Prøv avisen

Det er faktisk sundt at kede sig lidt i ferien

Tegning: Rasmus Juul

Hvorfor er ferie overhovedet vigtigt, og hvordan får man det bedste ud af den? Læs eller genlæs artiklen i anledning af påskeferien

Du ligger under Sydens sol, sidder på en café i en storby eller tøffer rundt i sommerhusets have. Din krop er afslappet, og dit sind faldet til ro. Kort sagt: Du er på ferie. Ferie er imidlertid en tidsbegrænset størrelse, der samtidig uundgåeligt er omgivet af hverdag. Og det er netop tiden op til ferien og bagefter, der skal indgå i tankerne omkring, hvad du gerne vil have ud af opholdet i hverdagen.

”Fra gammel tid har mennesket vidst, at det var gavnligt for kroppen at slappe af. I dag, hvor færre af os har krævende fysisk arbejde, handler det mere om mental afslapning, og for at nå dertil er der flere ting, man med fordel kan tænke over,” siger Mogens Nielsen, der er stresscoach og indehaver af Stressambulancen – et tilbud om hjælp til arbejdet med trivsel og forebyggelse af stress.

Mogens Nielsen har selv mærket, hvad det vil sige slet ikke at stoppe op og aldrig holde ferie. I 13 år knoklede han uafbrudt som chef i egen it-virksomhed med 10 ansatte. Han arbejdede fra klokken fem om morgenen indtil midnat og trivedes med det, lige indtil det i 2001 gik galt uden nogen særlig forklaring.

For ham blev det til længere tids sygdom, og bliver man ramt af en stress-sygdom, er en mindre ferie ikke nok, ligesom opstarten på arbejdet skal gå stille og roligt, understreger han. Men for mange andre skal ferien blot fungere som et tiltrængt pusterum, hvor kroppen kan restituere. For ferien kan hjælpe med at bære os igennem mere travle perioder, hvis vi altså bruger den på en fornuftig måde.

”Mange skynder sig så meget med at få et tomt skrivebord, før de skal af sted, at de faktisk arbejder sig selv op til en stress-situation. Når ferien så starter, går det første stykke tid med at falde ned, fordi du er mentalt oppe at køre over dit arbejde,” siger Mogens Nielsen.

Så her er der brug for at øve sig i at fjerne sig fra bunkerne mentalt under turen. Samtidig er det dog en balancegang, da det heller ikke er en god idé at vende tilbage til en overfyldt kalender på arbejdspladsen. Samtidig skal man også sørge for, at man ikke er uerstattelig, sådan så nogen kan overtage ens opgaver, mens man er væk. Dette kan naturligvis være en stor udfordring, hvis man for eksempel er selvstændig, men på andre arbejdspladser er det også delvist et ledelsesansvar at sørge for at indrette sig sådan, at alle kan tillade sig at holde ferie, mener Mogens Nielsen. Han fremhæver samtidig, at et andet vigtigt aspekt i forbindelse med ferieafholdelse er at undgå for meget planlægning.

”Du skal ikke planlægge ferien på samme måde, som du planlægger din hverdag. Det er ikke sådan, at jo mere ferien er skemalagt, jo mindre stresser du. Faktisk må man rigtig gerne kede sig lidt undervejs,” siger han.

Samtidig medgiver han, at det kan være svært at holde tempoet nede, hvis man for eksempel har børn, der gerne vil ud på nye eventyr med korte intervaller.

”Planlægning hører naturligvis indimellem med, men har man børn, synes jeg, det er en rigtig god idé at prøve at få nogle faste rutiner. For eksempel kan man undgå at tage et nyt sted hver gang, sådan så det hele ikke skal planlægges fra bunden. Det samme sted og måske også de samme mennesker kan være det, der gør, at man virkelig falder til ro,” bedyrer han.

Og netop det at falde til ro og ”komme ned i gear” er det vigtigste ved en ferie, mener psykolog og arbejdsmiljøforsker hos konsulentfirmaet TeamArbejdsliv Karen Albertsen.

”Kroppen tager ikke skade af at være belastet i en periode, men den må helst ikke være det konstant over længere tid. Rent biologisk kan en afslappet ferie hjælpe til, at der kommer balance i kroppens biologiske rytmer, for eksempel at hormonniveauet bliver normaliseret,” siger hun.

Dog fremhæver hun, at behovet for ferie i høj grad afhænger af den enkeltes arbejdssituation. For bliver man ikke belastet af sit arbejde, er der – naturligt nok – ikke nødvendigvis samme behov for ferie.

Længden af ferien er noget, som flere forskere har interesseret sig for. Blandt andet har et hollandsk studie, hvis formål var at kortlægge folks humør under ferien, vist, at der findes en såkaldt ”lykke-kurve”. I løbet af de første 10 procent af ferien er folk ofte i dårligere humør end i de næste 70 procent af ferien, hvor det normale er at have et højt humør. Når 80 til 90 procent af ferien så er gået, kunne forskerne se, at der skete et fald i humøret hos forsøgspersonerne, hvorefter de til sidst følte et opsving.

Ifølge Mogens Nielsen skyldes de resultater formentlig, at man til at starte med stadig kan have det dårligt over en overbelastet hjerne. Derefter falder man ned og nyder det, for til sidst at mærke truslen om at komme tilbage på pinden nærme sig på ny.

Om man overhovedet kommer til en fase i løbet af ferien, hvor man er helt nede i gear, handler imidlertid også om, hvorvidt man formår at holde arbejde og privatliv adskilt. En undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen har tidligere vist, at omkring 800.000 danskere, svarende til 31 procent, dagligt tjekker mail og sms fra arbejdet, selvom de er på sommerferie. Og det kan i yderste konsekvens være skidt for helbredet.

”Problemet med at blive afbrudt er, at det måske kun tager ti minutter, men det kan sætte gang i et væld af tanker og refleksioner, så man bliver løftet ud af det, man er i. I nogle tilfælde er det hurtigt overstået, men i andre tilfælde kan det minde én om vanskeligheder eller konflikter, som så vil myldre rundt i ens hoved. På den måde får man ikke den samlede restitutionstid, som kroppen har brug for,” siger Karen Albertsen.

Hun mener, at afbrudt eller manglende ferie ud over at få konsekvenser for kroppen også kan få konsekvenser for sociale relationer. For en af feriens funktioner er at få mere sammenhængende tid med ens nærmeste og opleve dem i længere tid ad gangen.

Og at ferie er vigtigt for snart sagt alt, kan Mogens Nielsen godt nikke genkendende til. Han sørger i dag for at holde ferier, og efter sit stress-sammenbrud valgte han at droppe it-verdenen for at blive stresscoach, og i dag lærer han andre, hvordan de håndterer stress.

”Jeg tror, det er en rigtig god idé at nå frem til en erkendelse af, at man som menneske har brug for hvile indimellem. Også selvom man elsker det, man gør til hverdag,” pointerer han.