Vi er blevet for sarte til konflikter og har glemt, at livet også er en kontaktsport

Det er de konfliktsky, der får konflikter til at eskalere, mener forfatter til en ny bog om konfliktskyhed. Det senmoderne menneske er afhængigt af at være vellidt, og derfor bliver mange konfliktangste, siger psykolog

Vi er blevet for sarte til konflikter og har glemt, at livet også er en kontaktsport
Illustration: Morten Voigt

Frokosttid på arbejdspladsen. Inden du træder ind i kantinen, pumper du en klat klar sprit ud i hånden fra spritbeholderen, der står ved indgangen. Det gør de fleste andre også. Dog ikke den kollega, du deler kontor med. Flere gange har du bemærket, at hun entrerer kantinen uden at spritte hænder. Inde på kontoret undlader hun også at holde en meters afstand til andre, og de forholdsregler, du synes, man bør tage på grund af coronasituationen, ser hun stort på. Et par gange har du overvejet at tage en snak med hende, men du er bange for, at hun bliver irriteret og vil synes, du overreagerer. Derfor tier du, selvom du, for hver dag der går, bliver mere og mere oprørt over hendes opførsel og reagerer ved at tale mindre og mindre til hende. Efter nogle måneder er stemningen i kontoret så trykket, at I begge har været ved jeres leder og bedt om ny kontorplads.

Eksemplet her er fiktivt, men kunne stamme fra det virkelige liv, hvor konflikter for mange er noget, man helst går i en stor bue uden om. Men ifølge forfatter, journalist og konfliktmægler Anders Stahlschmidt er det helt forkert. Han har netop udgivet bogen ”En kur mod konfliktskyhed. Bliv bedre til at sige det, der skal siges”, hvori han slår et slag for, at danskerne skal blive bedre til at gå ind i konflikter.

”Det er blevet tydeligt for mig gennem al den tid, jeg har arbejdet med konfliktløsning, at langt de fleste konflikter skyldes, at nogen har været konfliktsky. De konflikter, vi har med hinanden på arbejdet, derhjemme og i samfundet generelt, bliver giftige i det øjeblik, der er nogen, som ikke vil se konflikterne i øjnene. En del af os er blevet for sarte og er så påvirkede af den anerkendende og positive psykologi, at vi tror, at vi aldrig behøver at gå ind i konflikter. Men det er en uformuleret løgn. Det er umuligt at være sød og anerkendende altid og dermed undgå konflikter,” siger han.

Anders Stahlschmidt introducerer i sin bog begrebet ”konfliktansvarlig” som en modpol til at være konfliktsky. Han mener, at flere af os bør øve os i at være konfliktansvarlige, selvom det umiddelbart kan føles ubehageligt at gå ind i en konflikt. For hvis vi forsøger at smyge os uden om konflikterne, vil der ofte ske det, at de i stedet for at glide ud i sandet eskalerer uhensigtsmæssigt.

”Hvis ikke vi lærer at konfrontere hinanden, når vores grænseflader kommer i berøring, så ender vi med at blive alt for sarte. Og det vil uundgåeligt ske, at vi indimellem kommer til at overskride hinandens grænser, når vores interesseområder lapper ind over hinanden. I de situationer må vi være konfliktansvarlige og insistere på samtalen som løsningen på problemet,” siger han.

Erhvervspsykolog Mads Lindholm har også noteret sig, at konflikter i det senmoderne samfund får mange til at træde et par skridt baglæns. Han vægrer sig dog ved at tale om konfliktskyhed, idet han ikke ser det som et karaktertræk. I stedet foretrækker han at beskrive det som en tendens til konfliktubehag, mange har svøbt sig ind i.

”Jeg tror, at en af grundene til, at det fylder så meget, er, at vi alle stræber efter at være vellidte. Vi har løsrevet os fra køn, slægt og traditioner, og derfor bliver det afgørende for os, at vi henter likes et andet sted fra. Det bliver et mål for os, at andre godt kan lide os, og det frygter vi, at konflikter kan ødelægge” siger han.

Men, påpeger Mads Lindholm, konflikter udvikler sig sjældent så slemt som frygtet. Ydermere, påpeger han, har konflikter været en del af vores evolutionære udvikling, hvor det at gå ind i konflikter netop har hjulpet os til at overleve. Men i dag er konflikter blevet unaturlige. Det viser sig blandt andet ved, mener Mads Lindholm, at man kan gå til konfliktløsningskurser for at lære at tackle konflikter.

De fleste kan dog, hvis de tør kaste sig ud i det, blive bedre til konfliktløsning uden at være nødsaget til at følge et kursus. Men der vil være forskel på de forudsætninger, man har.

”Det, at man meget tidligt i livet har oplevet at blive set og forstået for den, man er, er en god forudsætning for, at man tør stå ved sig selv og tør gå ind i en konflikt. Hvis man ikke oplever at blive set, hørt og forstået, kan man nemt komme til at frygte konflikter ekstra meget,” siger Mads Lindholm.

Sognepræst i Jelling Sogn Kristian Bøcker mener, det kan være klogt at besinde sig, inden man går ind i en konflikt. Der er således kampe, der ikke er værd at tage, og som ødelægger mere, end de gavner. Når det er sagt, kan han også nikke genkendende til, at det for mange er direkte angstprovokerende at gå ind i en konflikt. Årsagen hertil ligger i frygten for personlig kritik, tror han.

”Vi bryster os af, at vi gerne vil samtalen og dialogen. Alligevel tager mange af os uenighed som en kritik af vores personlighed. Vi er blevet så følsomme, at vi har svært ved at holde en saglig uenighed ud, som ellers kan være meget frugtbar. Og jeg tror, at vi skal prøve at skrue lidt ned for denne følsomhed og vænne os til mere saglighed og venlig bestemthed,” siger han og erkender, at han selv har en rem af huden.

”For mig er det her med konfliktskyhed en meget kropslig fornemmelse, hvor jeg kan føle mig meget utilpas og ønske mig et andet sted hen. Det sker oftest, hvis jeg er sammen med folk, der har meget firkantede meninger. Så skal jeg faktisk tage mig sammen for at sige, at jeg er uenig. Jeg har da taget mig selv i at stå og nikke til noget, som jeg var dybt uenig i, men som jeg ikke havde lyst til skulle udvikle sig til en konflikt,” siger Kristian Bøcker.

Ifølge Anders Stahlschmidt er der en risiko for, at vi i fremtiden vil møde endnu flere konfliktsky mennesker. Børn i dag får nemlig ikke lært at udholde at være i en konflikt ret længe ad gangen.

”Der er en tendens til, at vi køber os ud af konflikter og lærer vores børn det samme. Hvis børn skændes i dag, så får de en iPad i hånden, og så er konflikten lagt død. Og i supermarkedet, som før var en god øvelsesbane, skynder man sig at stikke dem en snack, inden de bliver utilfredse oppe i vognen. På den måde bliver de slet ikke øvet i at kunne være i en konflikt, der er ubehagelig,” siger han.

Anders Stahlschmidt opfordrer til, at vi øver os mere i at konfrontere hinanden, når noget går os på. På den måde vil vi i virkeligheden komme hinanden mere ved, snarere end der vil blive skabt afstand mellem os.

”Vi skal forstå, at livet også kan være en kontaktsport. Vi lever i et demokrati, hvor vi bør kunne have gode debatter med hinanden. Kan vi ikke rumme uenigheden, så glider vi fra hinanden, bliver polariserede og melder os ind i ekkokamre, hvor vi hader alle de andre. Samtidig med den nære konfliktskyhed skælder vi ud på afstand på sociale medier,” siger han.

Tilbage til begyndelsen af denne artikel og kollegaen, der ikke spritter hænder og holder afstand. For med den allestedsværende coronakrise lurer den slags potentielle konflikter om hvert et gadehjørne. Og hvorfor er det, at brugen af mundbind, afspritning af hænder og fysisk afstand kan fremkalde så store følelser i folk, at konflikter opstår? Og hvordan griber vi disse bedst muligt an?

”En bagside af coronakrisen er, at vi har skabt social afstand på en måde, så vi bliver objekter for hinanden. Og når vi ser hinanden som objekter, opstår der nemmere konflikter mellem os. Dem kan vi forsøge at undgå ved at tale sammen. Ved for eksempel at italesætte vores bekymring over, at kollegaen ikke spritter hænder eller holder afstand. Det kræver selvfølgelig, at modparten lytter og forsøger at sætte sig i den andens sted,” siger Mads Lindholm.

Anders Stahlschmidt er enig i, at samtale modvirker konflikter. Men med corona er det især komplekst, fordi vi har forskellige grænser, og fordi mange af de udmeldte retningslinjer er åbne for fortolkning.

”Vi er hver især nødt til at være tydelige omkring vores egne grænser, men på samme tid udvise respekt for, at andre kan have andre grænser. For nogle kan der for eksempel være en psykologisk grænse ved at skulle bære et mundbind, mens andre ikke har et problem med at have mund og næse dækket til. I stedet for at blive indebrændt eller skælde ud i køen i supermarkedet, fordi ham bagved ikke overholder afstandskravet, kunne man melde ærligt ud og sige: ’Jeg er bange for at blive smittet med corona, og jeg har brug for, at du holder lidt mere afstand.’ Det kan man gøre venligt og uden at skulle undskylde sig selv,” siger Anders Stahlschmidt.

Læs uddrag af ”En kur mod konfliktskyhed” her.