Søstrene Liva og Frida Briang Møller samler grene. De er henholdsvis 7 og 11 år og bor i Vodskov lidt nord for Aalborg, og de drømmer om en hule, som skal være godt gemt. Et projekt, som kræver, at voksne bygger med.
I bogen ”Hulebyggerne”, som netop er udkommet, kan man se søstrenes projekt tage form og få inspiration til, hvordan børn og forældre selv kan bygge huler. Bogen er skrevet af Mariella Harpelunde Jensen, der i mere end 10 år har arbejdet med at opføre gemmesteder. At lave en hule er en ventil i et børneliv, hvor det kreative er nedprioriteret, og meget klares med en skærm.
”Mange børn har et talent, som er praktiske færdigheder. Det er børn, som er gode til at tænke kreative tanker og få det ud i hænderne i praktisk form. Det er desværre egenskaber, som kun i beskedent omfang bliver stimuleret og anerkendt i folkeskolen,” siger Mariella Harpelunde Jensen.
Hun er manuskriptforfatter og instruktør af en række børneserier, som har været vist på DR’s børnekanaler, og samtidig er hun, med egne ord, hule-nørd. Mariella Harpelunde Jensen har lavet 10 udsendelser til DR om børn, som bygger huler i samarbejde med hulemester Anders Barlebo. Hun står også bag et såkaldt hulebyggerlaboratorium i Sorø.
At bygge en hule er for mange en øjenåbnende oplevelse. Mariella Harpelunde Jensen beskriver den tilfredshed, en familie oplever, når de træder et skridt tilbage og betragter byggeriet. Familier, som ofte har tilbragt meget tid med hver deres skærm, har fået en oplevelse af fællesskab og fordybelse. Hun siger:
”Det er noget særligt at skabe et rum sammen. Undervejs laver man fejl, griner og må lave det om. Og bygger man hulen ude, får man en masse forærende i form af en fordybelse, som lettere opstår, når man er ude i det fri.”
Nogle familier drømmer om at bygge huler, og andre håber at kunne samles til en fælles bagedag. Kendsgerningen er, at der i mange hjem er et ønske om af og til at slukke for skærmene og samarbejde om noget fysisk. Det siger Lene Tanggaard, som er cand.psych., ph.d. og professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet:
”Vi savner den fordybelse, det kan give at være samlet om at gøre noget konkret. Som en reaktion på det digitale søger vi fælles fordybelse.”
Danske børn bruger dagligt mellem halvanden og godt tre timer på skærme, hvor de enten ser tv, spiller spil eller bruger de digitale muligheder. De yngste bruger mindre tid end de ældre børn. Medieforbruget er en udfordring i forhold til den kreativitet, som skal i spil, når man skal udtænke huler eller lave andre kreative gøremål.
”Kreativitet forudsætter, at man kan fordybe sig længe nok ved en ting, så man bliver dygtig til det. Kreativitet skal rumme modstand som eksempelvis den modstand, som materialet kan give, hvis man forsøger at bygge. Og så skal kreativitet rumme eksperimenter, hvor man bliver nødt til at gå nye veje.”
Lektor Hans Henrik Knoop fra Aarhus Universitet har forsket i leg, læring og kreativitet i en årrække. Han mener, at iPad’en sætter børnene bagud på centrale områder i deres udvikling.
”Børn, som bruger meget tid med iPad’en, kommer til at mangle to store komponenter i deres liv. Alt, hvad vi har lært gennem historien, har vi lært gennem fysisk bevægelse, og vi har stort set intet lært i social isolation. Med en iPad skal du bare flytte en finger, mens du sidder helt stille, og socialt kan du hoppe over, hvor gærdet er lavest. Det kropslige og sociale bliver med andre ord stærkt udfordret.”
Vokser man op i et hjem, hvor mor og far bruger meget tid med deres skærme, vil det også smitte af på legen.
”Indholdet i leg er det, som børnene tror giver succes i voksenlivet. Det, som inspirerer børn, er succesfulde voksne. Når de ser Messi spille fodbold, drømmer de om at blive som ham. Man finder ikke bare på at bygge en hule, hvis ens far sidder ved skærmen og ser YouTube,” siger Hans Henrik Knoop.
Knoop ser den digitale udvikling i forhold til leg og kreativitet som et tveægget sværd. En af styrkerne ved at vokse op med adgang til internettet er de uendelige muligheder for at hente viden og inspiration. Digitale universer kan inspirere til kreativitet.
Det kan man for eksempel se i programmet ”KreaKampen” på DR Ultra, hvor børn kæmper om at være bedst til at tegne, bygge eller designe. Med afsæt i serien har vært Sofie Østergaard skrevet bogen ”KreaKampen – du gør det selv”. Det er en bog, hvor børn kan få idéer til at sysle med alt fra collager til naturkunst.
Rullingerne er et andet eksempel på, hvordan tv og internet kan inspirere til kreativitet. I efteråret fik DR Ramasjang, som er de yngste seeres kanal, forældre til at finde limstifter frem, så børnene kunne omdanne toiletruller til såkaldte rullinger. Kanalen modtog flere end 21.000 rullinger kreeret af børn og indsendt med navn som kandidater til at deltage i et Mini MGP, som blev vist på kanalen.
At så mange sendte fantasifulde dukker af toiletrør, kom bag på Pelle Møller, som er redaktør for DR Ramasjang. Til efteråret vil kanalen endnu en gang opfordre børn til at lave rullinger. Kanalen vil være endnu bedre til at inspirere børn til at frembringe noget.
”Mange piger og drenge er meget dygtige til at bygge, og de kan lave virkelig fantastiske konstruktioner. Jeg har efterlyst et programkoncept til Ramasjang, som kan inspirere børnene til at bygge, hvad enten det er med perleplader eller tomme mælkekartoner,” siger Pelle Møller.
Der er en sammenhæng mellem livsglæde og kreativitet. Det siger professor Lene Tanggaard:
”At kunne frembringe noget giver en følelse af at kunne mestre verden og blive en del af verden. Det er forholdsvist veldokumenteret, at det giver en oplevelse af arbejdsglæde, når man oplever sig selv som kreativ.”
Hun finder det positivt, at forældre giver deres børn muligheder for at udtrykke sig kreativt, men hun advarer mod, at det kreative bliver til et projekt:
”Det danske samfund skal leve af kreativitet og innovation. Forældrene må gerne være ambitiøse, men hvis man tror, at det kreative er en proces, der kan forceres, så misser man en pointe.”
Lektor Hans Henrik Knoop opfordrer forældre til at træde et skridt tilbage fra børnenes kreative projekter. Skal hulen blive et sted for leg, skal forældrene ikke være en del af livet bag de genbrugte brædder. Ja, faktisk burde hulen være hemmelig, hvis det stod til Knoop.
”Hvis du beder 300 voksne tænke på deres barndoms bedste legeoplevelse og spørger, hvor mange af dem, som var sammen med en voksen på det tidspunkt, er det sjældent, at en eneste af dem vil svare, at de var sammen med voksne. Voksne kan fint hjælpe med at bygge huler, men skal passe på ikke at stå for meget i vejen for børnene,” siger Hans Henrik Knoop.
Tilbage til søstrene Liva og Frida Briang Møller fra Vodskov og de andre hulebyggere, som Marielle Harpelunde Jensen har samarbejdet med. Hvad sker der med hulen, når den er indviet? Bliver den et frirum med plads til leg? Eller bliver hulen et sted, hvor man kan sidde med sin iPad?
Hvordan livet med hulen bliver, er ifølge Marielle Harpelunde Jensen påvirket af forældrenes livsstil. Undrer man sig over, at ens barn slæber en iPad med ud i hulen, vil det typisk være, fordi man selv er meget ved en skærm.
”Jeg har bygget huler med børn, som har friluftsforældre, som var ivrige for at overnatte i hulen, men jeg har også bygget huler med børn, som har forældre, der aldrig vil kunne finde på at foreslå, at man tilberedte aftensmaden over et bål ved hulen. Børnenes brug af hulerne er meget påvirkede af kulturen i deres familie.”
Mandag den 12. juni er der mulighed for rundvisning hos Dansk Hulebyg på Skælskørvej 34 i Sorø, hvor man kan se et udvalg af huler.