Vi er børn af sol og sommer

Fællessangen kan noget helt særligt ved et selskab, hvor alle kan være med – også dem, der ikke har en tone i livet

Sange og salmer har livsbærende betydning for mange mennesker i senioralderen. Det oplevede jeg på en særlig måde i lørdags, hvor jeg var til en 94-årigs fødselsdagsfest. Hendes fire børn havde sammensat et udvalg, som tolkede fødselarens livsforløb og livsholdning. Børnene er nu selv i senioralderen og dannede et kvalificeret sangkor, som sang for, så hele forsamlingen kunne synge med. Hver enkelt sangtekst blev på skift fortolket med henblik på festens hovedperson, som særdeles veloplagt fulgte med. Og kom med livfulde kommentarer. De udvalgte sange og vers satte deres særegne stærke præg på hele festdagens forløb. Det var ikke blot et gilde. Det blev en fest.

Ved en fest med mange deltagere når ingen at tale med alle. I sangen derimod kan alle være med, om ikke andet så i opmærksom medfølge, hvis man har det alvorlige handicap, at man ikke ejer en tone i livet, og hvis man har en enkelt, er den måske falsk. Men brug den alligevel. For selvom ingen gør det bedre end solsorten, der sidder på tagrygningen, eller lærkens melodiøse kvidrende spring over det vestjyske klitlandskab, så kan alle synge med.

Jeg kan endnu i min erindring høre min mor synge ”En lærke letted, og tusind fulgte”, når hun ved køkkenbordet bankede dejen op til fire nye sigtebrød. Hun havde en ren sopran, og hun havde nok haft en livsdrøm om at få mulighed for at udvikle sin sangstemme. Men så kunne hun synge med og for os fem børn. Dertil havde hun en fortælleevne, som skabte billeder i barnesindet, som aldrig glemmes. Barnebarn Lise, som jeg godt tør sige har arvet den livsalige evne, spurgte engang: ”Farmor, kan du huske fra før gamle dage...?”. Når jeg tænker tilbage på min egen barndom, tror jeg, hun kunne.

Nu er jeg nok faldet i erindringens faldgrube. Så jeg dukker op igen med en sang fra min 10-årsalder som FDF-dreng. Når vi var på lejrtur, gik vi i samlet trop fra Klinkby Station op over Tørring Bakker til kredsens lejrhus på Gjeller- odde. Vi gik i takt, og vi sang:

Vi er børn af sol og sommer, men i slægt med blæst og regn.

Vi er født, hvor bøgen grønnes, og i ly af hæk og hegn.

Der er sang i sprogets toner, der er sang i mindets røst, der er sang, når havets bølge, ruller ind mod klit og kyst.

8