Prøv avisen

Tre færinger: Det mener vi om provokeret abort

Foto: Emil Kastrup Andersen/Edith.J photography

Tre færinger fortæller her om deres holdning til provokeret abort

Jenis av Rana, medlem af Lagtinget, leder af det kristendemokratiske parti, Midflokkurin. Praktiserende læge siden 1994

Har du som læge nogensinde henvist en kvinde til abort?

Nej. Jeg mener, det er en ussel måde at løse et problem på. Jeg har altid koncentreret mig om at hjælpe den kvinde, der kom i den situation, at hun ikke ser sig i stand til at sætte et nyt barn i verden: at henvise hende til enhver hjælp, hun måtte have brug for, økonomisk, social, lægelig. Derfor har mit parti netop foreslået en taskforce, der skal rykke ud til kvinder, som ønsker en abort. For mig er barnets liv lige så vigtigt som kvindens, nej vigtigere faktisk.

Hvordan kan fosteret være vigtigere end kvinden?

Barnet er på vej ind i den verden, jeg er så heldig at leve i. Moderen får et liv, der måske ændres på grund af det liv, der kommer. Men det er langt mere alvorligt for barnet – at man nægter det retten til at blive borger på Færøerne.

Lív Patursson, kandidat i kønsstudier fra Lunds Universitet. Konstitueret generalsekretær, Amnesty Færøerne. Taler som privatperson

Hvad er konsekvenserne af den nuværende lov?

Alle kvinder er ikke stillet lige her på Færøerne, og det er ét aspekt. Måske kan nogle godt finde ud af at få en abort, fordi de kender den rigtige læge eller ved, hvordan man skal snakke sig til det. Men andre grupper eller aldersgrupper har en mere begrænset adgang til information om den slags muligheder. Jeg mener, at alle skal have lige adgang, og derfor bør loven opdateres og adgang til abort legaliseres bredere.

Men lider kvinder reelt under abortloven?

Vi har helt konkrete ligestillingsudfordringer på Færøerne, og abortloven er én af dem. Man taler ikke rigtig om kvinders velfærd. Jo mindre et samfund bliver, jo mere homogent bliver det også. Det bliver mere indskrænket, hvilke roller du må indtage, før du træder uden for normen. Jeg mener, der er en del kvindekontrol på Færøerne, og at en del kvinder lider under det: at de skal være pæne, ordentlige og en rigtig mor.

Maria Jørddal Niclasen, sognepræst i bygden Kvívík, 379 indbyggere

Hvorfor vejer troen så tungt i et politisk spørgsmål?

Jeg tror, at livsbetingelserne har været anderledes for et lille øsamfund som vores end for et land som Danmark. For 100 år siden var man totalt afhængig af naturen og tvingende bevidst om, hvad naturen tager, og at livet er skrøbeligt. Det er selvfølgelig ikke anderledes, end det var for Danmarks gamle vestkystfiskere. Men heroppe har man bevaret den respekt for livet. Gudstroen er ikke blevet et fremmedelement i et i øvrigt sekulært liv, Gud er ikke taget ud af eksistensregnskabet.

Hvorfor ikke?

Du står øje til øje med det ufatteligt store skaberværk hver dag i form af naturen. Måske har man nemmere ved at lade være at gøre sig selv til verdens centrum, når naturen er så ufatteligt stor. Kirken er stadig et samlingspunkt i de små samfund. Den står som et pejlemærke, både åndeligt og geografisk, vi taler stadig om, at noget ligger øst eller vest for kirken, og folk kommer til gudstjeneste og arrangementer. Så kirken som bygning har været rammen om et dagligt liv, og den funktion har den beholdt.

Jenis av Rana Foto: Emil Kastrup Andersen
Lív Patursson. Foto: Emil Kastrup Andersen
Maria Jørddal Niclasen. Foto: Edith.J photography