Prøv avisen

14 mindre landsbyer vil lokke nye beboere til gennem anderledes fællesskaber

Under navnet ”Nyboskab” er 14 mindre landsbyer på Djursland gået sammen for at tænke nyt. De vil gøre ”udkant til forkant”, som er et af de slogans, initiativet bliver præsenteret under denne efterårsaften på Kulturhotellet i Rønde, hvor interesserede er dukket op for at høre mere. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Små landsbyer på Djursland satser på nyt liv i tomme huse og nedlagte gårde med bofællesskaber, hvor tilflytterne forpligter sig på landsbylivet

Det handler reelt set om overlevelse. Om at skabe liv i de små landsbyer, der har alt for mange ”til salg”-skilte foran både huse, gårde og tomme butikker. Hvor skolen, købmanden og mejeriet hører fortiden til, og hvor de yngre generationer for længst er rykket mod de større byer. Men for en gruppe borgere på Djursland handler det ikke kun om at undgå den langsomme afvikling af landsbyerne. Det handler også om at vise, hvordan livet i landsbyerne måske i stedet kunne være vejen til større livskvalitet.

Under navnet ”Nyboskab” er 14 mindre landsbyer på Djursland gået sammen for at tænke nyt. De vil gøre ”udkant til forkant”, som er et af de slogans, initiativet bliver præsenteret under denne efterårsaften på Kulturhotellet i Rønde, hvor interesserede er dukket op for at høre mere. Og måske beslutte sig for, om de vil være blandt de nye tilflyttere, som Landsbyfællesskabet Østdjurs og Syddjurs Kommune håber at lokke til Jyllands næsetip.

Cirka 40 mennesker er mødt op. Unge og ældre. Studerende, børnefamilier og seniorer. Projektleder i Nyboskab arkitekt Esben Frost siger i sin velkomst: ”Der er i tiden en trend, hvor folk igen efterspørger fællesskabet. Og hvor netop folk, der flytter ind i bofællesskaber, er kendt for at være folk, der vil noget med det lokale miljø. De er meget engagerede og bidrager ofte til at skabe aktivitet i de mindre byer.”

Djursland har tidligere rummet en del bofællesskaber. Med folk, der i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erme forelskede sig i både naturen på Mols og tanken om at bo flere sammen. Og en rundspørge i området har vist, at de lokale netop ser de eksisterende bofællesskaber som en stor styrke, ”fordi de ud over at skabe liv i landsbyerne også er gode til at invitere indenfor”, som Esben Frost siger og fortæller om de konkrete projekter, som gerne skulle lokke nye folk til Djursland.

”Vi har helt konkret to projekter, som vi håber, I kunne være interesseret i. Det ene er et bofællesskab i Rosmus, der er en lille landsby, som består af 35 huse. Her er en kirke, et forsamlingshus og en velfungerende skole tæt på. Og her har vi fundet en klynge af tomme huse, hvor man ved at fjerne hækkene og skabe en fælles midte kan skabe et nyt fællesskab i landsbyen, som gerne skulle komme hele byen til gavn. Man køber hvert sit hus, men forpligter sig på et fællesskab, dels i hus-klyngen men også mere bredt i landsbyen,” forklarer Esben Frost, der tilføjer, at der allerede er to børnefamilier, som nu er flyttet til Rosmus og er ved at sætte et par af de ledige huse i stand. ”Med et tilskud på 100.000 kroner fra projektet, som er statsfinansieret, mod, at man så forpligter sig på at bidrage aktivt til landsbylivet.”

Det andet projekt handler om at finde den rette gård, siger projektlederen. Gerne en firelænget gård, hvor jorden er solgt fra.

Og som derfor vil egne sig til et bofællesskab, hvor man omdanner de forladte gårdbygninger til 10-15 boliger samt et fælleshus. Også her følger der et tilskud med til ombygningen på i alt 500.000 kroner.

”Nu har projektgruppen lavet forarbejdet. Nu er det tid til at få samlet jer, der gerne vil bo i et bofællesskab i fremtiden,” siger Esben Frost og opfordrer folk til i den kommende pause at udfylde de små sedler, der ligger på alle stole, hvor man med et kryds kan markere, om man er mest interesseret i fællesskabet i Rosmus eller i en firelænget gård.

63-årige Annette Dippel Larsen sætter kryds ved bofællesskabet på gården. Hendes mand er tre år ældre og for nylig gået på pension, og selv går hun snart på efterløn.

”Lige nu bor vi af praktiske grunde i udkanten af Aarhus. Det har været tæt på arbejdet og børnenes skole, da de var mindre. Men nu kan vi tillade os at gøre noget, der mere handler om lyst, og vi har i mange år camperet en del på Djursland og er blevet meget glade for naturen herude. Samtidig kunne et nyt bofællesskab være en oplagt mulighed for at indgå i et fællesskab med en større nærhed – noget, vi savner i dag,” siger Annette Dippel Larsen.