Lad os begynde med tatoveringerne på de tre brødres svulmende overarme.
Mehdi Avaz har afbilledet dronning Margrethe, Chaplin, Marilyn Monroe, James Dean og sine forældre som unge – faderen med ravnsort hår og ”macho-indvandrer-overskæg”.
På Misam Avaz’ overarm gemmer sig under den sorte T-shirt et billede af brødrene som små. Sådan som de så ud, da de ankom til Kastrup Lufthavn den 4. april 1992 i en alder af 4, 7 og 10 år. Den historiske dato står prentet på armen.
Og alle tre brødre har tatoveret: ”I will not be a product of my environment. My environment will be a product of me” (Jeg vil ikke være et produkt af mine omgivelser. Mine omgivelser skal være et produkt af mig).
De tre filmbrødre med rødder i Iran og en barndom i Tisvilde i Nordsjælland har som autodidakte kæmpet sig op gennem det danske filmmiljø. De tog branchen og publikum med storm i 2017 med debutfilmen ”Mens vi lever”, produceret uden statsstøtte for to millioner kroner – taget af egen lomme. I næste uge har skilsmissedramaet ”Kollision” premiere. Brødrene er spændte som fjedre på, om denne film bliver lige så positivt modtaget som deres debut. I de to timer, vi taler sammen, sidder anmelderne netop og ser deres nye film.
Deres far kom til Danmark som politisk flygtning med 120 kroner på lommen. Siden fulgte brødrene sammen med deres mor. De husker ankomsten til det nye land mod nord som det år, hvor Danmark vandt EM i fodbold. Og hvor deres far viste dem en rød pølse med remoulade med besked om, at ”det er sådan, man spiser i Danmark”. Fra nu af skulle brødrene kun omgås danske børn og koncentrere sig om at få lært sproget i en fart. Det tog kun et halvt år.
”Ved du, hvad hemmeligheden er? Den er, at vi boede i et område med rare og søde danskere. Ikke i en ghetto sammen med andre indvandrere. Vi gik i frikirke. Vi læste i Birthe og Johs’ børnebibel. De var vores naboer. Vi kom ind i et lille samfund. Vi blev inviteret ind af en kristen familie,” fortæller Milad Avaz.
”Ingen af os har oplevet racisme i Danmark,” fortæller Mehdi Avaz, den ældste af de tre brødre. Han er 37 år, Misam er 34 år og Milad 31 år.
Faderen og moderen måtte arbejde hårdt, men fik en god start i nordsjællandske Asserbo og Tisvilde, hvor familien først levede af en grønthandel, siden en pølsevogn og et bageri. I dag ejer faderen restaurant Brøl i Asserbo. Moderen arbejder som pædagog. I Iran var de farmaceut og skolelærer.
Drengene gik på en kristen privatskole.
”Nej, den var ikke kristen,” indvender Misam.
”Jo, den var!”, lyder det fra de to andre brødre. ”Vi bad Fadervor, læste i Bibelen og sang salmer. Kan du ikke huske det?”.
Åbenbart har de tre brødre oplevet skolen noget forskelligt. Men de er enige om, at skolen var fagligt god med faste rammer.
Det er typisk for Avaz-brødrene. De diskuterer. De pjatter konstant. De er vildt uenige om en masse ting i livet. Men de holder sammen.
Med vidt forskellige evner supplerer de hinanden, når de laver film. Kort fortalt er storebror Mehdi instruktør, lillebror Milad skriver manuskript, og mellembror Misam er producer og pengemand.
Når de selv skal beskrive deres roller i firmaet og familien, er de nogenlunde enige om, at Milad er den intellektuelle type, der stemmer på Radikale Venstre. Og for øvrigt er uddannet cand.merc. fra CBS, handelshøjskolen i København. Han har tidligere arbejdet for en investeringsfond, som lavede opkøb og fik pengene til at yngle for store firmaer som Lego.
Mehdi er drømmeren, som tror, han kan gå på vandet. Manden med store tanker og idéer, tørst efter god rødvin, og ham, der som instruktør får ting til at ske. Chefen. Manden med erfaring fra filmbranchen i Los Angeles, hvor han har produceret reklamefilm og musikvideoer. Uden en formel filmuddannelse, men med et uafsluttet studium i erhvervsøkonomi og en fortid som restaurantchef hos McDonald’s.
Misam er den solide gør det selv-mand, som hellere bygger terrassen selv end ringer efter håndværkere. Manden, der holder på mønterne. Med et uafsluttet HD-studium fra Niels Brock i København har han forstand på forretning og er den, som holder projekterne i stram snor.
To af brødrene er fraskilte. Mehdi og hans kæreste siden 8. klasse gik fra hinanden for et par år siden. Misam er skilsmissefar til to børn, og hans datter Karla på 11 år har en af hovedrollerne i ”Kollision”, hvor hun spiller datteren, der bliver kastebold mellem forældrene. Så hun er den fjerde Avaz, der er aktiv i firmaet.
”Vores skilsmisse var slet ikke som i filmen. Det var et sundt valg, som vi tog sammen. Min ekskone og jeg kommer godt ud af det med hinanden. Vi spiser sammen, rejser og fejrer fødselsdage sammen. Vi forsøger at gøre det så godt som muligt for børnene,” fortæller Misam Avaz.
Brødrene gjorde sig grundige overvejelser om valget af Karla til den vigtige rolle i filmen. De havde en stand-in klar til rollen. Men Karla ville utroligt gerne spille med. Så hun fik lov, efter at de udførligt havde fortalt hende, at der er stor forskel på film og virkelighed.
Mehdi er flyttet tilbage til hjembyen Tisvilde. Ikke langt fra forældrene. Dem ser brødrene flere gange om ugen. Faderen dumper næsten dagligt forbi til en kop kaffe. Søndagsmiddagen samler familien. Og moderen passer ofte de tre børnebørn.
Hjemstavnen i Nordsjælland er vigtig for dem. Iran har de derimod ikke så nært et forhold til. Kun Misam og Milad har været der siden de var børn. Men det gjorde stort indtryk at besøge bedsteforældrene og faderens store familie med 10 søskende i det nordlige Iran og opleve, hvordan der blev slagtet en ged til ære for dem.
Den ældste bror, Mehdi, nåede at gå i iransk skole nogle år, før de kom til Danmark. Han læste Koranen, som skolen forlangte. Men ingen i den danske del af familien er muslimer.
Misam: ”Vi har aldrig været religiøse i vores familie. Men den kristne friskole var god for os, fordi den var striks. Vi vidste, det havde kæmpe konsekvenser, hvis ikke vi lavede vores lektier. Men jeg synes ikke, at religion ellers bidrager med noget. Kun med håb. Og det er dejligt at have håbet.”
Mehdi: ”Jeg føler, at troen er ens for alle mennesker. Jeg tror på, at der findes godhed i alle. At Gud findes et eller andet sted i vores hjerte. Jeg tror, at vi alle sammen har en skytsengel. Inden vi måtte flygtede fra Iran, tog min farmor et billede af mig og lagde under sit venstre bryst. Så farmor er min skytsengel.”
Avaz’erne er et tæt sammenvævet persisk tæppe. De siger selv, de føler sig som én krop, hvor de hver især har en funktion som arme, ben og hoved.
”Jeg har slet ikke evner til at lave film selv. Vi brødre er fuldstændig afhængige af hinanden. En får idéer. En har et netværk. Til sammen bliver vi en eliksir. Et fantastisk produkt,” siger Mehdi og griner.
Selvbevidstheden fejler ikke noget. Som i eventyret har de tre brødre aldrig været bange for at gå i krig med dragen. De tror i den grad på egne evner. De mener som princip, at det umulige er muligt.
”Vi er meget forskellige med vidt forskelligt fokus. Derfor dækker vi tilsammen meget bredt, når vi laver film,” mener Milad.
De kommer tit op at skændes. Men går som princip aldrig fra hinanden uden at blive gode venner igen.
De vigtige film handler ifølge brødrene om store følelser. Passion, handling, drama og action for fuld udblæsning.
”Bland det iranske blod med en flæskesteg, og du har en Avaz-film” – sådan beskriver Mehdi deres film. Han kalder dem for ”tåretrillerdrenge”, som gerne vil ramme det brede publikum.
Historier om klassiske dilemmaer i indvandrermiljøer interesserer dem ikke.
Mehdi: ”Livet er for kort til det emne. Det gider vi ikke blande os i. Der er større ting i livet. Vi synes, det er vigtigere at kigge på børnene og deres trivsel. Næsten halvdelen af alle ægteskaber ender med en skilsmisse. Og børn, som pendler frem og tilbage mellem to forældre. Det er et enormt vigtigt emne. Derfor handler vores film ’Kollision’ om det, som findes lige for øjnene af os alle sammen.”
Vi sidder og taler i et stort hvidt kontor på Strøget i København. Rundtomkring står gamle biografstole fra Tisvilde Bio. Det var her, brødrene så deres første film, ”Løvernes konge”. For øjeblikket har de 40-50 mennesker i deres brød, fordi de er i gang med optagelser til tv-serien ”Grow” om en børsmægler, som går ind i narkohandel. Den ventes at få premiere på TV 2 næste år.
Det er mange medarbejdere i forhold til 2016. Dengang måtte brødrene sælge flæskestegssandwich fra en madvogn på festivaler for at tjene penge til huslejen og for at realisere deres drøm om en spillefilm. Indimellem arbejdede Misam og Mehdi i Los Angeles med reklamefilm og musikvideoer.
Mehdi mødte tilfældigt Bent Fabricius-Bjerre på en festival og fik ham overtalt til at komponere musik til ”Mens vi lever”. Skuespillerne fik mindsteløn. Brødrene ingenting. For som der står med store bogstaver på kontorets væg: ”We don’t make movies to make money. We make money to make movies.” (Vi laver ikke film for at tjene penge. Vi tjener penge for at lave film).
Kontoret er fuld af den slags opråb.
Ifølge Milad handler deres film om de store afgørende ting i livet: ”Mens vi lever” om sorg, ”Kollision” om skæbne og menneskers egen indflydelse, tv-serien ”Grow” om eksistentiel angst.
”’Grow’ sætter spørgsmålstegn ved vores svimlende frihed. Er folk med angst i virkeligheden de klogeste? Dem, der har gennemskuet det hele. Har vi et forkert, fremmedgjort samfund, hvor vi arbejder alt for hårdt? Et samfund, hvor vi ikke ved, hvorfor vi er her, og hvad vi kæmper for?”, spørger Milad Avaz.
Nye filmprojekter er også på vej – igen i samarbejde mellem de tre, men rollefordelingen er så småt i opbrud i deres fælles filmselskab, Rocket Road Pictures
Misam arbejder på en filmkomedie. Mehdi på et feelgood-drama og Milad på en film om ”en supersej kvinde, der opererede i Danmark under Anden Verdenskrig”. Mere vil han ikke sige.
Lige nu krydser de fingre for, at ”Kollision” bliver en succes. Igen har de satset to millioner kroner af egen lomme. Men denne gang har de fået støtte fra Det Danske Filminstitut og andre. I alt 20 millioner kroner koster filmen – 10 gange så meget som deres debut.