Når Rikke Frydland bager, handler det om perfektion. Kagerne skal smage, men de skal også være formfuldendte flotte. Hun drejer en støvdrager mellem fingrene, som skal indgå i den gerbera af fondant, hun er ved at opbygge.
At få den smidige sukkermasse til at blomstre er en af de discipliner, hun skal lære at mestre her på kurset hos SpecialKøbmandens kursusafdeling i Rødovre vest for København.
"Jeg har to små børn hjemme, så det er som at få fri at komme her," siger hun og fortæller, hvordan pyntekagerne er blevet en passion.
Hun har en større værktøjskasse på hjul, som sirligt er pakket med frugtfarve, glimmer, silikoneforme, spatler og tyller.
Få kan matche Rikke Frydlands niveau for kagepynt, men kagerne har en særlig appel til danskerne i disse år. Kagekreation er et tiltrængt frikvarter i en kultur, hvor sundhedstyranniet råder. Sådan ser forbrugeranalytikeren cand.ling.merc. Helle Heiselberg fra i-Factor i Holstebro den brede interesse for kager.
"Vi har fortsat et enormt fokus på sundhed, men flere bliver klar over, at de også vil have nydelse i deres liv, og det kan man blandt andet få gennem kagerne," siger hun.
Rikke Frydland og de andre kvinder på holdet arbejder koncentreret med sukkerstadsen. Muligheden for fordybelse er en af årsagerne til de perfekte kagers fremgang, mener Helle Heiselberg.
"Når du sidder med fingrene i sukkermassen, kan du ikke være online. Og det er en attraktion i sig selv. Vi drømmer om en enkelhed, som vi kan finde i arbejdet i køkkenet. Samtidig er der høj signalværdi i at kunne præsentere flotte kager, som er selvgjorte," siger hun.
Kagekulturens fremgang har mange udtryk. Der udkommer stadig flere bøger med fokus på bagning. Kagekurser som dem, der holdes i Rødovre, kan man finde en række steder i landet, og mange udbydere kan melde alt udsolgt.
Hos hobbykæden Panduro var udstyr til kagedekoration det område, hvor der var størst vækst i 2012. Interessen for at pynte kager er så stor, at selv Netto og Fakta forhandler specialudstyr til at dekorere kager med.
Den helt store kanal for kageinspiration er fjernsynet. Flere taler om Blomsterberg-effekten med henvisning til konditor Mette Blomsterberg, som har tilberedt talrige imponerende kager i programmet 'Det søde liv'. Udsendelserne er i gennemsnit set af over 600.000 mennesker.
Og endelig var der programmet 'Den store bagedyst', som blev sendt i efteråret på DR 1 og havde over 900.000 seere i gennemsnit. En ny sæson af programmet er på vej, men inden følger otte udsendelser om det københavnske konditori La Glace.
I sommer blev indehaver Marianne Stagetorn Kolos kontaktet af tre produktionsselskaber, som ville lave fjernsyn om stedet.
De to første programmer blev sendt på DR 1 ved juletid og forårsagede lange køer ved den lille butik. Nu følger otte nye programmer i næste måned.
"Kager er det nye sort. I disse meget korrekte tider har vi brug for en ventil, hvor man kan give los på den fede måde," siger Marianne Stagetorn Kolos.
Hun har drevet det 142 år gamle konditori de seneste 24 år. De seneste fem år har hun mærket en øget interesse.
"Det kan hænge sammen med den økonomiske krise, hvor kage er en overkommelig luksus, men det har også at gøre med en historisk interesse. Mange vil gerne besøge et sted, hvor deres bedsteforældre og oldeforældre kunne have været," siger hun.
Som stor pige stod madskribenten lektor, ph.d. Helle Brønnum Carlsen og studerede udstillingsvinduet hos bageren på Jægersborg Allé i Charlottenlund.
Hun besluttede, at hun ville lære at lave alle kagerne i bagerens udstillingsvindue med samme perfektion som bageren. Hun anskaffede sig en bog med konditoropskrifter og lærte at lave linser, medaljer og fortsatte med napoleonshatte.
"Det skulle ligne til perfektion, og min far tog otte kilo på i den periode, for han spiste det meste. For mig var det mest et spørgsmål om at kunne lave kagerne. Man bliver enormt begejstret for at kunne ramme det umulige," siger hun.
Hendes ph.d.-afhandling beskæftiger sig med mad og æstetik, og for et par år siden udkom bogen 'Mad og æstetik'. Når mange ønsker at bage kager, handler det om æstetisk kommunikation.
"Det interessante er den del af processen, som hedder skaberglæden. I kagerne er der en æstetisk kommunikation. Man kan kalde det en analytisk, meningsløs formgivning. Den skal glæde øjet og i høj grad afsenderen. Der er noget utroligt tilfredsstillende ved at få kagen til at lykkes til perfektion, at skabe noget selv," siger Helle Brønnum Carlsen.
Søstrene Lone og Pia Frederiksen har fanget skaberglæden i kursuslokalet. Pia Frederiksen forærede søsteren et cupcake-kursus i julegave, og nu har de smurt de små kager med en græsgrøn smørcreme lavet på bomuldsolie.
"Kan der være både lilla og orange blomster på kagen?," spørger Pia Frederiksen søsteren.
Samtalen om farver bølger, og de griner over deres fælles begyndervanskeligheder, mens de former små blomster i fondant. Kurset ser de som en god anledning til samvær.
"Jeg bager meget og kan godt lide at pynte. Det er som at få lov at lege. Jeg har en datter på otte år, og jeg tror bestemt, at hun og jeg skal prøve det her," siger Lone Frederiksen.
Dagens underviser er chocolatier Cendie Themsen. Hun oplever ofte kursister, som bliver overrasket over, hvor flotte kager de kan frembringe.
"Det ser svært ud, men du får et utrolig flot resultat med det samme," siger hun.
Skønt kurserne med fokus på den farverige dekoration hurtigt bliver udsolgt, ser forbrugeranalytiker Helle Heiselberg fra i-factor en udvikling i retning af mere enkle kager. I Sønderjylland valfarter kageglade eksempelvis til egnsmuseet Jacob Michelsens Gård ved Aabenraa, når der tændes op i det gamle bagehus, og lokale kager serveres i stuerne.
"I køkkenet søger vi generelt mod det lokale i disse år. At kunne bage med enkle, gerne lokale råvarer og have håndværket i orden er manges drøm," siger hun.
Morgendagens drømmekage er ifølge Helle Heiselberg ikke en pyntekage, men en klassisk citrontærte, gerne bagt på æg fra egen hønsegård.
