Mere end 25 beboere og plejere er samlet på gangen på det randrusianske plejecenter Solbakken denne juni-formiddag. Det er tid til aktiviteten ”Sang på gang”. På stolene ligger den røde Senior Sangbogen og en ekstra salme som kopi. Pædagogen June Christel Meyer går i gang med opvarmningen og strækker armene op over hovedet. Én af beboerne har vanskeligt ved at lave øvelsen, så en plejer hjælper forsigtigt armene i bevægelse. Bagefter er det tid til dagens første salme.
”Nu titte til hinanden, de favre blomster små,” synger de.
”Sang på gang” er ét ud af mange initiativer i et større projekt på Solbakken. Siden november 2019 har personalet arbejdet systematisk med at gøre bevægelse og træning til en aktiv del af beboernes hverdag. Projektet hedder ”Solbakken i bevægelse”, og metoden bliver kaldt pædagogisk idræt. En metode, der skal gøre beboerne så selvhjulpne som muligt og dermed øge livskvaliteten i de sidste leveår. Projektet har resulteret i, at Solbakken nu kan kalde sig for det første plejecenter i Danmark, der er certificeret i pædagogisk idræt via DGI.
Det er ikke tilfældigt, at der både ligger en sangbog, og et løst stykke papir med ”Nu titte til hinanden” denne formiddag. Skiftet fra papir til sangbog stiller nemlig krav til hjernen og dermed også motorikken. Den pædagogiske idræt består også i at aktivere sanserne og genaktivere nogle funktioner, som kroppen husker. For eksempel det at synge.
En af dem, der er med til ”Sang på gang”, er 93-årige Kirstin Foged Hansen. Hun sidder i kørestol, og øjnene er også begyndt at svigte. Men sangen glæder hun sig over.
”Vi sang altid meget derhjemme, så jeg kan huske sangene udenad, fra da jeg var barn,” siger hun og fortæller, at hun forsøger at komme med til ”Sang på gang” så ofte som muligt.
Det vil sige hver formiddag, alle hverdage.
”Jeg synes, det er festligt, når vi synger, og det er da godt, at vi kan komme her og få bevæget os lidt,” siger hun.
Flere steder på plejecentret bliver man mindet om, at aktivitet er en del af hverdagen. På gulvet i gangen har personalet lavet en kryds og bolle-spilleplade med gul tape. Seks risposer i henholdsvis tre blå plastichandsker og tre grønne plastichandsker gør det ud for brikkerne. Der er også markeret en hinkerude med den gule tape.
Det store fokus på aktivitet harmonerer godt med plejecentrets værdigrundlag, mener Solbakkens leder, Claus Mester. Plejecentret er oprindeligt stiftet af Syvende Dags Adventistkirken, der er kendt for at have sundhed som en af sine mærkesager.
”Bibelsk sagt er vi underfuldt skabt, vi har en krop, og vi har nogle funktioner. Jo længere vi kan bevare de funktioner, jo mere glæde får vi,” siger Claus Mester.
Den pædagogiske idræt på Solbakken handler derfor i høj grad om livskvalitet.
”Det kan være en rar tanke, at man har nogle til at gøre alting for sig, men det er ikke så rart, når det skyldes en funktionsnedsættelse. Så er det i stedet en sejr selv at kunne tage sine støttestrømper på eller vaske sit eget bestik af. Det kan godt være, at det er mere effektivt og hurtigere, hvis personalet gør de ting, men det svækker livsglæden og livsmestringen for beboerne,” siger Claus Mester.
Pædagogisk idræt er ikke et nyt begreb i Danmark. Mere end 500 skoler og daginstitutioner for børn er allerede certificerede. Her er det ofte med henblik på, at børnene skal lære at kravle, gå, hoppe og bevæge sig.
På Solbakken har de vendt konceptet på hovedet. Her handler pædagogisk idræt i stedet om at bevare og genlære nogle af kroppens motoriske funktioner. Manøvren i at omprogrammere et koncept, bryde med gamle arbejdsvaner og tænke bevægelse ind i selv de mindste hverdagsopgaver, har været svær, erkender sosu-assistent Christine Isak. I begyndelsen tænkte hun også, at pædagogisk idræt – det’ for børn. Men den skepsis har hun ikke længere.
”Selvom vi leger og spiller med beboerne, kan man godt være ligeværdig i den leg,” siger Christine Isak.
”Sang på gang” er for længst slut, og i haven udenfor spiller nogle af beboerne og plejerne nu kongespil. Det er Christine Isak, der har bestilt spillet hjem til Solbakken, men som hun siger:
”Pædagogisk idræt handler ikke kun om, at vi spiller kongespil med beboerne. Det er de små ting i hverdagen, der virkelig tæller.”
Pædagogen June Christel Meyer er enig. Som tovholder på projektet har hun spillet en afgørende rolle i, at Solbakken er nået i mål med certificeringen.
”For at puffe til mine kollegers mindset har jeg kaldt det ’fra dukke til menneske’-tankegangen. Det er selvfølgelig en provokation, men for at nævne nogle eksempler: Hjælper vi beboerne i tøjet, eller giver vi dem tøjet på ligesom en dukke? Hvis vi beder beboerne om selv at hælde kaffen op i stedet for automatisk at gøre det for dem, vil mange af dem kunne huske, at det er en bevægelse, de har gjort før. For mig handler det om livskvalitet og værdighed, for hvis vi ikke stiller nogle forventninger til den enkelte, så dør vi som mennesker,” lyder det fra June Christel Meyer.
Selvom certificeringen nu er i hus, slutter arbejdet ikke her. Om et år skal DGI evaluere udviklingen på plejecentret og recertificere Solbakken.