Da 35-årige Martin Bentsen fra Aalborg fik sin 16. voldsdom, fik han samtidig nok af sig selv og den kriminelle løbebane, han havde tævet sig igennem siden teenageårene. Hans ustyrlige temperament havde dog for længst overbevist ham om, at han skulle sidde i fængsel til sin død.
Vendepunktet kom, da han under en måneds isolation begyndte at bede og læse i Bibelen, fortæller han i Kristeligt Dagblad i dag.
Læs hele Martin Bentsens historie her
I tiden herefter kunne Kriminalforsorgen ikke længere kende ham, fremgår det af hans journaler.
Kriminalforsorgen mener, at forandringen skyldes den rette medicinske behandling mod adfærdsforstyrrelsen adhd. Martin Bentsen ser anderledes på det.
”Jeg har været opgivet af kommunen, af psykiatrien, af fængselsvæsenet og af mig selv. Jeg har fået at vide, at jeg var håbløs, at jeg ikke kunne forandre mig. Så kan jeg ene og alene give Gud ære for den forvandling, som er kommet gennem tro og bøn til Ham,” siger han.
Uanset hvad årsagen til Martin Bentsens forvandling er, er han langtfra den eneste, der har oplevet, at troen kan være en vej ud af kriminalitet.
Det fortæller Kim Østerbye, forbundsformand for landets fængselsfunktionærer, som selv har mange års erfaring som fængselsbetjent.
”Jeg vil sige stort ja til, at troen virker mod kriminalitet. Det har jeg set flere eksempler på. Det er mest kvinderne. Måske fordi de normalt ikke som mændene er del af et kriminelt netværk, de så taber ansigt til. Men der er ingen tvivl om, at troen kan være del af en løsning. Ud over at få et ikke-kriminelt netværk kan det være en af de stærkeste faktorer for at blive hjulpet videre,” siger han.
Der findes ikke nyere undersøgelser om troens betydning for indsatte i Danmark. Men der er ikke tvivl om, at indsattes møde med fængselspræster kan modvirke kriminalitet. Det mener Louise Aagaard Larsen, kriminolog og cand.mag. i psykologi og socialvidenskab, som blandt andet har undersøgt indsattes håndtering af svære livssituationer:
”Min holdning er, at der ikke er nok adgang til neutrale parter som præsterne, der både kan lytte og tale om store emner som skyld og soning, og hvad man skal med livet efter fængslet. Mennesker, der ikke er en del af systemet på samme måde som for eksempel fængselsbetjente og socialrådgivere, giver de indsatte en mulighed for at kunne spejle sig i noget normalt. Om det er, fordi de er præster, ved jeg ikke, men det kan være med til at hjælpe de indsatte ud af kriminalitet at tale med et menneske, der har tid og forstand til at tale med mennesker i svære livssituationer.”
I lyset af den aktuelle debat om religiøs radikalisering i fængslerne savner Louise Aagaard Larsen mere fokus på troens positive betydning for indsatte:
”Der hersker måske lidt religionsforskrækkelse i forhold til fængsler. Men jeg er overbevist om, at langt flere indsatte finder ro i religionen - uanset om det er ved en fængselspræst eller en fængselsimam - end der er indsatte, der bliver radikaliseret af religionen.”
Det er nødvendigt at se på religionens positive betydning, lyder det ligeledes fra psykolog David Oehlenschläger, der er chef for rehabilitering ved Dignity, Dansk Institut Mod Tortur, og som har en fortid som ansvarlig for Kriminalforsorgens voldsforebyggelsesindsats og som konsulent for bandeexit-programmer ved Københavns Kommune.
Han påpeger, at kirkelige græsrødder i for eksempel Storbritannien spiller en langt større rolle i at hjælpe indsatte ud af det kriminelle liv, end de gør i Danmark.
”Jeg kan fra mit eget arbejde genkende, at nogle indsatte kommer på rette vej gennem troen. Jeg mener, at vi med fordel kan engagere kristne menigheder og andre trossamfund mere i det arbejde. Min hypotese er, at de religiøse aktiviteter og fællesskaber kan påvirke nogle af de helt store risikofaktorer for tilbagefald. En stor risikofaktor er, at folk fortsat omgås andre kriminelle og dermed indgår i et fællesskab, hvor de bekræfter hinanden i bestemte tankemønstre såsom, at det er i orden at begå kriminalitet. Det, der sker i en religiøs vækkelse, er, at man får reflekteret over nogle af de tankemønstre og påvirket dem,” siger han.
Byron Johnson, kriminolog og professor ved det baptistiske Baylor Universitet i Texas, har siden midten af 1980'erne forsket i forholdet mellem kristentro og kriminalitet og skrevet flere bøger om emnet. Han taler om tusindvis af tilfælde, hvor troen har spillet en central rolle for mennesker, som har villet holde sig fra kriminalitet.
”Jeg ønsker ikke at antyde, at bare fordi man introducerer Jesus for en kriminel, så er alt løst. Men forskning hjælper os til at forstå, hvordan tro kan være en stærk medspiller for at få dømte tilbage i samfundet. Der er megen kraft i tilgivelse og forsoning. Kristendommen siger, at 'du har begået forbrydelsen, men du kan blive tilgivet'. Jeg har mødt mange kriminelle, der levede i benægtelse omkring deres fortid og mente, at grunden til, at de sad inde, var, at systemet var korrupt. Men efter at de fandt tro, fandt de også en ny identitet og et nyt perspektiv, og de indså, at de havde gjort noget forfærdeligt og havde et ansvar.”
Man kan ikke gøre troen til en kur mod kriminalitet. Det mener pensioneret fængselspræst Carl Lomholt, som var ved Statsfængslet i Horsens 1975-2000.
”Selv om jeg naturligvis altid inderligt har ønsket fangerne et bedre liv i det menneskelige samfund og en straffri fremtid med lysere muligheder, så ligger det mig fjernt at se den kristne tro som et middel til sådanne mål. Man skal være varsom med at gøre kirken til en forbedringsanstalt. Det har fængslet forsøgt at være, og det er ikke gået så godt. Jeg vil hellere sige, at troen kan være en hjælp til overlevelse i en meget kritisk fase i de indsattes liv, og hvad der kommer ud af det på sigt, råder Gud over.”
Video: Martin Bendtsen har 16 voldsdomme bag sig. Det var en personlig åbenbaring, eller hvad han kalder et "mirakel", der ledte ham ud af sin livsbane. Læs hans historie her