Prøv avisen
Klumme

Vi bliver lykkeligere af at rydde ud i vores ønsker

"Siden vendte munken sig om for at gå, men standsede i døren og tilføjede: 'Forresten, hvis der er noget, du har brug for, så bare sig til. Så skal vi nok lære dig at leve uden det.'" Tegning: Peter M. Jensen.

Hvis du vil gøre et menneske lykkeligt, så giv det ikke rigdomme, men fratag det nogle af dets ønsker, skriver forfatter og præst Tomas Sjödin i en af sine klummer fra avisen Göteborgposten. Læs eller genlæs

Der udkommer for tiden striber af bøger betitlet sådan noget som ”101 ting, du bare er nødt til at gøre, før du dør”.

Da jeg søgte i netboghandlerne, fandt jeg over 20 lignende titler - den ene mere umulig end den anden: ”1001 bøger, du skal læse, før du dør”, ”101 gyserfilm, du bare må se”, ”101 ølsorter, du skal drikke” og måske den sværeste at leve op til: ”1001 vidundere, du skal se, før du dør.” Sikkert en udmærket bog, men er det ikke en ret stressende titel?

Dengang jeg var barn, fandtes der syv vidundere i verden. Allerede dengang indså jeg, at jeg formentlig ikke ville få nogen af dem at se - eller højst et enkelt af dem eller to.

Nu er der over 1000! Og man skal besøge dem, før man dør! Underforstået: Man kan ikke dandere den, hvis man engang skal kunne se tilbage på sit liv og kunne sige, at man virkelig har levet.

Der er åbenbart sket en forskydning fra taknemmeligheden over det, man har fået lov at opleve, til græmmelsen over alt det, man hele tiden går glip af. En slags sorg over det ugjorte.

Som om tilværelsen ikke var fuld af krav i forvejen, så skal man også tvinges til at sørge over bøger, man ikke har fået læst, film, man ikke har nået at se, og det faktum, at man formodentlig aldrig når til Machu Picchu i Peru eller til Påskeøen for at se de besynderlige stenfigurer, som står rejst der.

Hvis du vil gøre et menneske lykkeligt, så giv det ikke rigdomme, men fratag det nogle af dets ønsker, skrev Euripides, som var dramatiker og levede 400 år før Kristus.

Og han får opbakning i store dele af den åndelige litteratur, som hilser begrænsningen som noget nær en befrier. At afstå og sige nej, at vælge fra blandt ønskerne er at give plads og vækstmuligheder for noget større. Det er en god ting at have ønsker, men når ønskemålene kommer i stimer, gør man klogt i at være lidt striks. Der, hvor nogle ønsker støder ind i et venligt nej, strømmer der ikke sjældent en uventet glæde ind. Der er så meget, man ikke nødvendigvis skal eller overhovedet behøver gøre.

Jeg hørte om en stresset forretningsmand, som bestemte sig for at holde fri nogle dage for at rejse væk og finde hvile. Han havde hørt, at man kunne bo til en overkommelig pris i et nærliggende kloster, og fandt godt nok muligheden forældet, men alligevel værd at prøve. Som sagt så gjort - han ringede og forhørte sig hos klosterbrødrene og var varmt velkommen.

Vel fremme i klosteret blev han vist ind i gæsteafdelingen og det enkle og afskallede rum, som skulle være hans bolig for en tid. Den venlige munk, der fulgte ham derover, informerede ham om madtider og bønnetider og understregede, at det hele var frivilligt. Siden vendte munken sig om for at gå, men standsede i døren og tilføjede: ”Forresten, hvis der er noget, du har brug for, så bare sig til. Så skal vi nok lære dig at leve uden det.”