Prøv avisen
Et nationalt traume

For unge i Grønland er selvmord blevet en kultur

I Nuuk tårner høje kors op ved vandkanten tæt på universitetet og med udsigt til fjeldet Sermitsiaq. Kirkegården er den nyeste af fire i byen. – Alle fotos: Cathrine Marie Nørgaard.

Grønland har verdens højeste selvmordsrate. Det er især unge, der er vokset op med vold, overgreb og alkoholisme, der tager deres eget liv

Da den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen i sidste måned besluttede sig for at arrangere et optog i Nuuk mod selvmord i Grønland, var det i håb om at få politikerne til at handle.

Og optoget er blot begyndelsen fra hendes side, lover hun. For strategiplanen ”National strategi for selvmordsforebyggelse i Grønland 2013-2019” har ikke været effektiv nok, mener hun.

”Det fungerer bare ikke med denne her strategiplan, for selvmordstruede mennesker venter flere måneder eller flere år på at få hjælp. Det er ikke nok bare at ringe til selvmordslinjen. Det er ikke kun en enkelt, anonym samtale, og så får man det bedre. Så der er brug for meget, meget mere hjælp. For de selvmordstruede bliver kastet rundt i systemet og oplever rigtig lang ventetid, og i den tid har de ingen. De har absolut ingen.”

Man er nødt til at kigge på udviklingen over tid for at forstå omfanget af problemet, lyder det fra flere eksperter. For selvmordstallet svinger fra år til år, og i et land med så få mennesker som Grønland er det forbundet med stor usikkerhed.

En opgørelse fra Lands- lægeembedet baseret på data fra Grønlands politi og Grønlands Statistik viser, at selvmordsraten er uændret, hvis man kigger på udviklingen over de seneste to femårige perioder. Fra 2008 til 2012 lå selvmordsraten på 75,1 pr. 100.000 indbyggere. I perioden 2013-2017 var tallet 75,6.

Dog kan man se et fald i raten, hvis man sammenligner med tidligere perioder. I 2000-2004 lå raten således på 84 selvmord pr. 100.000 indbyggere. Og i årene før var raten endnu højere.

Det er de unge mænd, der står for størstedelen af de mange selvmord i Grønland, viser en rapport fra den nordiske velfærdsdatabase Nomesco om de nordiske landes sundhed.

”Raten er også høj for piger, men højere for mænd. I Danmark er selvmordsraten stigende med alderen, men i de arktiske regioner er det de unge, der begår selvmord. På en måde er det blevet en kultur, fordi de unge bliver konfronteret med det, fra de er helt små. Det er pludselig en mulighed for dem,” siger seniorrådgiver Christina Viskum Lytken Larsen fra center for folkesundhed i Grønland ved statens institut for folkesundhed på Syddansk Universitet.

Kigger man i Landslægens årsberetninger, kan man se, at selvmordsbølgen startede omkring 1960, godt 10 år efter, at Grønlandskommissionen, der havde til formål at modernisere Grønland, blev nedsat. Derfor betragtes selvmord også som et nyt fænomen, som ”logisk set” kan kobles sammen med den udvikling, som begyndte i årene efter, at kommissionen havde afsluttet sit arbejde, fortæller landslæge Henrik L. Hansen:

”Statistisk hænger det sammen, så selvmordsraten steg, da man begyndte at modernisere Grønland. Det har, så vidt vi ved, stort set ikke eksisteret tidligere.”

Det er i de små samfund i bygderne, at selvmordsraten er højest, og i særdeleshed de nordlige og østlige egne af Grønland, fortæller Christina Viskum Lytken Larsen.

”Det bedste værn mod selvmord er forbedrede levevilkår. I vores befolkningsundersøgelser blandt voksne kan vi se, at der er meget høj forekomst af selvmordsadfærd blandt de personer, der er vokset op med vold, overgreb og alkoholproblemer i barndomshjemmet. Hos dem er der tre-fire gange så mange selvmordsforsøg.”