkasteligt, og hvad der er rosværdigt, fordi mennesket iboende har en evne til at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert i den enkelte situation.”