Ungt par i 20’erne: Teamwork om børnene kan godt være romantisk

Abier Chuhaiber og Rami Ismail fra Vejle var helt enige om, at de gerne ville have børn tidligt. Alligevel var det en stor forandring, da lille Noah kom til verden for tre år siden. Om et øjeblik støder en lillesøster til

Abier Chuhaiber og Rami Ismail fra Vejle har både lært meget om hinanden og om sig selv, efter de blev forældre til Noah for tre år siden. Om få dage bliver de forældre igen. –
Abier Chuhaiber og Rami Ismail fra Vejle har både lært meget om hinanden og om sig selv, efter de blev forældre til Noah for tre år siden. Om få dage bliver de forældre igen. – . Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix.

Babysædet er sikkert placeret på bagsædet i bilen, og storebror Noahs sæde er flyttet op ved siden af førersædet. I bagagerummet ligger tasken pakket og klar, for med kun to dage til termin kan lillesøster Jannah komme, hvornår det skal være, og bilen skal være parat til køreturen mod Kolding Sygehus.

Børnenes forældre, 29-årige Abier Chuhaiber og 28-årige Rami Ismail, virker nu helt rolige, som de sidder der i den lyse fireværelseslejlighed i Vejle og fortæller om, hvordan de har oplevet at gå fra bare at være de to og til at blive forældre. Hun er gået på barsel fra jobbet som associate marketing manager hos Lego. Han er selvstændig life og business coach og salgstræner. Sønnen Noah på tre år er i børnehave fem minutter derfra.

”For os var det naturligt at få børn relativt tidligt, og jeg har altid sagt, at jeg ville have mindst tre børn. Nu siger jeg nok, at jeg snarere vil have maks. tre børn,” siger Rami Ismail med et grin.

Han var 24 år, da sønnen Noah kom til verden efter en 23 timer lang fødsel på Kolding Sygehus. Abier Chuhaiber var 25 år.

”Ja, jeg havde faktisk troet, at jeg skulle have haft børn tidligere endnu, men jeg skiftede lidt mening, da jeg blev optaget af studiet og frivilligt arbejde. Jeg er stræbertypen, så jeg ville gerne gøre det godt,” siger Abier Chuhaiber og fortsætter:

”Sidenhen har vi talt om, at vi godt kunne have ventet lidt med at blive forældre og for eksempel have nået at se lidt af verden sammen først på en længere rejse. Men så endte det med all-inclusive-ferie til Tyrkiet i stedet, fordi det skulle være nemt med et barn.”

–
– Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

De har altid kendt eller i hvert fald kendt til hinanden. Rami Ismail voksede op med sine forældre og tre brødre i den lille by Brejning, som ligger tæt på Vejle, hvor Abier Chuhaiber boede med sin mor og tre søskende. De to familier med palæstinensisk-libanesisk baggrund kendte hinanden og havde samme omgangskreds.

”Siden barnsben har jeg villet giftes med Abier, det sagde jeg også til mine venner, da jeg var 13-14 år. Hun havde den her fantastiske udstråling og var kendt for at være en sej pige, der var dygtig i skolen og frivillig hos Røde Kors.”

Abier Chuhaiber sender sin mand et varmt smil. Han fortsætter:

”Problemet var, at jeg som teenager havde udviklet mig til lidt af en bandit, så jeg fandt ud af, at jeg måtte lægge mit liv om, hvis jeg skulle vinde hendes hjerte.”

Skæbnen ville, at de begge begyndte at læse virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen BSS ved Aarhus Universitet efter gymnasiet. En dag tog Rami Ismail mod til sig og skrev på Facebook: ”Hej Abier, hvordan går det?”.

”Indtil da havde jeg ikke skænket ham en tanke, men det lykkedes ham at charme sig ind,” siger Abier Chuhaiber med et grin.

De blev gift i april 2015, og allerede i august samme år var hun gravid. De flyttede først sammen efter brylluppet, som det er traditionen i deres arabiske kultur. Det var et naturligt næste skridt at tænke på børn umiddelbart efter – og selvom de havde forberedt sig på livet som forældre, var det alligevel en stor forandring, da den lille mørkhårede dreng kom til verden.

”Jeg tror måske, det var en større omvæltning for moderen end for faderen,” siger Rami Ismail.

Hans hustru nikker bekræftende

”Jeg ammede Noah, til han var næsten to år, og det gjorde, at Noah var lidt mere mor-glad...”

”Og med lidt mener hun meget,” siger Rami Ismail.

”Jeg synes, at det at gå fra at have sin egen frihed og kun være ansvarlig for sig selv og sin partner og til nu også at have ansvar for et barn, har været den største ændring. Uanset hvad du laver, skal du tænke babyen ind i det. Det er barnet, der sætter agendaen, men jeg kan også være lidt af en hønemor, har jeg fundet ud af,” siger Abier Chuhaiber.

Hun tror også, det har en betydning, at man i 20’erne stadig er ved at finde ud af, hvem man er, og hvad man vil.

”Og så står du med et barn, der ændrer dit livsperspektiv og giver dig en helt anden forståelse af, hvad kærlighed er. For mig har det sværeste været at finde ud af at være mig, samtidig med at jeg skulle være mor for et barn og samtidig være hustru. Jeg fandt ud af, at man ikke 100 procent kan have alle hatte på samtidig, og at man må sænke sine forventninger. Og det er Rami god til at minde mig om,” siger Abier Chuhaiber.

For Rami Ismail har det at blive far mere været ”vi tager det, som det kommer”.

”Forskellen for mig har primært været den nye form for kærlighed, man føler for sit barn, og så det mere lavpraktiske med rutiner, der skal ændres. Fordi Abier ammede i to år, var det hende, der puttede Noah, og jeg kunne godt tage ud engang imellem og mødes med mine venner og se fodbold.”

”Det handler nok om, at Rami tager lettere på tingene, end jeg gør. Og jeg har også lært nu, at jeg også bliver nødt til at have tid til at være Abier uden at have dårlig samvittighed, men det er noget, jeg skal øve mig i. Rami vil helt sikkert få lov at komme mere på banen, når lillesøster er her,” siger hun.

En læring, de begge tager med sig fra første barn, er, at man kan nok kan planlægge at få et barn, men man kan ikke planlægge, hvad der vil ske, og hvordan man kommer til at tackle det. Deres første kampe som par handlede især om, hvordan de skulle håndtere, når det uventede skete. For eksempel var Rami Ismail en aften ude at spise sushi med en kammerat, da Noah var spæd, og Abier Chuhaiber var alene hjemme med sønnen.

”Vi havde lige fået maden, da Abier ringede grædende til mig og sagde, at Noah havde fået 40 i feber og havde grædt uafbrudt i 15 minutter. Hun var i tvivl, om hun skulle ringe efter vagtlægen, og hun var vred på mig, fordi jeg ikke var der. Så jeg endte med at efterlade maden for at komme hjem.”

Hun bekræfter:

”Jeg har lært utrolig meget om mig selv og om dig, Rami. Og du har sikkert også lært meget om mig. Da vi fik Noah, var jeg virkelig kontrollerende og mente, at jeg vidste bedst, fordi jeg var moderen, og troede heller ikke, jeg kunne være væk fra mit barn, fordi jeg var nervøs for, at der ville ske noget. Der tror jeg, jeg vil slappe mere af med nummer to.”

–
– Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

De er bevidste om, at mange par bliver skilt, mens de har småbørn. Derfor har de også lavet en regel om, at de ikke må gå sure i seng. Problemerne skal afvikles inden sengetid. Hvilke værdier de ønsker at give videre til deres børn, er de også ret enige om. De er begge praktiserende muslimer, ligesom de begge er vokset op i hjem uden ret mange midler, og de har lært, at penge er nogle, man tjener selv. Rami Ismail siger:

”Selvom vi har nogle helt andre ressourcer, end vores egne forældre har haft, så vil vi ikke bare være curlingforældre, der hiver penge op af lommen ved enhver lejlighed. Ønsker man sig noget, eller vil de have et kørekort, må de få sig et job og spare op. Vi ønsker også, at vores søn og datter skal opdrages ens og have de samme muligheder.”

Henad vejen har de opbygget det, de selv definerer som et godt teamwork om at være forældre. Rami Ismail arbejder hjemmefra og har mulighed for at hente og bringe Noah, mens Abier Chuhaiber har en længere vej til jobbet i Billund.

”Teamwork om børn kan faktisk godt være romantisk. Vi elsker hinanden højt og er også stadig forelskede det meste af tiden. Men vi er også klar over, at vi skal huske at prioritere hinanden,” siger de.

Rami Ismail har været i børnehaven og hente Noah, som kommer løbende ind i stuen i energisk treårsstil. Han får et stort kram og kys af sin mor. Netop det er det mest fantastiske ved at være nogens forældre, er de enige om:

Den ubetingede kærlighed, som man får og føler for det lille menneske.