Vi griner meget. Det er faktisk blevet så slemt, at vi helst ikke må stå og tale sammen inde i folketingssalen

Folketingspolitikerne Jacob Mark (SF) og Mads Andersen (K) har været venner, siden de som purunge kom ind i byrådet i Køge. Det har været en hjælp at have en god ven at dele den politiske verden med, fortæller de

”Vi griner utroligt meget,” siger Mads Andersen (th.) om venskabet med Jacob Mark.
”Vi griner utroligt meget,” siger Mads Andersen (th.) om venskabet med Jacob Mark. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Hvordan opstod jeres venskab?

Mads: Det var i valgkampen op til byrådsvalget i Køge Kommune i 2009. Jacob var 18 år, og jeg var 20 år.

Jacob: Først skævede jeg til Mads og syntes, han så lidt småborgerlig ud, og du skævede til mig og syntes, jeg var lidt hippie-agtig, men vi fandt ret hurtigt sammen.

Hvad laver I sammen?

Mads: Hvad har vi ikke lavet? I mange år var der en fællesnævner, der hed øl – fest og ballade, ikke? Vi har været på en del ferier sammen og på Skanderborg Festival.

Jacob: Vi spiller Fifa en gang imellem.

Mads: Og spiser god mad.

Jacob: Vi er også en drengegruppe, hvor vi mødes fem gange om året og holder jule- og påskefrokost. Og så boede vi sammen i to år.

Hvad er det bedste ved jeres venskab?

Mads: Vi griner meget. Det er faktisk blevet så slemt, at vi helst ikke må stå og tale sammen inde i folketingssalen. Jacob har et meget tydeligt grin, og vi kan simpelthen ikke lade være med at grine, så det skal vi passe på med.

Jacob: Det har også altid været en befrielse at have en rigtigt god ven, som forstod den politiske verden. Andre venner kan jo spørge til den og se det, der sker i fjernsyn, men det har altid kun været Mads, som jeg har kunnet dele det hele med.

Mads: Jeg er ikke sikker på, jeg havde været, hvor jeg er i politik, hvis ikke jeg havde haft en at følges med.

Jacob: Sådan har jeg det også.

Hvad har været den største udfordring for jer som venner?

Jacob: Engang stod Socialistisk Folkeparti til at have flertallet i Køge, og jeg havde fået min drømmepost på grund af en aftale, vi havde med Mads og hans folk. Men de sprang fra, og jeg mistede posten. Der var det en udfordring at skille politik og privatliv ad. Da Mads kom op i lejligheden, skulle jeg lige tage en dyb indånding, og jeg kunne ikke sige noget, fordi jeg var så skuffet, men jeg gav ham et kram, fordi jeg vidste, at det var jeg nødt til.

Mads: Vi har faktisk altid været gode til ikke at snakke om politik. Vi taler om det at være i politik. Jeg ved jo godt, hvad Jacob mener, og Jacob ved godt, hvad jeg mener.

Hvad betyder forskellen på jeres politiske holdninger for jeres venskab?

Mads: Vi føler en ret stor opbakning fra vores lokalområde til vores politiske virke, og det, tror jeg, er nemmere, når man er fra hver sin side. Dengang Jacob blev valgt til Folketinget i 2015, fik jeg lige så mange komplimenter på vegne af Jacob, som han selv fik.

Jacob: Man siger faktisk, at man har det bedst med folk i andre partier, fordi i egne partier kæmper man om magt. Og så er Mads i øvrigt ligesom Schlüter-citatet: ikke så konservativ, at det gør noget. Når vi begge er rundet af lokalpolitik, bliver det ikke så dogmatisk. Vi har mange af de samme værdier, selvom vi har forskellige holdninger.