Prøv avisen

Velkommen til opmærksomhedskrigen

Sådan så kampen om opmærksomheden ud, før vi begyndte at tale om opmærksomhedskrigen. Den dengang toårige har forsøgt at gemme sig med en iPad betaget af alt, hvad man kan med en skær, skriver journalist Else Marie Nygaard. – Foto: Else Marie Nygaard

Engang smadrede børn ruder, når de sparkede til en læderbold eller skød langskud med slangebøssen. Det har min digitalt indfødte datter til gode at gøre, men hun har undersøgt, om en telefon kan svømme, skriver journalist Else Marie Nygaard

Der findes et foto, jeg ikke er stolt af. Jeg kom til at tænke på det, fordi det snart er 10 år siden, det blev taget, en time efter at vores yngste kom til verden på Hvidovre Hospital. Hun er i mine arme, og på den måde er alt godt. Men mit blik er ikke rettet mod hendes ansigt, men mod min telefon. Velkommen til verden. Velkommen til opmærksomhedskrigen.

Da hun var et halvt år, tog opmærksomhedskrigen til. Jeg fik en iPod Touch og siden fulgte en række andre produkter fra samme firma. Min begejstring var nærmest enorm. Og jeg kan ikke prale af at have holdt mit barn væk fra skærme. Det viser et foto, jeg tog, da hun var halvandet år og med familien i en britisk boghandel, hvor hun sidder med en bog om hunden Plet. Hun klasker sin hånd mod siden med en vis desperation. Hvorfor mon denne adfærd? Plet er en international billedbogsstjerne, og nogle måneder tidligere havde jeg købt en interaktiv version af samme bog til min iPad, og datteren vidste, at når hun trykkede på hunden, kom der lyde og andre effekter. Det var derfor, hun frustreret forsøgte at få en reaktion ud af bogen i boghandlen.

Engang smadrede børn ruder, når de sparkede til en læderbold eller skød langskud med slangebøssen. Det har min digitalt indfødte datter til gode at gøre, men hun har undersøgt, om en telefon kan svømme. Og så var der den eftermiddag, hvor hun var med til et voksenselskab som fireårig og fik lov at sidde på gulvet med en iPad. Det gik fint, indtil hun holdt en pause fra skærmen, og hun tog plads på sin stol ved bordet uden at bemærke, at et stoleben hvilede på iPaden.

Nu kan det lyde, som om barnet er opvokset med snuden i en skærm. Det er ikke tilfældet. For hvad er en veninde i forhold til en skærm? Hvad er en kat i forhold til en skærm? Og tror man ikke, hun leger, skal man blot kigge ind på hendes værelse, hvor hun jævnligt forsvinder ind i verdener befolket af alt godt fra legetøjets verden tilsat frejdig fantasi.

Vi har haft konflikter, hvor hun har mindet om, at det ikke kun var, da hun var nyfødt, at jeg sad med ansigtet vendt mod en skærm. Jeg har sagt fra, når hun har insisteret på, at Netflix skulle køre på iPaden, mens hun tegnede. Hun har set, at jeg har spillet Wordfeud på telefonen, mens vi så familiefilm. Er det bedre end at tegne og streame serier? Sådan lyder det i opmærksomhedskrigen.

Hvordan finder man en kløgtig digital balance? I min reol står der bøger, som perspektivrigt fortæller om konsekvensen af et liv med skærme, og jeg tror faktisk, der er en eftertænksomhed på vej.

Lad mig komme med tre eksempler fra mit nære liv. På min datters skole vedtog man, at skoledagen skulle være mobilfri. Da beskeden var delt, troede skolelederen, at hans computer havde fået virus. Der var usædvanlig mange mails i indbakken. Det var ikke virus, men taknemmelige beskeder fra omkring 100 forældre.

For snart et år siden skiftede årgangen til et fritidshjem, hvor der var mulighed for fri leg på telefonen. De godt 100 børn måtte dog kun bruge telefonerne i et sofaområde. Og her sad langt de fleste børn nærmest klumpet sammen, mens det mindretal af børn, som ikke havde skærme, kæmpede om at vinde vennernes opmærksomhed. Skal det virkelig være sådan, når man er ni år? Nogle børn og vældig mange forældrene beklagede sig. Fritidshjemmet sadlede om, udklædningstøjet, krea-rummet og fodbolden vandt.

Kan man forestille sig, at man laver gammeldags legeaftaler og ikke holder sig til at mødes i onlinespil? Ja, der er et alternativ til computerspillet Fortnite. I stedet for at beklage sig over de konflikter, online-spillelivet skaber i drengegruppen, har forældrene bestemt, at drengene i en måned ikke spiller online. Det er besværligt, men bestemt ikke umuligt. Velkommen til opmærksomhedskrigen 10 år senere.