Prøv avisen

Amalie og Emilie er veninder i en brydningstid

Amalie Utzon (tv.) og Emilie Kauffeldt Wegener glæder sig begge, til Amalie skal være mor. Foto: Petra Theibel Jacobsen

De har holdt hinandens hår, når de har kastet op. Og de er også engang kørt til fest på en Puch Maxi. Nu venter den ene barn, og voksenlivets ansvar har taget over fra ungdommens fester. 25-årige Amalie Utzon og 24-årige Emilie Kauffeldt Wegener er veninder på 10. år. De har ikke meget tilfælles, men kan heller ikke undvære hinanden

Emilie Kauffeldt Wegener føler hen over Amalie Utzons runde mave, hvor en lille baby vokser på femte måned. Den lille pige er begyndt at sparke af og til, og det er første gang, Emilie Kauffeldt Wegener ser maven.

”Nej, hvor er det vildt! Det er helt mærkeligt,” siger hun.

”Ja, ikke?” siger Amalie Utzon og smiler.

Hun er den første i Emilie Kauffeldt Wegeners omgangskreds, der får barn, og det er ny grund, der brydes.

Emilie Kauffeldt Wegener stod på Metropolitan Museum i New York, da en sms i efteråret tikkede ind på hendes telefon med den korte, pludselige besked, at Amalie Utzon var gravid. Andre ville måske have ringet eller forberedt hinanden, men Amalie Utzon og Emilie Kauffeldt Wegener har en slags tradition med at kunne koldstarte en samtale, som de formulerer det.

”Med mange af mine andre venner skal man varme lidt op, før samtalen kan komme ind på noget stort eller sårbart,” forklarer Amalie Utzon.

”Men med dig kan man bare koldstarte. Lidt som at sige: 'Nå, men jeg har altså lige fået en abort', fem minutter efter at man har sagt hej.”

De to veninder lægger ikke mange bånd på sig selv, mens de taler. De er vant til at dele intime detaljer og lader sig ikke anfægte af en tredje persons tilstedeværelse. De ler og taler til hinanden, mens de fortæller og forklarer. Præcise datoer og nedslag fortoner sig, og de må flere gange hjælpe hinanden på vej til at huske, om det nu var dér eller dér.

Men sikkert er det, at de mødte hinanden lidt tilfældigt, da de i 2006 gik i 8. klasse. Amalie Utzon, som er opvokset i Holbæk, fik en kæreste, der boede i Hareskovby ved København. Her boede Emilie Kauffeldt Wegener, og gennem Amalie Utzons kæreste mødtes de to til fester. Langsomt udviklede venskabet sig til, at de også sås alene og tog den halvanden time lange vej for at besøge hinanden. Og da forholdet brast mellem Amalie Utzon og hendes kæreste, var det Emilie Kauffeldt Wegener, der trøstede hende.

I dag er de nået til midten af 20'erne, og voksenlivet er trådt ind. Amalie Utzon er landsformand i Ungdommens Røde Kors og er i gang med studierne i statskundskab på Københavns Universitet. Emilie Kauffeldt Wegener mangler specialet i pædagogik og er lige kommet hjem fra et halvt års udveksling i Toronto i Canada. Selvom tiden går, og der ofte går lang tid, hvor de ikke ses, er de stadig tætte og fuldt opdaterede på de små og store ting.

Deres venskab er blevet til i årene med identitetssøgen og store skift. I årene, hvor man flytter hjemmefra, begynder på en uddannelse og finder sine egne ben i et voksenliv. Men på trods af skift og nye retninger har de holdt sammen.

”Det er rart med os, at man ikke behøver at se hinanden en gang om ugen, for ellers går det i stykker. Der kan godt gå et halvt år, og så starter man med at sige: 'Det, jeg var ved at sige sidst, var“',” fortæller Emilie Kauffeldt Wegener.

”Der er mange venskaber, hvor jeg har følelsen af at skulle arbejde lidt mere for det. Hvor jeg aktivt tænker, at jeg skal prioritere det. Sådan er det ikke med dig. Måske er det, fordi jeg altid har det helt vildt sjovt, når vi er sammen,” siger Amalie Utzon.

Egentlig har de to ikke så meget tilfælles ud over en kærlighed til rapmusik, som de dyrkede i begyndelsen ved at tage til koncerter sammen. Men de har kunnet tale sammen om alting. Om kærester og familieproblemer. Om den famlende proces med at finde sig til rette i et spirende voksenliv.

Det første store skift kom i 2010, da de blev studenter. Amalie Utzon flyttede til København for at gå på universitetet, og Emilie Kauffeldt Wegener tog på ski i Frankrig i fire måneder.

”Der sker noget i den fase, hvor man starter på en uddannelse, hvor man har meget travlt med at dyrke de symboler, som hører sig til den identitet, man er ved at bygge op. Nogle venskaber taber man der, fordi den anden enten ikke begynder på et studie og stiger af det ræs, eller fordi hun synes, at man er irriterende, når man pludselig tror, at man er den nye Sartre,” siger hun og smiler.

Men selvom Amalie Utzon fik en ny hverdag i København, og Emilie Kauffeldt Wegener havde en helt anden hverdag tusind kilometer væk, ændrede det ikke på venskabet.

”Måske har det i virkeligheden være karakteristisk for vores venskab, at vi tit har været forskellige steder. Ikke bare fysisk, men også i livet. Så har jeg haft meget travlt med at være kæreste, hvor du har været single, eller omvendt. Nogle følges man med, hvor man har en livsfase til fælles - som nu, hvor jeg får adgang til en eksklusiv forældreklub, når jeg får barn - men vi har sjældent haft fælles livsbane, og det har ikke ødelagt noget,” siger Amalie Utzon.

”Jeg tror, det handler om, hvor tryg man er ved hinanden. At man hviler i venskabet,” siger Emilie Kauffeldt Wegener. ”Selvom der som nu er gået et halvt år siden sidst, kan jeg altid betro mig til dig med alt muligt. Jeg ved, at du aldrig vil dømme mig, hvis jeg havde gjort noget dumt.”

”Der er også en tryghed i, at vi har kendt hinanden, siden vi drak vodka og lærte at ryge cigaretter. Vi har kendt hinanden i en fase, hvor man skulle finde sin identitet, og det betyder noget,” siger Amalie Utzon.

”Ungdomsvenskaber er tit knyttet til nogle symboler som det, at man har gået i gymnasiet sammen eller drukket mange øl i baren eller elsker Spice Girls eller har været ridepiger. Så bliver det en stor ting, når den ene skifter livsstil eller går i en ny retning. Men sådan har det ikke været for os,” siger Amalie Utzon. ”Vi har aldrig været der, hvor vi har haft alting til-fælles. Der har været nogle vilkår, som har været fundamentalt forskellige.”

”Nej, vi hørte godt nok en del rap sammen engang og var til koncerter og sås til Roskilde Festival, men det gør vi ikke så meget længere,” siger Emilie Kauffeldt Wegener.

”Vi har aldrig haft et venskab, der er defineret af, at vi ligner hinanden og gør de samme ting. Nærmest tværtimod. Nogle pigevenskaber handler meget om at legitimere det med et 'vi kan godt lide', eller 'vi gør altid',” siger Amalie Utzon.

”Det der 'vi' kan også være en konkurrence, hvor man konkurrerer om, hvem der gør noget bedst. Det har vi aldrig haft, og det er en stor styrke,” siger Emilie Kauffeldt Wegener.

”Vi har heller aldrig haft samme omgangskreds, vi har ikke læst det samme, vi har ikke boet samme sted. Vi kender hinandens venner, men det er, fordi vi har mødt dem til en fødselsdag. På den måde er der noget konkurrence, som bliver pillet ud af det, som ellers fylder meget hos nogle. For nogle er det et issue, at den ene starter på universitetet før den anden for eksempel,” siger Amalie Utzon.

Hun forklarer, at forskellighederne har betydet, at de har kunnet møde hinanden, som de er, og tale om identitet og eksistens frem for et interessefællesskab, der kan ændre sig med årene.

”Der er ingen forventninger til, hvad venskabet skal være. Nogle gange har det været et festvenskab, og så har det været en slags krisevenskab, hvor man skulle hjælpe hinanden gennem kærestesorger og identitetskrise,” siger Amalie Utzon.

”På den måde har det skiftet karakter, og det er måske også det, der gør det trygt. At det har skiftet karakter uden at have ændret sig. Og nu er vi her, og der er gået 10 år.”

Nu står de over for en ny livsfase. Selvom Amalie Utzon er den første af Emilie Kauffeldt Wegeners venner, der får børn, har Amalie Utzon andre venner, der er blevet forældre. Hun forklarer, hvordan netop disse år markerer et nyt skift, som kan være afgørende for venskaber.

”Lige nu får man enten børn og køber en andelslejlighed, eller også slår man op med den kæreste, man har haft op gennem 20'erne. Den ene halvdel får du billeder fra klokken 5 om natten med en stribe shots på en eller anden bar, den anden halvdel sender babybilleder. Der er flere venskaber, hvor jeg tænker, at det skift kan blive en udfordring, men sådan har jeg det ikke med os. Vi har været forskellige steder hele tiden, det har bare været vilkåret for vores venskab,” siger hun.

Hun forklarer, hvordan indholdet af et venskab også har ændret sig for hende i de senere år. Særligt efter at hun i 2013 blev landsformand for Ungdommens Røde Kors.

”Når man får et fuldtidsjob, er det dine kolleger, du ser mest, så du taler mest fagligt. Og så får man brug for, at der er noget andet. Da man gik i gymnasiet, handlede venskaber lidt om alting. De handlede om det indholdsmæssige i den der danskeksamen, og de handlede om uddannelsesvalg og kærester. Nu kommer de mere og mere til at handle om, hvem man er. Indholdet af, hvad man laver fagligt, bliver mere ligegyldigt i de tætte venskaber, mens det fylder mere i netværksvenskaber. Der ville det være helt mærkeligt at sige 'hvordan har du det egentlig?' eller 'jeg var lige min kæreste utro i weekenden',” siger hun.

Derfor taler hun eksempelvis næsten aldrig med Emilie Kauffeldt Wegener om de ting, hun laver i Ungdommens Røde Kors. Ikke fordi de ikke betyder noget, eller fordi Emilie Kauffeldt Wegener ikke må vide det, men det er ikke det, deres venskab handler om. Det kan hun tale med andre mennesker om.

”Jeg tror, det hører med til at blive voksen. At man har brug for, at ens veninder ved noget om det, der foregår oppe i hovedet. Ikke om jobskifte eller om, hvorvidt man er startet på kandidaten. Det er mindre væsentligt, for der er alle de her skift. Man har kompetente, gode bekendte til noget specifikt, og så har man venner til alt det andet, som angår, hvordan man har det, eller hvem man er, eller hvordan man forholder sig til ting,” forklarer hun.

”Vi leder heller længere ikke efter, hvem vi selv er. Men nu kender vi hinanden og har været med i den proces, og på den måde er vi kommet dybere ned til et sted, hvor vi kan vende de vigtige ting med hinanden,” siger Emilie Kauffeldt Wegener.

”Jeg har en fornemmelse af, at vores venskab gør os klogere på os selv. Det er ikke, fordi det er et selvrealiseringsprojekt, men der er noget i, at man bliver en mere helstøbt person af at dele de svære ting med nogen, som har kendt en i lang tid frem for nogen, som har kendt en i en eller anden specifik kontekst,” siger Amalie Utzon.

Emilie Kauffeldt Wegener stryger igen Amalie Utzons mave.

”Jeg glæder mig helt vildt, til du får det barn. Jeg glæder mig til at lære det at kende,” siger hun.

”Jeg er spændt på at se, hvordan det kommer til at forandre tingene. Når man går fra at være Amalie til at være mor,” siger Amalie Utzon.

”Jeg kan ikke se, hvordan vores venskab skulle slutte af den grund. Jeg føler, at jeg kommer til at have dig i mit liv resten af mit liv,” siger Emilie Kauffeldt Wegener.

”Ja, sådan har jeg det også,” siger Amalie Utzon. ”Der er nogle, hvor man godt ved, at hvis den anden flytter langt væk, går det i stykker. Men sådan har det jo været fra starten med os, og vi er her endnu.”

Emilie Kauffeldt Wegener mærker efter liv i Amalie Utzons mave. Foto: Petra Theibel Jacobsen
”Vi har heller aldrig haft samme omgangskreds, vi har ikke læst det samme, vi har ikke boet samme sted. Vi kender hinandens venner, men det er, fordi vi har mødt dem til en fødselsdag," fortæller Amalie Utzon. Foto: Petra Theibel Jacobsen
Nu står de over for en ny livsfase. Selvom Amalie Utzon er den første af Emilie Kauffeldt Wegeners venner, der får børn, har Amalie Utzon andre venner, der er blevet forældre. Foto: Petra Theibel Jacobsen