Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Troen har altid været en stor del af livet på Aarhus Friplejehjem

Peder og Emma Henriksen har boet på Aarhus Friplejehjem i Tranbjerg siden 2015 og nyder, at de – trods deres nedsatte mobilitet – stadig kan lade den kristne tro fylde i hverdagen, fordi friplejehjemmets arrangementer tillader det. – Foto: Lars Aarø/Fokus

Aarhus Friplejehjem forsøger at tilgodese beboernes åndelige behov ved blandt andet at arrangere gudstjenester flere gange om måneden. Og beboerne nyder fællesskabet om den kristne tro

Der er propfyldt på de fire stolerækker, som er sat frem med front mod det hjemmebyggede alters hvide dug og massive bloklys. Bagved hænger et stort vægmaleri af Messias i friske farver.

Aarhus Friplejehjem, der ligger i Tranbjerg syd for Aarhus og er en del af den selvejende organisation Danske Diakonhjem, arbejder ud fra et folkekirkeligt værdigrundlag. Derfor afholdes to gudstjenester hver måned for hjemmets 58 beboere. Men i dag har gudstjenesten i opholdsstuen fået konkurrence af en højskolesangkoncert nede i det lokale musikhus, som nogle beboere netop er trillet ned til i minibus.

En fleecetrøjeklædt plejehjemsmedhjælper strækker hals og ser ud over stolerækkerne for at få overblik over forsamlingen.

”33 fremmødte,” hvisker hun stolt, da hun har talt efter med pegefingeren: ”Slet ikke dårligt.”

Plejehjemslederen Kristian Bräuner-Møller byder i det samme velkommen og præsenterer både præsten, Flemming Baatz Kristensen fra Sankt Pauls Kirke i Aarhus, der skal prædike ved dagens gudstjeneste, og Kjeld Juul Sørensen bag klaveret. Kjeld er frivillig og har tidligere kommet på friplejehjemmet, fordi svigermoderen, som nu er død, boede her.

Velkomsten lyder også til at være Kjelds hemmelige signal, for i det samme lader han klaverets toner fylde rummet. En enkelt beboer trommer begejstret og taktfuldt med på melodien på armlænet af sin kørestol, mens en anden taler uforstyrret videre med sidemanden.

På første række sidder også ægteparret Emma og Peder Henriksen, der bor sammen oppe på første sal. De har kaldt friplejehjemmet deres hjem, siden det blev indviet i 2015, og de deltager med glæde i de regelmæssige gudstjenester. Netop parrets kristne livssyn var nemlig en af årsagerne til, at de valgte Aarhus Friplejehjem. På grund af deres nedsatte mobilitet kan de heller ikke længere deltage i kirkelige arrangementer uden for plejehjemmet, så de er meget taknemmelige for muligheden for, at de vante ritualer kan foregå i opholdsstuen i stedet.

”Troen har været en stor del af vores liv med alt fra aftenbøn til søndagsskole. Det er vigtigt for os at holde fast i traditionerne og kunne leve livet, som vi altid har gjort det,” siger 95-årige Peder Henriksen, der er uddannet diakon og sammen med sin hustru selv har været leder af et plejehjem i mere end 30 år.

Det er blevet tid til at synge salmen ”Gud, du som lyset og dagen oplod”, og plejehjemspersonalet hjælper alle med at finde frem til den rette side i Salmebogen, inden Kjeld igen lader fingrene glider over klaveret. Nogle beboere læser med på salmen i stilhed, andre synger højt med.

Så er det præstens tur. Teksten, som Flemming Baatz Kristensen har valgt at prædike over, handler om den kanaanæiske kvinde, der først får den kolde skulder af Jesus ad flere omgange, før hun til sidst får ham overbevist om, at han skal hjælpe hende med at jage datterens indre dæmon bort.

”Vi kommer ikke gennem livet uden kamp. Det ved du. Det ved jeg. Det ved alle os, der har nået en vis alder. Vi oplever nogle slag, men de slag indvirker også på vores gudsbillede. At leve som kristen kan sommetider virke som en ørkenvandring. Men det er den måde, hvorpå vi bliver mennesker, voksne. Kun på den måde tager vi til takke med at få nådens brød,” siger præsten.

”Nådens brød, nådens brød,” gentager en beboer mumlende, mens han rører lidt uroligt på sig.

”Ja, er det ikke et godt ord? Nådens brød. Vi ved, at den, der kalder på ham, ikke bliver til skamme. Også selvom vi nogle gange må vente. Den tid, der passer os, er nemlig ikke altid Guds tid,” siger Flemming Baatz Kristensen og fortsætter derefter med at takke Gud: ”Vi siger tak. For Aarhus Friplejehjem, fordi det findes, og for at omsorgens ånd er god her, og at det er et godt sted at pleje det åndelige.”

Plejehjemslederen Kristian Bräuner-Møller sidder til gudstjenesten ved siden af en af husets nyeste beboere, Birthe Brøtker på 85 år. Det er kun to måneder siden, at hun gav alle sine møbler til Danmissions Genbrug og flyttede ind på Aarhus Friplejehjem. Første gang hun besøgte stedet, var hun ikke i tvivl om, at der her var en atmosfære, hun ville trives i. Birthe Brøtker har i flere år selv boet i Tranbjerg og været engageret i Saralystkirken ude i Højbjerg sammen med sin mand, der døde for to år siden. Selvom hun ofte stadig deltager i arrangementer og gudstjenester i menigheden, nyder hun nu især, at der her på friplejehjemmet er fællesskab om de åndelige behov.

Efter en tredje salme er det tid til nadver. For ”uden mad og drikke duer helten ikke,” som Flemming Baatz Kristensen siger med et smil. Præsten og et par af de ansatte tager sig god tid til at gå rundt mellem beboerne med ordene ”dette er Jesu Kristi legeme, dette er Jesu Kristi blod,” mens de hælder op i de små glas.

Gudstjenesten sluttes af med at sige trosbekendelsen i fællesskab, og præsten nikker.

”I er næsten lige så gode til det som mine konfirmander,” siger han fornøjeligt og går efterfølgende rundt og giver hånd til dem, der har lyst at hilse på ham.

Ingen gudstjeneste uden efterfølgende kirkekaffe. Alle beboerne bliver derfor ledt ind i kaffestuen ved siden af og giver sig til at tale tværs over langbordet, mens der skænkes op fra termokanderne. Birthe Brøtker byder på en småkage og fortæller sin sidemand, at hun synes rigtig godt om prædikenens budskab.

”Det er rart at huske på, at Gud ikke mister mig af syne. Det er, hvad jeg må holde fast i, når det er svært, og når jeg selv kæmper,” siger hun.

Det gør plejehjemsleder Kristian Bräuner-Møller glad, når beboerne får noget positivt ud af hjemmets tilbud.

”De kristne livsværdier som rummelighed, tillid og omsorg ligger dybt i stedets dna. Mennesker med et iboende religiøst-søgende behov kan få dækket det her,” siger Kristian Bräuner-Møller, inden det er tid til en sang over kaffen, og snakken forstummer.

Beboerne byder selv ind med forslag til sangvalg, og det bliver selvfølgelig ”Kom, maj, du søde milde” og Kaj Munks ”Den blå anemone” i anledningen af forårets komme.