Prøv avisen

Vi forsøger at stoppe 27 timer ind i 24 timer, men higer efter ro

Tegning: Morten Voigt

I 2019 fortsætter længslen mod det analoge, ikke-digitale og mere stille liv, viser ny trendforskning. Men i en tid, hvor de fleste kun skruer op for tempoet og tilstedeværelsen online, er der behov for hjælp til at nå derhen

Egentlig burde det vel være såre simpelt. At gå ordentligt tid i seng og få sin nattesøvn. At slukke for telefoner og skærme og ikke være fraværende i den virkelige verden og nærværende i den virtuelle. Og ikke lave flere planer, end der er plads til i kalenderen. Men for mange af os går det lige modsat. Det er også forklaringen på, at nogle af de mest markante strømninger i 2019 er en søgen efter stilhed og bedre søvn, en længsel mod det analoge og bæredygtige og et opgør med det digitale.

Det vurderer i hvert fald Pej Gruppen – Scandinavian Trend Institute, der siden 1975 har formidlet viden om tidsånd, trends og forbrug, og som netop har løftet sløret for, hvad forbrugerne er mest optaget af eller længes efter i det år, som netop er begyndt. Direktør i Pej Gruppen Louise Byg Kongsholm siger:

”Fra vi vågner, til vi går i seng, træffer vi i gennemsnit 2000 beslutninger. Vi forsøger at stoppe 27 timer ind i 24 timer, og det er skruen uden ende, hvor vi hele tiden sætter hastigheden op, selvom vi burde gøre det modsatte og har lyst til en pause i stilhed. De markante tendenser i 2019 er udtryk for, at vi desperat forsøger at skabe balance i det højhastighedssamfund, vi har skabt.”

Den søgen efter balance smitter af på alt fra kultur over shopping til fritidsinteresserer, viser Pej Gruppens analyse. Restauranter og caféer laver wifi-fri zoner, og på toppen af Guggenheim Museet i New York har kunstneren Doug Wheeler installeret et rum, der er så stille, at man efter sigende kan høre sit eget blod bruse.

Skotlands turistorganisation markedsfører landet som et af de mest stille i verden med sloganet ” deafening silence of wellbeing ” (øredøvende skøn stilhed). Og online-tjenesten Napflix har specialiseret sig i at sende tv-programmer, der er så kedelige, at de fleste uundgåeligt vil falde i søvn. For eksempel kan man vælge at se en petanque-turnering fra 2016, kigge på flyvende skyer eller betragte, hvordan man drejer en tepotte i ler, som en vej ind i søvnen.

Og forleden beskrev The Wall Street Journal, hvordan en ny bevægelse i USA forsøger at sætte fokus på langsomme morgener og være et modsvar til vores ”tech-besatte samfund”.

”Alle de produkter og tjenester, vi efterspørger, og alt det, vi længes efter, er noget, vi ikke selv kan finde ud af at skabe. Det tomrum og den tidslomme, der fandtes i tiden før smartphones, hvor man gloede ud i luften, mens man ventede på bussen, findes ikke mere. Derfor søger vi efter hjælp til det. Lige nu er der en kæmpe hype omkring puslespil til voksne med flere tusinde brikker. Man kan sågar købe rullemåtter til puslespillene, så man kan rulle det samme uden at ødelægge det og arbejde videre dagen efter. Det er det modsatte af vores digitale tilværelse, at man piller ved puslespilsbrikker frem for at glo på en iPad,” siger Louise Byg Kongsholm.

Det paradoksale er, at vi ofte forsøger at finde løsningen i den teknologi, som også forstyrrer os.

”På YouTube kan du for eksempel betale for, at nogen hvisker godnathistorier til dig, så du falder i søvn, fordi du ikke kan finde ud af at slukke hjernen selv. Vi bruger den moderne teknologi forkert og søger desperat efter en balance. E-mailen var tænkt som en opfindelse, der gjorde det lettere for os at sende post. Men konsekvensen har været, at vi nu bare kommunikerer dobbelt så meget som før. Alle de muligheder skulle egentlig gøre vores liv nemmere, men i stedet har vi bare skruet op for det hele.”

Professor på CBS Handelshøjskolen i København Bent Meier Sørensen udkom sidste år med bogen ”Skærmens magi”, der er en kulturkritik af vores online liv. Han mener, vi kun har set toppen af isbjerget i forhold til, hvad vores hektiske tilværelse gør ved os. Allerede for syv år siden indførte han skærmfri undervisning på CBS og blev af nogle opfattet som en gammel sur mand, der ikke var oppe på beatet. I dag er tilbagemeldingen anderledes forstående.

”I dag er kritik af teknologi virkelig noget, der kan samle mennesker på tværs af partiskel, alder og nationaliteter. Den kollektive samtale er ved at vågne, og vi ser flere og flere skoler, der indfører mobilforbud. Skærmene er designet til at besætte vores liv, men ikke til at danne os som moderne mennesker. Vi bliver passive modtagere af amerikansk designet liv,” siger han.

Netop det påviste en Deloitte-undersøgelse af briternes mobilforbrug, som udkom i 2017. Her svarede 55 procent, at de ser på deres telefon i løbet af det første kvarter, efter at de er vågnet om morgenen – og 78 procent tjekker telefonen i løbet af den sidste time, inden de går i seng. Og to tredjedele af alle unge mellem 16 og 19 år ser også på telefonen om natten, efter at de er gået i seng. 39 procent fordelt på alle aldersgrupper synes selv, de bruger telefonen for meget, men har svært ved at trappe ned.

Bent Meier Sørensen forstår udmærket og tror også selv på, at længsel efter ro, stilhed, søvn og det mere analoge vil være stærkt efterspurgt og ønsket i 2019. Men mange af de moderne former for afvænning, nedtrapning og detox løser ikke problemet, mener han.

”Problemet med nye tendenser såsom digital detox er, at mange af dem bygger på en app, et nyt design. Så du downloader altså en app opfundet i Silicon Valley, der skal være med til at styre dine andre apps, som du er afhængig af. Alle amerikanske bøger om online-afhængighed handler om, at forfatteren tager 14 dage til Canada i en skov og er offline. Det første han gør, når han returnerer, er at fare i tasterne og fortælle om sin bedrift på sociale medier. Det holder jo ikke.”

I stedet for at hoppe på designende detox-programmer for rige mennesker, skal vi tilbage til udgangspunktet og være giftfri, mener Bent Meier Sørensen. Han mener, et bud på en løsning kan findes i klosterordenen, som var en tidlig moderne teknologi og samfundsform, der var klar over, at fremtiden ville bringe afbrydelser.

”Man lavede programmer for, hvordan man skulle opdele menneskets liv i forskellige aktiviteter. Ora et labora er den mest berømte af dem – bed og arbejd. Det er bydeform, så det betyder, at det skal du gøre. I dag kan vi oversætte det til, at nogle gange skal du kommunikere, og nogle gange skal du være på skærmen, og nogle gange skal du måske gå til træning eller løb uden at være på skærmen eller høre på støj, men derimod udelukkende koncentrere dig om, hvad din krop siger til dig. Væggen mellem de forskellige aktiviteter er den parade mod kaos, som klosteret satte, og det er det kaos, Californien producerer og hele tiden vil sælge os. Vi higer efter paradisisk fred, men ordet paradis stammer fra ordet parade: Paradis er en parade mod kaos.”

Bent Meier Sørensen har hørt om tilfælde, hvor folk har tjekket mails ved deres bedste vens begravelse. Det bekræfter ham i behovet for, at vi får sat grænser for vores digitale liv.

”Den trend, jeg gerne vil sætte i gang, er det alvorlige arbejde med at genfinde vores civilisation og europæiske tradition, inden det er for sent. Det, at vi har en civilisationen, er ikke en selvfølge. Sælger vi den til tech-guruerne i Californien, kan vi ikke bare købe den tilbage.”

Nordmanden Geir Berthelsen stiftede for 20 år siden tænketanken The World Institute of Slowness, fordi ”den hurtigste vej til et godt liv er at sætte farten ned”. Med en master i organisationspsykologi og en baggrund i fysik var det oplagt for ham at interessere sig for fænomenet tid, og hvordan vi forvalter den. I dag rådgiver han virksomheder og organisationer i at arbejde rigtigt – ikke nødvendigvis hurtigere.

”Dengang var der mange, som morede sig over instituttet, fordi det blev set som rigtig smart at have travlt. I dag er det lige modsat, og vi opfatter tid som en luksus. Alligevel lever mange af os, som om vi er bange for at komme for sent til vores egen begravelse. Vi er hjernevasket til at tro, at alt skal gå hurtigt,” siger Geir Berthelsen.

Læs The World Institute of Slowness' 10 tips til at sænke tempoet her.

Vores trang til at løbe hurtigere og fylde døgnet til randen er blandt andet en reminiscens fra den industrielle revolution, hvor det gav mening hele tiden at optimere produktionen. Den strategi har vi taget med os ind i vores moderne virkelighed, hvor ny teknologi har gjort det muligt i princippet at arbejde og være online konstant. Det er problematisk, påpeger han.

”Vi bruger teknologien til at tro, at vi kan blive ved med at pøse på. Men vi må lære at acceptere, at der faktisk kun er 24 timer i døgnet. De fleste ville være mere produktive, hvis ikke de var drevet af stress og algoritmer og styret af teknologien. Vi er ikke skabt til at løbe gennem livet, men der er en tendens til at belønne brandslukkerne – ikke dem, der løser problemerne på den lange bane.”

Ord og begreber kan også have betydning for, hvor fortravlede vi føler os, uddyber han.

”Vi bliver opfattet som consumers (forbrugere), som egentlig betyder at ødelægge. Og blot når du hører et ord som deadline, opstår der signaler i kroppen, der gør dig stresset. Ordet stammer fra den amerikanske borgerkrig, hvor der ikke var plads nok i fængslerne, og man derfor blev skudt, hvis man krydsede en særlig linje.”

Som både Louise Byg Kongsholm og Bent Meier Sørensen fremhæver Geir Berthelsen værdien af pauser. At gøre plads til en fritidsinteresse – om det så er at lægge puslespil eller spille fodbold.

”Hobbyer bliver vigtigere for os mennesker. Du har ikke en hobby, fordi du skal blive færdig med noget til en bestemt tid, men fordi du synes, det er sjovt. Målet er ikke at komme i mål, men snarere det modsatte: at glemme tid og sted og have det sjovt imens. Min egen hobby er at se på kunst.”

Føler man sig meget presset og travl, må man stoppe op og spørge sig selv hvorfor, opfordrer han:

”Hvorfor er jeg så busy? Busy doing what? Er det fordi, jeg skal tjene så mange penge, at jeg endelig kan få tid til at gøre noget sjovt. For så er det jo absurd. Jo mere travle vi føler os, desto vigtigere er det at komme ud af hamsterhjulet og få en pause med plads til mellemmenneskelige relationer,” siger Geir Berthelsen.

Sognepræst i Hals og Hou i Nordjylland og debattør Christian Roar Pedersen genkender billedet af, at vi som mennesker savner ro og fordybelse. Det er også ofte den søgen, folk kommer med, når de deltager i kirkens almindelige gudstjenester og meditationsgudstjenester, fortæller han.

”Der ligger en søgen efter mening bag det at trække stikket ud – en søgen efter at finde sin plads i universet.”

Hvad bunder den søgen i?

”Hvis jeg skal sige det lidt firkantet, er det, fordi vi tror, vi er Gud og har svært ved at indse, at vi kun er mennesker. Derfor ser vi desværre et stigende antal stresssygemeldinger og folk, der får angst. Vi har simpelthen proppet for meget på vores egne skuldre. Vi må erkende, at vi ikke er små halvguder, der kan overkomme det hele.”

Christian Roar Pedersen mener derfor, at det er en lettelse for mange præstationsramte at møde kirken, hvor det er muligt at overlade det, man ikke selv magter, til Vor Herre.

”Fra vi bliver født, har vi uendelig mange valgmuligheder – vi skal vælge den rigtige uddannelse, den rigtige karriere og den rigtige livsledsager. Men vi må huske, at livet er noget, der bliver skænket os. Det er ikke altid noget, man kan planlægge sig ud af.”

De fleste mennesker vil på et tidspunkt opleve at ramme muren og nå til en erkendelse af, at vi ikke altid selv har løsningen på livet. Men man angriber sin krise forkert, hvis man tror, at løsningen på den travle tilværelse er en detoxkur, mener Christian Roar Pedersen.

”Løsningen er ikke at gå offline i en måned eller begynde at spise vegansk. I stedet må vi ind at arbejde med menneskesynet og koncentrere os om at være mennesker. Pladsen som Gud er taget.”