Prøv avisen
Dage med diagnose

Uden bryn at plukke, må man male

Journalist Hanne Foighel Foto: Heine Pedersen

"Det er jo øjenbrynene, der giver karakter, ved du.” Sådan sagde journalist Hanne Foighels bekymrede ven til hende, da de snakkede om, at hun som kemo-patient kommer til at miste store dele af sin kropsbehåring. Derfor er hun nu gået på jagt efter alternativer til sine øjenbryn

”Du er godt klar over, at det ikke kun er hårene på hovedet, der falder af,” sagde en god ven.

Det var jeg for så vidt godt klar over, og det var heller ikke kun det, han ville sige.

Vi gjorde os kort sagt lystige over, at jeg nu vil kunne spare mig de voks-og laserbehandlinger, der fjerner ubelejlige hår diverse steder på kroppen, som mange kvinder betaler for i dyre domme.

Så kom den egentlige bekymring for dagen:

”Det betyder, at du også vil miste øjenbrynene, og det ser virkelig underligt ud, et ansigt uden øjenbryn. Det er jo øjenbrynene, der giver karakter, ved du,” lød den bekymrede ven, som virkeligt og oprigtigt var bekymret for, at jeg nu stod for at skulle miste min ansigtskarakter.

Indrømmet – jeg havde ikke lige tænkt over det med øjenbrynene. For jeg er en mascara-pige. Siden jeg var 15 eller 16 år, er jeg kun i yderste nødstilfælde gået ud ad døren uden mascara. Til gengæld er det den eneste makeup, jeg nogensinde har kunnet finde ud af at bruge.

Jeg har ofte måbet over, hvor hjemmevant unge kvinder i dag graver rundt i deres kæmpe makeup-tasker og haler det ene produkt op efter det andet, der smøres ud over deres i øvrigt smukke og ungdommeligt saftspændte ansigtshud. Lag på lag. Foundation, grounder, concealer, underlag, overlag og hvad det alt sammen hedder. Jeg forstår mig ikke på det.

Blot har jeg konstateret, at det er utroligt, hvordan makeup-industrien kan gøre 16-, 17- og 18-årige naturlige skønheder overbeviste om, at de skal indkøbe alt det smørelse.

Men efter samtalen med min bekymrede ven var jeg dog alligevel glad over at have ageret publikum ved flere af disse timelange sessions, der var obligatoriske, før familiens yngre kvindelige venner og slægtninge kunne gå ud og være turister for en dag.

Uden dem havde jeg ikke vidst, at netop øjenbryn er i fokus i år.

Det er langtfra nok alene at have øjenbryn. Nu om dage skal de formes og males op efter alle kunstens regler.

Derfor sad jeg i går i flere timer og så instruktionsfilm i øjenbrynopmaling på Youtube. Og da jeg endelig følte mig udlært, flyttede jeg min opmærksomhed til eBay for at indkøbe nogle af de mange produkter, der kan hjælpe mig med at bevare mit ansigts karakter.

Jeg besluttede mig for et sæt øjenbrynstencils, der giver mulighed for at lave 12 forskellige øjenbrynsfaconer. De er – selvfølgelig – fra Kina og holdes på plads over næseroden med en elastik rundt om nakken. Jeg har også valgt to forskellige slags øjenbrynsmaling. En pen med fire små filthoveder, der åbenbart vil kunne male, så det ligner øjenbrynshår. Den anden en makeup farvestift, der blot skal fylde stencilen ud, når jeg har fået valgt en form øjenbryn, jeg kan lide.

Jeg er sikker på, at jeg ikke vil kunne finde ud af det. Så jeg valgte det billigste. Og så er det stadig fuldstændigt ufatteligt, at man kan købe noget som helst i denne verden for under en dollar og få det sendt gratis fra Kina den halve verden rundt.

Det bør faktisk bekymre langt mere end noget andet. Men mine egne umiddelbare bekymringer overskygger for tiden min bekymring for globaliseringen og den internationale økonomiske forvridning.

Desuden har min gode vens bekymring for mine øjenbryn og mit ansigts eventuelt manglende karakter affødt en ny bekymring.

For hvad gør en mascara-pige egentlig, når også øjenvipperne giver sig til at drysse af?

Jeg håber, jeg kan finde ud af at male øjenbrynene op og tænker, at jeg som kompensation for mascaraen må tage en kraftig læberød til hjælp, for kunstige klæb-på øjenvipper er fuldstændigt udelukket.