Vi drikker for at flygte, finde sammen og komme til os selv

Alkohol er et stort samfundsproblem. Så stort, at danskerne selv mener, alkohol er kommet til at fylde for meget i vores kultur. Men kun få danskere vil helt undvære alkohol, fordi det er en grundingrediens i vores samvær og hygge, og fordi vi tror, det bringer os tættere på vores egen indre kerne

Illustration: Morten Voigt
Illustration: Morten Voigt

Denne artikel er en del af en ny serie. Du kan følge serien "Danmark drikker" ved at få en mail, hver gang en ny artikel er klar. Klik her.

Antropologen Mette My Madsen arbejdede for nogle år siden på en ph.d.-afhandling om alkohols rolle ved studiestart for de kommende ingeniører på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby ved København. Hun hæftede sig ved, at én forklaring på nødvendigheden af alkohol gik igen i alle svar.

”Alle studerende, jeg talte med, gav udtryk for, at de mere kunne være sig selv, når de drak alkohol,” fortæller hun.

Antropologen, som i år har tilrettelagt og undervist på et fagligt fokuseret, alkoholfrit introforløb for kandidatstuderende på Social Data Science ved Københavns Universitet, skynder sig at slå fast, at netop denne forklaring ikke er den eneste.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er mange forklaringer på, at menneskeheden siden tidernes morgen har indtaget og beruset sig i alkoholiske drikke.

Der er mange forklaringer på, at drikkeriet fortsætter, selvom vi ved, det gør os syge og forkorter vores liv, og selvom 62 procent af danskerne ifølge en undersøgelse, YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad, er helt eller delvis enige i, at ”alkohol er kommet til at fylde for meget i dansk kultur.”

Der er mange forklaringer på, at der i Danmark er en helt særlig drikkekultur, som går langt tilbage i vores kulturhistorie, hvor det nok anses for upassende og uklogt at drikke for meget, men hvor den, der slet ikke drikker alkohol, også sætter sig ud over de kulturelle normer.

Og der er også mange forklaringer på, at netop i dén situation, hvor alle er unge, lige begyndt på en videregående uddannelse og opsat på at blive rystet rigtig godt sammen med de andre på studiet, synes man, at alkohol får det hele til at glide lettere.

Leder man efter kun én særligt dansk forklaring, er Mette My Madsens bud imidlertid, at vi drikker alkohol, fordi vi tror på, at det får os til at blive en mere ægte udgave af os selv.

”Når de studerende indtog alkohol, oplevede de, at der skete et skift. De blev mere sociale. Tog kontakt til flere. Talte mere og højere. Afbrød de andre. Bevægede sig mere mellem hinanden. Og de oplevede selv, at de var mere fri af de normer og regler, samfundet påfører dem, og tættere på deres egen indre kerne,” forklarer hun og tilføjer:

”Jeg mener, at denne måde at forstå individet på er tæt forbundet med en tankegang fra protestantismen om, at vi inde i vores indre kerne er forbundet med Gud, og at det ydre samfund med dets normer og regler gør det hele mere mudret.”

Antropologen betoner, at der er stor forskel på alkohols kulturelle rolle alt efter, om det er et glas hvidvin til en arbejdsfrokost i en virksomhed eller et spil ølbowling på en universitets-rustur.

Men selvom visse drikke-ritualer blandt unge efterlader det indtryk, at tankegangen er jo mere, jo bedre, så gælder det sammenlagt på ingeniørstudiet — og de fleste andre steder i det danske samfund — at idealet er, at man kan drikke moderat. Både hvis man drikker for meget, og hvis man slet ikke drikker, skiller man sig ud.

”Alt, vi mennesker foretager os sammen, er et spørgsmål om, hvad vi er socialiseret til. Også vores måde at drikke alkohol på. Troen på, at det virker til at bringe os sammen med de andre og frisætte vores indre kerne, er netop en tro, som man bliver lært op til af sine omgivelser,” forklarer Mette My Madsen.

Med andre ord: I Danmark har vi nogle stærke sociale normer. Det er let at føle, man falder udenfor. Derfor har vi i vores kultur indarbejdet en flydende flugtmulighed fra det, vi oplever som omgivelsernes ubønhørlige krav til os, et smøremiddel til at omgås de andre på en lidt mere afslappet måde, og en frisættende eliksir, som — i nøje afmålte mængder — ikke fører os til Gud, men til vores sande jeg. Dette er, hvad man kunne kalde den danske alkoholkulturs evangelium.

Men alkoholkulturen i Danmark har en alvorlig bagside.

Kulturen i Norge og Sverige er også individorienteret protestantisk, men i disse lande har man også haft langt stærkere religiøst baserede afholdsbevægelser i tiden før og efter år 1900, påpeger Torsten Kolind, professor og centerleder ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

”De religiøse afholdsbevægelser blev et mere perifert fænomen i Danmark end i det øvrige Skandinavien, og de ophørte også tidligere i Danmark, mens de stadig findes i nogle af de øvrige nordiske lande. Afholdenhedskulturen har aldrig spillet samme rolle i civilsamfundskulturen i Danmark som i det øvrige Norden,” forklarer han.

Den politiske regulering er helt anderledes i Norge og Sverige, hvor stærkere alkohol kun sælges fra et statsligt agentur. Og i modsætning til Danmark har Sverige og Norge i mange år haft en egentlig alkoholpolitik. Det er der endnu kun spæde tegn på i Danmark, der først i 1998 indførte en aldersgrænse på salg af alkohol i butikker. Den blev sat til 15 år og i 2004 hævet til 16 år.

I de andre skandinaviske lande har politikere ikke den samme frygt for, at stigende spirituspriser vil medføre øget grænsehandel, som påvirker politikken herhjemme.

”I de øvrige nordiske lande ville man korse sig over, at vi i Danmark kan købe alkohol på en søndag,” siger Torsten Kolind, som vurderer, at alkohol ses som socialt acceptabelt i færre sammenhænge i det øvrige Norden. For eksempel at der indgår øl og vin i et forældrearrangement på en skole.

Dette fører frem til Torsten Kolinds bud på, hvorfor danskerne både drikker meget og hyppigt sammenlignet med andre lande: Den danske alkoholkultur er både præget af alkoholkulturen i Sydeuropa, hvor man traditionelt har drukket ofte, men ikke for at blive fuld, og alkoholkulturen i Skandinavien, hvor man drikker for at blive fuld, når man drikker:

”Charterturismen i 1970’erne introducerede danskerne for den sydeuropæiske alkoholkultur med vin til maden. Men vi tog vinen til os på en måde, der var anderledes end det sydeuropæiske, mådeholdne daglige forbrug af vin.”

Omkostningerne ved det særlige danske forhold til alkohol er store. År for år dynger lægevidenskaben mere dokumentation på bordet for alkoholens skadelige virkning. For nylig sammenfattede Statens Institut for Folkesundhed i en rapport med titlen ”Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser”, at ”alkoholforbrug er forbundet med en øget risiko for mere end 200 tilstande og sygdomme, herunder flere kræfttyper, leverlidelser og sygdomme i fordøjelsessystemet samt en øget dødelighed.”

Rigtig mange danskere drikker for meget. 860.000 danskere har et såkaldt storforbrug af alkohol, 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug, og 140.000 danskere er afhængige af alkohol. Og dertil kommer de mange, mange flere, som selv tror, de har deres alkoholforbrug under kontrol og på et ikke-skadeligt niveau, men som alligevel kommer til at betale for deres alkoholindtag med alskens sygdomme og skavanker, som ellers ikke ville have indfundet sig på samme måde.

Hele verden drikker, og det særligt danske er ikke, at mange drikker meget. Det særligt danske er, at stort set alle drikker noget. Danmark er landet uden afholdsfolk, påpeger Anette Søgaard Nielsen, professor mso ved enheden for klinisk alkoholforskning på Syddansk Universitet.

”Det er en stor udfordring, at hele vores kultur er så bundet op omkring alkohol,” siger professoren, som dog gør opmærksom på, at alkoholforbruget i Danmark er faldende, men det falder fra en position, hvor det har ligget meget højt i forhold til det øvrige Europa.

I sine foredrag plejer hun at nævne, at det er en fordel ved den muslimske indvandring, at landets gennemsnitlige alkoholforbrug trækkes ned. Ikke desto mindre peger hendes forskning på, at der også blandt gammeldanskere er begyndt at vise sig et opgør med alkoholkulturen.

”Den gamle tradition med, at konfirmanden fik serveret alkohol til konfirmationen, er på vej ud. I dag er der en bekymring for, hvordan de unge mennesker drikker. Der begynder at ske lidt det samme som med rygning. Man er så småt ved at blive ugleset, hvis man drikker sig meget beruset,” siger hun.

Torsten Kolind tror dog ikke på, at alkohol er på vej til at blive lige så ugleset som rygning. For det er fortsat en del af danskernes sociale kapital at have forstand på god rødvin og whisky, og alkohol opfylder en hel række fundamentale sociale behov:

”Hverdagen bliver sat på pause, og der er nogle andre regler, der gælder. Fredagsøllen signalerer en anden type samvær. Og for unge signalerer det, at de kan lave vilde ting.”

Om fredagen får danske børn fredagsslik og danske unge og voksne fredagsøl eller fredsagsvin. Altsammen indlejret i den del af vores fælles kulturarv, som handler om at koble af, have det rart og opføre os usundt og ufornuftigt, gerne i samvær med hinanden. Med andre ord: Den højt besungne og i nyere tid internationalt berømmede danske hygge.

”Sammenhængen mellem hygge og alkohol er meget tydelig. Hyggen er en belønning, vi under os selv efter endt arbejde. De forbrugsvarer, vi forbinder med hygge, er dem, som er nemme at servere og dele, som for eksempel slik og snacks. Med alkohol skal flasken tilsvarende bare åbnes og indholdet hældes i et glas,” forklarer antropolog Jeppe Trolle Linnet, der har forsket i det danske hygge-begreb.

Han understreger, at ikke al alkoholdrikning er hygge. For eksempel udgår hygge fra det brede, folkelige lag, så vinsmagning i tusindkronersklassen er ude, og det samme er den julefrokost, hvor det hele bliver så vildt, at hyggen forsvinder.

”Hygge er den uformelle, ufornuftige nydelse, der venter som belønning efter en arbejdsdag. Det kan være solohygge eller nogle få mennesker sammen, men det er ikke den store forsamling af mennesker,” forklarer Jeppe Trolle Linnet, som præciserer, at den danske hygge har mange dimensioner, herunder antiautoritære, fandenivoldske og godmodige.

Lad os derfor slutte med en ærkedansk, antiautoritær, godmodig scene fra det danske tv-nationalepos, Lise Nørgaard og Erik Ballings ”Matador”. Borgerskabets artige børn skal ud at gå tur med den søde tjenestepige Agnes, men hun lader vejen gå forbi den lokale knejpe, hvor hun har en kæreste, hvor der er pilsnere på bordet, og hvor børnene lærer en socialistisk smædesang om den tidligere Venstre-statsminister Thomas Madsen-Mygdal. Da de vender tilbage til de fine stuer, lugter lille Ulrik og Regitze af øl og tobak og synger sangen for deres forbløffede forældre.

”Det er en typisk dansk fortælling, at nede blandt folket bliver alle illusioner og alt blændværk ophævet. Der finder man ind til kernen, den sunde fornuft og det ægte kammeratskab,” siger Jeppe Trolle Linnet og tilføjer:

”Det er en central del af den danske hygge, at vi udlever selve folkesjælen ved at drikke en øl sammen. At vi bliver gode danskere ved at opføre os ufornuftigt. ”

Denne artikel er en del af en ny serie. Du kan følge serien "Danmark drikker" ved at få en mail, hver gang en ny artikel er klar. Klik her.