Lola Jensen: Vejen til det gode liv går gennem ordet ”pyt”

Familievejleder og forfatter Lola Jensen var ny i jobbet, da hun mødte en familie, som formede hendes arbejdsliv og forstærkede hendes selvforståelse

”Indadtil holder jeg fast i den positive tilgang til hverdagen,” siger forfatteren Lola Jensen. –
”Indadtil holder jeg fast i den positive tilgang til hverdagen,” siger forfatteren Lola Jensen. – . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Det var min tredje familie som familievejleder, og jeg følte mig stadig ret uprøvet i efteråret 1984. De første to familier var gået tåleligt, og nu sad jeg hos det tredje forældrepar, som også ønskede hjælp til at håndtere forældrerollen.

Vi brainstormede om samværsmuligheder for en familie i weekenden – både de gratis aktiviteter og dem, der koster.

”Hvad kan man egentlig lave sammen som familie, når man har fri?”, spurgte jeg i en optimistisk tone med forventning om at få forslag som brætspil, skovtur og en tur på legepladsen. Faderens respons var dog prompte:

”Du taler om fællesskab, men min kone og jeg går kun i seng med hinanden en gang hvert halve år. Kalder du det fællesskab? Og det er endda en af de gratis glæder.”

Der blev helt stille, tavsheden var så pinlig. Jeg følte mig slet ikke kompetent til at svare noget fornuftigt, og jeg husker stadig den blussende varme i kinderne. Min hjerne kværnede rundt efter forslag til en undsætning, og jeg forsøgte bare desperat at huske, hvad jeg havde lært på familievejlederuddannelsen: Alliér dig aldrig med den ene af parterne. Okay, så det nyttede ikke at sige: Hold da op, det var ikke meget. Heller ikke: Med to børn er det da meget godt klaret.

Så var det, jeg huskede den, teknikken ’reframing’ eller på dansk: Reformulering/positiv omformulering. Det handler helt enkelt om at vende det negative til noget positivt, se muligheder i det umulige. Så jeg slog et stort smil op og sagde:

”Nårh ja, det er da i hvert fald to gange om året.”

Vi brød alle ud i en forløsende latter, og det var nok til at komme ind over dørtrinnet, så parret fik lyst til at give mig en chance for at hjælpe dem. Deres øjne signalerede: Den slap hun meget godt fra. Og jeg tænkte: Wow, sikken virkning. Positiv omformulering kan virkelig være en effektiv redningsplanke ud til en fastlåst familie.

Lige siden har positiv omformulering været den faglige krumtap i mit arbejde og en afgørende årsag til den styrke, jeg har haft. For jeg lærte hurtigt, at netop evnen til at se muligheder i stedet for forhindringer i høj grad er vejen mod det gode liv. Når børnene igen har rodet alting til, kan man glæde sig over, at de leger så godt og ikke bare sidder passive med iPad’en.

Og hvis de står alt for tidligt op, er det jo godt, at de ikke er svære at vække og enormt morgensure. Det lyder måske banalt, men tro mig: Er man endt i en situation, hvor al energi er væk, og man kun kan se mørke, er det lige præcis den slags praktisk optimisme, der kan være med til at hive folk op.

Jeg har selv af natur ret nemt ved at få vendt tingene til noget positivt, men at arbejde systematisk med den tankegang et helt arbejdsliv og se, hvilken effekt den kan have, har helt klart påvirket mig yderligere i den retning. Det er også kommet mit privatliv til gavn, for det nytter jo ikke noget, at jeg hele dagen er en bombe af overskud over for folk, der er i underskud, og så kommer hjem og bider ad min mand, fordi han måske har efterladt madrester i afløbsristen igen.

Det gør jeg så alligevel nogle gange, jeg er jo bare et menneske, men jeg kan mærke, at troen på effekten af at tænke positivt har sat sig mere grundlæggende i mig, og jeg er blevet endnu hurtigere til at komme op af de huller, vi alle falder i.

Selvfølgelig kan man ikke bare omformulere sig ud af alvorlig sygdom, dødsfald, ulykker og den slags. Bare at være lalleglad og fornægte livets alvor er både ukonstruktivt og farligt. Jeg kan også nogle gange komme til at dræne folk den forkerte vej ved at vise så meget overskud, at det bliver irriterende, og så må jeg jo dæmpe mig udadtil.

Men indadtil holder jeg fast i den positive tilgang til hverdagen. For hæver man sin bagatelgrænse lidt og lærer sig det gode ord ”pyt”, er det min klare erfaring, at mange – også alvorlige problemer – kan bekæmpes i opløbet.

ANNONCE: Køb bogen her