Prøv avisen

Verdens største gruppe ædru alkoholikere har jubilæum

Tegning: Morten Voigt.

Anonyme Alkoholikere (AA) hjælper dagligt et stort antal mennesker. I år kan organisationen fejre 60-årsjubilæum i Danmark. Den har succes, men kritiseres for at fastholde sine medlemmer i en identitet som alkoholafhængige

Alkoholafhængighed er særdeles udbredt i Danmark, og ud over de menneskelige konsekvenser koster det samfundet dyrt.

Udbuddet af behandlingstilbud strækker sig fra offentlige ambulatorier og antabus til private græsrodsorganisationer drevet af tidligere misbrugere.

Det er uklart, hvilken behandlingsform der er den mest succesfulde, men ifølge Henrik Rindom, psykiatrisk overlæge på Hvidovre Hospital og misbrugsekspert, er Anonyme Alkoholikere (AA) den organisation for alkoholafhængige, der er mest udbredt.

I år har AA været repræsenteret i Danmark i 60 år, og et sted mellem 4000 og 4500 medlemmer går ugentligt til AA-møder, der hver dag arrangeres rundt om i landet.

Medlemmerne i AA kalder sig selv for alkoholikere, selvom de er totalt afholdende. Møderne går ud på at fastholde hinanden i afholdenheden og således forblive ædru.

”Et er, hvad man kan gøre med medicin, men det, der er svært fra lægelig side, er at skabe det fællesskab, der kan hjælpe dem bagefter,” siger Henrik Rindom som en forklaring på AA's succes.

Han pointerer dog, at det er individuelt, hvilke behandlingstilbud der virker, og for nogle vil AA's religiøse islæt virke afskrækkende. Han råder derfor alkoholmisbrugere til at opsøge flere behandlingstilbud og også flere grupper i AA, da de fungerer forskelligt.

AA har en flad struktur uden nogen decideret ledelse. Denne antihierarkiske tilgang gør, at møderne afviger meget fra hinanden. Der er altid et element af åndelighed og religiøsitet til stede, men omfanget varierer fra gruppe til gruppe.

I organisationens folder til nye medlemmer står der, at AA ikke er tilknyttet nogen trosretning, men at mange af medlemmerne har fundet en løsning på deres problemer med alkohol ved hjælp af en kraft, der er større end dem selv.

Nogle af medlemmerne kalder denne højere magt for Gud. Behandlingen i AA tager ligeledes afsæt i ”De 12 trin”, som er organisationens forslag til, hvordan man kan komme sig over alkoholisme.

Det tredje trin lyder:

”Vi besluttede at give vor vilje og vort liv over til Guds omsorg - Gud, sådan som vi opfattede Ham.”

Peter la Cour, sundhedspsykolog og ph.d. i religionspsykologi fra Københavns Universitet, vurderer, at det er vanskeligt at bedømme AA's egentlige religiøse indhold, men at der er nogle kristne ligheder.

”Man står moralsk til ansvar for det, man har gjort, mens man har været misbruger. Det kunne sådan set sagtens minde om en kristen forestilling om gudsforholdet, nemlig at man har gjort nogle grimme ting, som man skal sige undskyld for,” siger Peter la Cour.

Et andet kristent islæt er, at medlemmerne altid kan vende tilbage som de syndere, de er, ved eventuelle tilbagefald. På den måde er der ifølge Peter la Cour en lang line i organisationen og ingen ubehagelige gruppefænomener som repressalier eller udstødelse.

Samtidig påpeger Peter la Cour dog, at AA gør sig umage for ikke at gå ind i en bestemt gudsforestilling, hvilket gør det muligt for organisationen at gå på tværs af religiøse overbevisninger. På den måder favner AA bredt og henvender sig til mange.

I AA arbejder man også ud fra ”De 12 traditioner”. 12 traditioner, der fortæller om, hvordan AA forholder sig til sig selv og den omkringliggende verden. Den første tradition lyder:

”Vor fælles velfærd bør komme først, personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA.”

Sidsel Eriksen er historiker fra Københavns Universitet og har forsket i traditionen for selvhjælpsgrupper og alkoholbehandling. Hun peger på de fem s'er, som er afgørende for, at en organisation som AA er blevet så udbredt: sammenhold, støtte, solidaritet, social omgang og selvhjælp. Heri ligger det stærke fællesskab, som medlemmerne i AA får med hinanden.

”Man kan møde konkret støtte og kontant solidaritet fra folk, der selv kender til afhængigheden. Sammenholdet i AA betyder, at man aldrig står alene med problemet. AA kan også fungere som et alternativt socialt fællesskab, hvor man ikke behøver at drikke for at kunne være med,” siger Sidsel Eriksen.

Ifølge Henrik Rindom kan ulempen ved dette stærke fællesskab dog være, at medlemmerne bliver fastholdt i en identitet som alkoholafhængige, hvor det kan være svært at agere socialt uden for gruppen.

Elementet selvhjælp er en af de vigtige faktorer for udbredelsen af AA, mener Sidsel Eriksen. Hun bakkes op af blandt andre Peter la Cour.

”Tanken om, at jeg ikke er noget, der passivt bliver behandlet på, men har taget skeen i min egen hånd, kan være en enormt motiverende faktor for nogen. At det er deres egen frivillige beslutning ikke at drikke hver eneste dag, når de står op,” siger Peter la Cour.