Prøv avisen

Vi er ankommet til den flydende identitets tidsalder

Alle fotos: Oskar Fehlauer Nielsens private fotos fra hans Instagram-profil.

Identitet bliver 2020’ernes vigtigste ord, spår tidsåndseksperter. De seneste års talrige diskussioner om identitetspolitik har banet vejen for minoriteterne

For et par uger siden var 20-årige Oskar Fehlauer Nielsen fra København til en oplæsning på Testrup Højskole syd for Aarhus, hvor han selv var elev på skrivelinjen frem til jul. Det var forfatter Gry Stokkendahl Dalgas, der læste op af sin bog ”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej”, som handler om at være transkønnet. Efterfølgende kom en ældre kvinde fra foredragssalen hen til Oskar Fehlauer Nielsen og spurgte:

”Er du også sådan. Er du ligesom Gry?”

Underforstået om han også er transkønnet.

”Nej, det er jeg ikke umiddelbart,” svarede han venligt, mens han samtidig følte, at spørgsmålet var lidt grænseoverskridende.

Når kvinden kunne have svært ved at afkode Oskar Fehlauer Nielsen, skyldes det formentlig, at han ser ud og klæder sig, som han føler sig. Som én, der bevæger sig mellem de klassiske køn. Selv kalder han det queer, som er et paraplybegreb, der dækker over kønsminoriteter og seksuelle minoriteter, altså folk som ikke er ciskønnede eller heteroseksuelle. Han er kortklippet og går gerne med perleøreringe og neglelak, og så har han lige købt en lilla, dobbeltradet pelsjakke. Han er homoseksuel og egentlig tilfreds med det køn, han er født med, men han ville ønske, at køn og seksualitet kunne være mere underordnet og flyde frit – eller ligge fast i fred.

”Identitet er et rodet begreb, men når jeg møder folk, vil de meget gerne putte mig i en kategori. Når jeg siger, at jeg befinder mig et sted på et non-binært spektrum, er det fordi, det er det mest præcise i forhold til, hvordan jeg har det med de klassiske kønsdefinitioner. For mig er det mere noget, der er i bevægelse, og derfor har jeg det svært med at andre gerne vil sætte mig i en kasse,” siger han.

Det kommer for eksempel til udtryk, når han køber tøj. Her forsøger han også i overført betydning at lægge væggen ned mellem kønnene.

”Jeg kigger på tøj i både herre- og dameafdelingen og prøver at ignorere, at det er målrettet det ene køn og det andet køn. Jeg drømmer om en verden, hvor man ikke defineres ud fra køn eller en bestemt identitet.”

Oskar Fehlauer Nielsens ønske er muligvis tættere på at gå i opfyldelse end nogensinde før. I hvert fald hvis man skal sætte sin lid til Pej Gruppens analyser af tidsånden. Den Herningbaserede trendvirksomhed turnerede inden jul landet rundt med deres kick off -seminar, som præsenterede, hvad vi trend- og tendensmæssigt kan vente os af 2020’erne.

Salen på Nørrebro i København var fyldt til sidste plads, da direktør Louise Byg Kongsholm sammen med sine kolleger løftede sløret for deres analyser.

”Vi går ind i en mere moden tidsåndsperiode, hvor vi i højere grad hviler i os selv og har fokus på vores identitet,” lød analysen fra Pej Gruppen.

De færreste har nok kunnet undgå at opdage at diskussioner om identitet i medierne – også i nærværende avis – har fyldt en del særligt i slutningen af det årti, vi netop har forladt. Kønsneutrale trafiklys, ”Den danske sang er en ung blond pige” og tiltaleformer på uddannelsesinstitutioner har alle været genstand for debat.

”2010’erne har været et diskussions- og konfrontationsårti med en meget aggressiv tone og meget lidt tolerance over for andre mennesker, det er Trump et godt eksempel på. Jeg tror, vi bruger 20’erne på at sænke skuldrene og være mere tolerante, fordi meget allerede er gennemdiskuteret i 2010’erne,” vurderer trend-direktøren.

Det skyldes blandt andet, at der efterhånden skal meget til at overraske os. Det vakte opstandelse, da homoseksuelle Anthony Aconis fra København i 2017 valgte at bruge en rugemor, så han kunne blive alenefar til tvillinger. Sidenhen har andre danske mænd fulgt trop, og for hver gang er debatten blevet mindre betændt. Jo oftere vi ser alternative måder at være menneske eller familie på, jo mere tolerante bliver vi nok også.

”Vi accepterer, at der efterhånden findes et utal kønsdefinitioner og familiekonstellationer. Der er ikke kun én måde at leve sit livet på. I trend-, mode- og designverdenen ser vi et større fokus forskellige typer af forbrugere. Identitet kan tolkes eksternt – altså den identitet, som man signalerer til andre gennem sin adfærd, beklædning og indretning. Det kan også tolkes som noget internt – altså en stræben efter selvindsigt, selverkendelse og en større hvilen i sig selv. Det er blevet nemmere i dag,” siger Louise Byg Kongsholm.

På Christiansborg går folketingsmedlem for Liberal Alliance og sociolog Henrik Dahl rundt med en nej-hat i reverset. Den lille pin har han fået produceret i 300 eksemplarer som et oprør mod den identitetspolitiske strømning, der i høj grad ”og ude af proportioner” har præget samfundsdebatten de seneste år. Han har derfor mest for sjov lavet en modbevægelse, men hans kritik er alvorlig nok.

”Grundlæggende er det noget sludder, at identitet er en ny trend. Allerede for 20 år siden skrev den spanske sociolog Castells, at identitetspolitikken ville dominere det 21. århundrede. Der må man sige, at han havde ret i sin analyse. Såvel ude i verden som her i landet – Muhammedkrisen er bedste eksempel – ser vi islamister, der til tvinge ikke-muslimer til at rette ind efter deres islamiske regler. På samme måde oplever vi, hvordan mindre grupper for eksempel forventer, at kollektivet taler nysprog til dem og bruger andre pronomener end de klassiske. Det er hardcore identitetspolitik, og det kommer der ikke noget godt ud af.”

Der er en tendens til, at diskussioner, som i virkeligheden kun berører en ganske lille andel af befolkningen, bliver blæst uforholdsmæssigt op, så det i nogle tilfælde nærmest kan minde om underkastelse. Og det er problemet med grupperettigheder, mener politikeren.

”Identiteten bliver fremstillet som noget flydende, men egentlig er den jo et politisk ståsted. Det blev også dokumenteret i det meget omtalte Projekt Sexus, hvor man undersøgte danskernes sexliv. Her kom det frem, at 99 procent af danskerne har en kønsidentitet, der stemmer overens med deres biologi. Det er vigtigt at vise mennesker respekt, men det er også vigtigt at rangordne problemer. Mindretallet skal ikke koste rundt med flertallet, og jeg vil ikke tvinges til at ændre mit sprog på grund af en meget lille gruppe mennesker. Man må lære at leve med, hvem man er. Verden drejer ikke kun rundt om dig,” siger Henrik Dahl.

Filosof Silas L. Marker er medforfatter til bogen ”Os og dem – identitetspolitiske akser, idéer og afsporede debatter” og cand.mag. ved center for information og boblestudier ved Københavns Universitet. I bogen forsøger han sammen med professor Vincent F. Hendricks at nuancere debatten om identitet og de skyttegravskrige, der følger med. Når han kigger på de seneste års diskussioner om identitet, mener han, at der er sket en udvikling i den forstand, at man i dag kan tale sagligt om emner, der tidligere var mere tabuiserede. Han siger:

”Det er i dag et mindre kontroversielt synspunkt at tale om flydende køn for eksempel. Vi er blevet mere åbne for, at der findes mange måder at være menneske på. Men det er stadig mere nuanceret end som så. Hvis man spørger minoriteter inden for køn, race og seksualitet, så vil mange af dem svare, at de stadig oplever at blive marginaliseret. Det er ikke alle, der er kommet med på tolerancevognen. Ønsker man det bekræftet, kan man bare gå på opdagelse i mediernes kommentarspor på sociale medier,” siger Silas L. Marker.

Han nævner den politiske modreaktion på det identitetspolitiske som et eksempel på, at der stadig eksisterer et os og et dem. Det er ikke noget, vi har sagt farvel til med 2010’erne. Efter debatten om ”Den danske sang er en ung blond pige” udtalte Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, at ”krænkelseskultur” burde have været årets ord, og det ikke var til at holde ud. Og at alle de krænkelsesparate endte med at være en trussel mod samfundet.

”Jeg mener, det er en klar overfortolkning, når nogle får det fremstillet som om, at det er en trussel mod ytrings- og tankefriheden. Der er kommet nye stemmer frem og flere typer er repræsenteret i debatten, og mens diskussionerne kører, kan det føles som om, at de fylder rigtig meget, men egentlig er de jo stadig i mindretal,” siger Silas L. Marker.

Tilbage til foredragssalen på Testrup Højskole, sagde kvinden også til Oskar Fehlauer Nielsen: ”Det er godt, at du er så konsekvent og holder fast i, hvem du er.”

Egentlig bliver han glad for de mange søde og velmenende kommentarer, han får på baggrund af sit udseende.

”Men jeg er jo netop ikke konsekvent. Hvordan jeg har det, skifter fra dag til dag. Nogle dage tør jeg alt muligt, andre dage er jeg forvirret og køns-dysforisk, og idéen om en fast kønsidentitet virker ikke bare begrænsende, men kvælende.”

Når trendinstitutter og tidsåndsforskere på baggrund af markedsanalyser spår en større åbenhed over for minoriteter og identiteter, så glæder det på sin vis Oskar Fehlauer Nielsen. Men:

”Diversitet er vigtigt også inden for forbrug. Det føles dog lidt hult, når det er underlagt markedsmekanismerne. Derfor kan det virke lidt lumsk, når de tidligere så heteronormative modehuse pludselig hopper på trenden og eksempelvis sender transkønnede modeller på catwalken. Så det er komplekst. Jeg synes, det er stærkt, når queer-personer skriver bøger eller laver film om, hvordan det er at være dem. Men jeg bryder mig ikke nødvendigvis om at være en trend, som kan gå over. For hvordan jeg har det, går jo ikke over.”