Vi bevæger os mere ind og ud af vores forhold

Skilsmissekulturen i Danmark er under forandring, vurderer forskere. Flere går fra hinanden af mere spinkle årsager. Men flere vil også finde sammen igen

Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal ser en øget tendens til det, hun kalder "luksusskilsmisser”. Altså skilsmisser indgået på et meget spinkelt grundlag.
Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal ser en øget tendens til det, hun kalder "luksusskilsmisser”. Altså skilsmisser indgået på et meget spinkelt grundlag.

Aldrig før er så mange blevet skilt i Danmark. Sidste år nåede skilsmisseprocenten op over 54 procent svarende til knap 20.000 skilsmisser.

Lovændringen i 2013, som gjorde det væsentligt nemmere at blive skilt, bliver typisk udpeget som hovedforklaringen. Her blev den ellers obligatoriske seks måneders separationsperiode gjort valgfri, og det blev muligt at blive skilt over internettet. Det har medført flere ”hovsa-skilsmisser”, eksempelvis udtrykt i flere brødbetyngede ægtefolk, der kontakter Statsforvaltningen om mandagen og beder den annullere den skilsmisse, parret i en ophedet diskussion fik registreret i weekenden.

Men udviklingen går dybere end det, mener sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal.

Hun ser en øget tendens til det, hun kalder ”luksusskilsmisser”. Altså skilsmisser indgået på et meget spinkelt grundlag.

”Der kommer stadig flere skilsmisser blandt par, hvor konflikterne langtfra er uoverstigelige. Man synes bare ikke, det er 'godt nok', og så tager man konsekvensen,” siger hun.

Det skyldes, at det ikke blot er praktisk, men også moralsk nemmere end tidligere at gå fra hinanden. En skilsmisse er blevet socialt fuldt acceptabel. Ja, nærmest en forventning, hvis tingene ikke kører, mener Birthe Linddal:

”Tidligere var kvinden elastikken i forholdet. Hun fik det til at fungere, fordi alternativet som regel var langt værre for hende. I dag er der en generel forventning om, at man handler på de ting, man er utilfreds med. Og med ligestillingen har kvinderne fået samme mulighed for at gøre det som mændene.”

Den samme udvikling ser familieforsker og professor i socialpsykologi på Roskilde Universitet, Lars Dencik.

Han taler om ”yoyo-ægteskaber” som et nyere fænomen, hvor man stadig mere resolut går ud og ind af forhold.

Men fænomenet har to sider. For godt nok går flere fra hinanden, men flere finder også sammen igen, mener han. Han undersøgte selv i 2001, hvor mange par med børn der gik fra hinanden og fandt sammen igen. Det gjorde hver tiende. Det tal er væsentligt højere end de cirka tre procent, som Danmarks Statistik har regnet ud for Kristeligt Dagblad. Men det tal medtager heller ikke de mange par, der går fra hinanden uden at være gift.

Ifølge flere undersøgelser gælder det cirka hvert andet par med børn. Dertil kommer dem, der finder sammen igen uden at gifte sig eller flytte sammen. Uanset hvad det nøjagtige tal er, føler Lars Dencik sig overbevist om, at stadig flere finder sammen igen efter et brud, og at det blandt andet er udtryk for en grundlæggende ny skilsmissekultur, hvor man ikke i samme grad som tidligere ser et ægteskab eller et forhold som en særlig fasttømret enhed.

”Det er ikke længere opsigtsvækkende at gå fra hinanden, selvom man har børn sammen. Det er knap nok opsigtsvækkende, at man er utro og derved ødelægger det forhold, man er i. Og den kultur er kun blevet stærkere, siden jeg lavede min undersøgelse, så det er nemt at forestille sig, at det også er blevet mere uproblematisk at finde sammen igen,” siger Lars Dencik.

Det vurderer flere andre forskere også, og spørgsmålet er så, hvordan det stiller parforholdet?

Først og fremmest stærkere, mener Lars Dencik, for han har oplevet mange eksempler i sin forskning på, at folk er gået fra hinanden i jagten på grønnere græs, men er endt med at finde samme igen med et helt nyt perspektiv på forholdet.

”Mange drømmer om et andet liv end det, de har. Jeg tror, det er kommet til at høre tiden til. Jeg vil på ingen måde opfordre flere til at gå fra hinanden, men jeg kan konstatere, at det ofte fører til, at folk får et mere realistisk syn på deres eget liv og ægteskab. Man erkender på en anden måde, at et ægteskab er lige dele attraktion og frustration.”