Forbi et af de store gårdsalg, hvor alt spiseligt, der kommer op af jorden, kan købes, og forbi den hvidkalkede middelalderkirke Besser Kirke – begge på venstre hånd, når man kommer fra Tranebjerg – og lige før Samsø Efterskole fører en lille undseelig grusvej til højre op mellem marker og grønne plæner.
Grusvejen leder op til et af de smukkeste områder på hele øen, men det er ikke et sted, man udelukkende tager hen for at gå lange ture, mens man nyder naturen, der fra store dele af området også omfatter en udsigt ud over Kattegat. Folk kommer her for at spille golf, stedet er nemlig Samsø Golfklub, hvis 18 huller spreder sig som en vifte fra det højeste punkt, klubhuset, og ned mod Kattegat. Så det er primært golfspillere, der er i besiddelse af det såkaldte ”golf-kørekort”, der færdes her på de grønne arealer. Ikke uden grund kaldes Samsø Golfklub for Danmarks smukkeste – i hvert fald en af dem. Men den er ikke bare smuk, banen er miljørigtig, idet klubben ikke anvender sprøjtegifte.
Men man behøver ikke være entusiastisk golfspiller eller bare helt almindelig golfspiller for at få adgang til stedet. Ud over den lange 18-hullersgolfbane råder klubben også over en såkaldt par 3-bane, og hvad de færreste gæster og turister måske er klar over, er der adgang for alle på par 3-banen.
”Folk er velkomne til at komme her og prøve at spille golf. Ingen behøver at holde sig tilbage, selvom man aldrig har prøvet det før. Man får rørt sig, mens man går rundt i naturen, og prismæssigt er det såmænd ikke dyrere end at tage familien med til en gang minigolf,” siger Mette Kramer, der sammen med Jesper Rasmussen er træner eller pro, som man siger blandt golfspillere, i Samsø Golfklub.
I sit ”civile” liv er Mette Kramer lærer på Samsø Efterskole, hvor hun blandt andet står i spidsen for skolens golflinje, og hvert skoleår har hun jævnligt 40-50 efterskoleelever med på par 3-banen.
Mette Kramer fortæller også, at hun ofte oplever, at folk, der ikke spiller golf, bliver overraskede, når de opdager, at man faktisk uden videre kan gå fra gaden og ind på en golfbane og spille. Og det er netop, hvad man kan på en par 3-bane, som ikke kun Samsø Golfklub, men langt de fleste golfklubber har.
Og de fleste steder fungerer par 3-banen som en ”pay and play-bane”, betal og spil-bane, så alle kan deltage. Kendetegnet for banerne er, at de er betydeligt kortere end en almindelig 18-hullersbane. Men de er udfordrende for enhver golfspiller, også de øvede, og betegnelsen ”par 3” angiver blot, at en dygtig spiller kun bør bruge tre slag for at få bolden i hul på greenen.
”Men den slags behøver man ikke tænke over, når man aldrig har spillet før. Det handler om at have det sjovt sammen, at få noget motion, og mange af vores gæster synes faktisk, det er sjovt på denne måde at prøve en for dem helt ny sportsgren,” siger Mette Kramer.
På Samsø koster det 75 kroner pr. person at spille de ni huller på par 3-banen, og så må man faktisk spille banen to gange for det beløb. Har man aldrig spillet golf før, har man naturligvis ikke udstyret, men den sag løser golfklubben ved at stille golfbags (tasker) med køller og jern og bolde til rådighed for 75 kroner pr. bag. Det vil sige, at en familie på fire kan spille golf for i alt 450 kroner.
Har man lyst til lidt introduktion til spillet, for det ser nu engang lettere ud, end det reelt er, at få golfboldene op at flyve, så kan man altid lave en aftale med en af klubbens trænere. ”Der er ikke mange, der gør det, måske fordi de ikke er klar over, at det er en mulighed. Men det gør selvfølgelig golfturen dyrere, og det holder nogle tilbage,” siger Mette Kramer. En golflektion på 25 minutter koster omkring 150 kroner.
”Vi har mange unge, der kommer forbi og spiller banen. Måske har de en lille intern konkurrence kørende, men her kommer også familier, der er på ferie på øen og gerne vil være aktive sammen. Golf kan spilles af folk i alle aldre, og vi har haft besøg af familiegrupper, hvor både børn, forældre og bedsteforældre har været med,” siger Mette Kramer.
Da Kristeligt Dagblad besøgte Samsø Golfklub, var par 3-banen fyldt op af et polterabend-selskab, der således indledte aftenens fest med lidt sjov og fysisk aktivitet, og at dømme ud fra latter og råb har den dengang kommende brudgom og hans venner haft en fornøjelig dag sammen. Den begyndte i hvert fald godt!
At golfklubben med sine gæster er et stort aktiv for Samsøs samlede turistindtægter, lægger Jacques Rahr Knudsen fra VisitSamsø, den lokale turistorganisation, ikke skjul på. ”Der kommer mange gæster til Samsø med det formål at spille golf, og mange af dem bliver på øen mere end en dag,” siger han.
Samsø Golfklub har regnet sig frem til, at gæster på Samsø, der har spillet golf i klubben og har betalt for det, i alt har lagt omkring 27 millioner kroner på øen i 2016.
Det svarer faktisk til mellem 8 og 10 procent af Samsøs samlede turistomsætning i samme år. Og det er jo en del. Man er nået frem til tallene ved at tage udgangspunkt i 6000 green-fees (eller billetter), der blev solgt på golfbanen i fjor. Nogle er kommet for at spille en dag, andre har opholdt sig længere tid på øen. I gennemsnit anslår man tre døgn, og man ved fra undersøgelser, at en golfgæst lægger cirka 1000 kroner pr. døgn. Nogle har familien med, der også bruger penge, og på den måde når man frem til de 27 millioner kroner.
Så golfklubben er et aktiv for turismen, og Jacques Rahr Knudsen fortæller, at man i samarbejde med færgeselskabet Færgen, der sejler mellem Kalundborg og Ballen Havn, markedsfører golfpakker, altså et samlet tilbud, hvor færgeoverfart, overnatning og golfspil købes og betales på en gang.
Når han begejstret taler om området ved golfbanen, er man ikke i tvivl om, at han dagligt arbejder inden for turisme, men han kan nu også en anden historie af den slags, der – endnu ikke – har fundet vej til turistbrochurerne.
”Det anderledes ved Besser Kirke er, at den ligger forholdsvist langt fra selve landsbyen, cirka halvanden kilometer. Dengang opførte man kirken tæt på landsbyen, hvor folk jo færdedes. Det fortælles, at da man i middelalderen omkring 11-1200-tallet besluttede sig for at bygge en kirke i landsbyen Besser, så blev alle mænd, unge som gamle, indkaldt for at grave fundamentet ud og lægge de store kampesten på plads. Da man næste morgen mødte op, var alle de store sten flyttet ud på marken, der hvor kirken står i dag. Stenene blev flyttet tilbage, men næste morgen lå de igen ude på marken. Da det skete en tredje gang, opgav de gode folk, og kirken blev opført der, hvor stenene lå, og hvor kirken ligger i dag – et stykke vej fra Besser,” fortæller Jacques Rahr Knudsen, der med et glimt i øjet tilføjer, at det mest sandsynlige er, at kirken blev opført sådan cirka i midten af Besser Sogn, dér hvor den stadig står.
