Prøv avisen
Ægteskab

Ungt par: Vi er gået fra at være børn til at være voksne sammen

Frederik Roland Sandby friede til Rikke Thøgersen Sandby for to år siden, mens de var iført regnponchoer foran vandfaldet Niagara Falls i Canada. Forlovelsesringen var hans netop afdøde mormors alliancering. – Foto: Benjamin Mann-Nakel

I august blev Rikke Thøgersen Sandby og Frederik Roland Sandby gift i Sankt Nicolai Kirke i Køge. Det føles trygt at vide, at de med ægteskabet har lovet, at de vil følge hinanden i tykt og tyndt resten af livet

Han kunne se hendes skygge, der bevægede sig langsomt rundt under den lukkede dør. Selv stod han klar oppe ved alteret og trippede nervøst med sin storebror ved sin side. Han skulle endelig giftes med sin Rikke, som han havde været kæreste med, siden han var blot 15 år. Da døren endelig gik op, mærkede han et stik af lykke.

Rikke Thøgersen Sandby, 24 år, og Frederik Roland Sandby, 25 år, mødte hinanden for ni år siden i den bager, hvor han allerede havde et fritidsjob efter skole, og hun havde første arbejdsdag. Snart blev de kærester, og derefter gik det faktisk slag i slag. De gik ud af folkeskolen sammen og begyndte på gymnasiet i Solrød syd for København. Dimitterede og kyssede hinanden tillykke med studenterhuerne. De flyttede ind i deres første fælles lejlighed i Køge og blev senere optaget på hver deres videregående uddannelse. Da Rikke Thøgersen Sandby færdiggjorde sin sygeplejerskeuddannelse sidste år, stod Frederik Roland Sandby klar til at fejre hende. Nu arbejder hun så som sygeplejerske på Sjællands Universitetshospital i Køge, mens han læser en kandidat i klimaforandringer ved Københavns Universitet. Og så blev de gift i august i år. Han smiler ved tanken.

”Vi er gået fra at være børn til at være voksne sammen. Og der kan jo ske to ting i den forbindelse. Enten vokser man fra hinanden, eller også – som det var tilfældet for os – vokser man sammen,” siger Frederik Roland Sandby.

Det er egentlig ikke, fordi de føler, at de har klistret sig så meget op ad hinanden undervejs. Snarere skal det succesfulde forhold nok forklares med, at de har været gode til at give hinanden plads til at vokse på hver deres måde, fortæller Rikke Thøgersen Sandby. For de har kunnet se, at mange af vennernes ungdomsforhold er gået i stykker, når parterne er begyndt at tage for meget ejerskab over den andens liv.

Frederik Roland Sandby nikker og tilføjer så med et glimt i øjet:

”Ja, herhjemme er der i hvert fald kun én, der bestemmer.”

Da de var til vielsessamtale med præsten, spurgte hun dem, hvorfor de gerne ville giftes i kirken. De så på hinanden. De havde aldrig været i tvivl om, at det skulle være en kirkelig vielse og havde derfor ikke diskuteret alternativerne.

Frederik Roland Sandby:

”I dag har vi så mange valg og muligheder. Alting er i opbrud, og Rikke og jeg har i hvert fald haft brug for at række ud efter, værne om og opbygge traditionerne som et modspil til den udvikling. For selvom verden er under forandring, er der jo heldigvis noget, der forbliver det samme. Sådan er det med den kirkelige vielse. Det her med at fejre kærligheden og gøre det i den kristne tro gav for os bare rigtig god mening.”

Rikke Thøgersen Sandby supplerer:

”Til præstens spørgsmål svarede vi også, at vi ønskede at blive gift i et rum, hvori vi som familie i fremtiden vil kunne videreføre ritualerne – for eksempel dåb og konfirmationer – og på den måde få et særligt bånd til én bestemt kirke. Sådan har Frederiks familie faktisk gjort, hvor forældrene blev viet af den præst, som han og hans søskende efterfølgende blev døbt og konfirmeret af, og i den samme kirke. Det er en rigtig fin tradition, synes jeg.”

Før brylluppet oplevede de, at flere af deres venner spurgte dem, om det ikke var lidt ”gammeldags” at blive gift. Men for dem var ægteskabet en måde, hvorpå de kunne tilføre dybde til deres kærlighed til hinanden.

Frederik Roland Sandby:

”At man nu er mand og hustru skaber nogle trygge rammer for vores kærlighed. På mange måder er det trygt, at vi har lovet, at vi vil følge hinanden i tykt og tyndt i resten af vores liv. Og så er der også bare et eller andet over det her med, at jeg kan sige: ’Rikke og jeg – vi er gift’. Det forpligter. For nu er vi altså ikke bare kærester længere.”

Også Rikke Thøgersen Sandby kan få et helt sug i maven, når hun tænker over, at de har sagt ja til hinanden. Det er ifølge hende den største kærlighedserklæring, man kan opleve. Hun blev ført op ad kirkegulvet af sin mor, da hun aldrig har haft kontakt til sin far. Det føltes derfor som det eneste rigtige, at det var moderen, der ”gav hende væk”.

I forbindelse med vielsen har Rikke Thøgersen Sandby også taget Sandby som efternavn.

”Jeg har altid haft den der romantiske tanke om, at når man hedder det samme, så er man en slags enhed, og så kan andre også se, at vi hører sammen,” siger hun.

Selvom det kun er tre uger siden, de er blevet gift, har Rikke Thøgersen Sandby allerede et par gange skullet sige ”jeg ringer lige til min mand” eller underskrive papirer, hvor der står det nye navn på. Det føles virkelig voksent, synes hun.

”Jeg har det stadig, som om jeg er i gang med den der overgang til at blive rigtig voksen. Hver gang, der sker store omvæltninger i livet, som man ikke har prøvet før, skal man altid lige vænne sig til det. Sådan var det, da jeg fik mit første ’voksenjob’. Sådan var det, da vi blev gift. Og sådan er det sikkert også, når vi på et tidspunkt bliver forældre,” siger hun.

Der er mange af hendes veninder, der har givet udtryk for, at hun er heldig, at de store livsbegivenheder er sket i ”den rigtige rækkefølge”.

”Mange kan mærke, at hvis man skal til at finde ham, som man gerne vil have børn med og også lige nå at blive gift inden, så tikker det indre ur efterhånden. På den måde kan jeg da godt tænke, at jeg er glad for, at mit liv er faldet godt i hak. Det giver en tryghed i maven. Nu er vi så blevet gift, og så går der jo nok et år eller to, før vi skal have børn,” siger Rikke Thøgersen Sandby.

Frederik Roland Sandby:

”Ja, særligt efter jeg friede, er vi begyndt at kigge mere på vores liv i sin helhed og trække de lange linjer ind i fremtiden sammen. Jeg glæder mig til, at Rikke og jeg skal være en familie hele vores liv.”

Foto: Benjamin Mann-Nakel