Hvad stiller man op, når der er ubalance i venskabet?

Venskaber er vigtige, når vi ikke længere bor, hvor vi voksede op, skriver Cecilie, der både har oplevet venskaber, hvor hun gav meget, og andre, hvor den anden var mere åben og opsøgende

Jeg vil være glad for, hvis I vil skrive lidt om venskaber. Jeg oplever det som en meget stor rigdom i livet, men har også indimellem haft udfordringer i forhold til nogle af mine venskaber, skriver en læser.
Jeg vil være glad for, hvis I vil skrive lidt om venskaber. Jeg oplever det som en meget stor rigdom i livet, men har også indimellem haft udfordringer i forhold til nogle af mine venskaber, skriver en læser. Foto: Nima Stock/ritzau.

Kære brevkasse

Jeg vil være glad for, hvis I vil skrive lidt om venskaber. Jeg oplever det som en meget stor rigdom i livet, men har også indimellem haft udfordringer i forhold til nogle af mine venskaber. Det kan handle om en ubalance i forholdet. Nogle venner har jeg mere brug for, end de har brug for mig. Mens andre har mere brug for mig, end jeg for dem. Ubalancen kan handle om, hvor meget personligt man har brug for og lyst til at dele med den anden, eller om, hvor tit man gerne vil have kontakt.

Naturligvis vil der være forskellige tider i et venskab, hvor balancen tipper den ene eller den anden vej, men nogle venskaber er mere konstant i ubalance.

Jeg har oplevet det som at være ”lille”, når jeg gennem længere tid var den, der delte mest sårbart stof fra mit liv. Et venskab har jeg faktisk valgt at afslutte af samme grund. Modsat har jeg kunnet føle mig nærig med mig selv, når jeg ikke har haft lyst til at dele lige så meget af mig selv med en ven, som vennen deler med mig. Og jeg har kunnet føle mig troløs, hvis jeg ikke har syntes, at jeg har kunnet eller villet prioritere så meget tid sammen med den anden, som den anden gerne har villet den anden vej.

Det med tiden har også handlet om, at jeg i nye livssituationer som ægteskab, børn og krævende arbejde ikke har haft det samme overskud til mine venner som i andre perioder. Nogle venner har følt sig svigtet. Derfor blev det for svært at fortsætte venskabet på et lavere blus, og så gled det ud. Men så gnaver en dårlig samvittighed hos mig: Var jeg en troløs ven?

Modsat oplever jeg perioder med stor appetit på kontakt med mennesker, men kan så blive bekymret for, om jeg skaber forventning hos nogle om, at vi er på vej ind i et venskab, som jeg næppe har plads til at prioritere på sigt i mit liv. Men det er så givende at møde nye mennesker og tale med dem, at det heller ikke giver mening at undlade gode og nære samtaler med nye mennesker.

Venlig hilsen

Cecilie

Kære Cecilie

Tak for dit brev om venskaber. Der er rigtig mange spørgsmål, så vi har valgt at besvare første halvdel af dit brev i dag, og så kommer resten af dit brev næste fredag med spørgsmålene om venner, der bliver årsag til store livssmerter.

Venskaber er, som du skriver, en meget stor rigdom i livet. Tænk, at man kan møde mennesker på sin vej, som man kan blive knyttet til, og som man kan dele vigtige ting med, både i gode og svære tider.

Mange mennesker har erfaret vigtigheden af nære venskaber og kan berette om utallige ting, som gør, at det er dyrebart. Vi mennesker er jo sociale væsener, som lever af hinanden, og hvor dialog, samspil, hjælpsomhed og fælles oplevelser er med til at give livet indhold og mening.

Aristoteles sagde det så stærkt: ”Uden venner ville ingen ønske at leve selv med alle de øvrige goder i behold.”

Samtidig er venskaber også en kompleks størrelse, som ikke ser ens ud livet igennem. Menneskelige fællesskaber kan være sårbare og båret af forskellige forventninger og forskellig ydeevne. Og vi kan selv have perioder med mere eller mindre overskud.

Mærkeligt nok er det ikke et område, der er forsket meget i. Men vi vil godt nævne Harvardprofessoren Robert Waldingers lykkeforskning, som konkluderer, at fortrolige og trygge relationer er de vigtigste ingredienser til et liv med glæde og mening.

Tidligere boede vi mennesker i højere grad samme sted hele livet tæt på de mennesker, vi altid havde kendt. Både familie og venner. I dagens Danmark rykker vi rundt som aldrig før. Få bor det samme sted, hvor de gik i skole eller var unge.

Vi skifter bolig og landsdele og lande og arbejdsplads, nogle skifter ægtefælle, vi har kontakt med både gamle og nye venner på Facebook, vi hilser på folk i fitnesscenteret. Vi ønsker også at engagere os i vores børns liv og møder ad den vej nye relationer, og vi kan hurtigt komme fra sted til sted.

Alt i alt møder vi langt flere mennesker i vores liv end nogensinde før, hvilket fører til, at vi har mange typer relationer og kan få både forventninger, glæder og skuffelser fra mange sider. Der er derfor kamp om tiden, og man må i langt større grad hele tiden vælge til og fra, samtidig med at vi alle er begrænsede.

Måske er første skridt i din proces at erkende og acceptere, at du ikke kan nå helt så meget, som du måske kunne forvente, eller som du har lyst til. Og måske skal du i større grad tænke mere barmhjertigt om de ting, du ikke magter eller når.

Du skriver, at du har børn, ægtefælle og et krævende job, og du fortæller, at der er perioder, hvor overskuddet ikke altid er der. Måske skulle du netop tænke på, hvilke af dine venner også blandt de nyere kontakter, du nævner, som du egentlig har lyst til at snakke med, og som er nærende for dig, og som du kan opleve en ligeværdig og ærlig dialog med.

Vi fornemmer, at du let kan komme i et dilemma, når du ikke helt har lyst og tryghed til at dele din sårbarhed med bestemte mennesker. Eller du kan opleve, at du har delt ganske meget, men det er, som om du ikke får respons på samme kanal.

I begge situationer er det, som om du let kommer på arbejde. Og det er også fint, hvis man har overskud, at man rækker en hånd ud til en ven, der trænger. Det er vi alle afhængige af. Og det kan du vælge at gøre, når du magter det. Og så er det måske vigtigt for dig at erkende, at nogle af dine venner ikke er så personlige. Dem kan du så gå i biografen eller lignende med i ny og næ. Men ikke forvente mere end det.

Måske er der andre, du må vove mere sammen med. Måske er det også en øvelse for dig at lægge kortene på bordet over for nogle af dine venner og dele med dem, hvor taknemmelig du er for dem, men også være ærlig og realistisk omkring din livssitua- tion og din energi.

Allermest tænker vi, at du måske har brug for at være sammen med nogen, hvor du kan slappe af og hvile i relationen, og hvor det er o.k. at udtrykke, at man netop er et begrænset menneske, og hvor du kan opleve humor og en respekt og ligeværdighed, også selvom jeres liv ikke nødvendigvis ser ens ud.

Prøv at tænke på nogle gamle eller nye mennesker i dit liv, hvor symmetri og personlig gensidighed intuitivt er inden for realistisk rækkevidde, hvis der investeres tid og sårbarhed. Prøv at vove noget i den retning. Det tror vi, der er vitaminer i. Og opgiv samtidig at håbe på en gensidigt nærende relation med dem, som du måske har kendt i mange år, men hvor det trygge og personlige venskab aldrig rigtigt har foldet sig ligeværdigt ud. Det kan der være en lettelse i at opgive. På gensyn i næste uge.

Mange hilsener

Annette og Jørgen